Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nivellering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
f. Eks. en Vej, Grøft el. l. Samtidig med at
man maaler Linien, mærker man med Pinde de
Punkter, som er nødvendige for at kunne
bestemme Højderne i Linien. Punkterne vælges én
for hver 20 eller 40 m, 1) hvor Linien forandrer
Retning i Terrainet, 2) hvor Faldet forandrer sig,
3) hvor Højdeforskellen er saa stor, at den
overstiger Stadiets Længde, 4) Hovedpunkterne for
hver 20 eller 40 m mærkes ABC eller 1 2 3
o. s. v. Hjælpepunkterne A1 A2 B1 o. s. v. eller
1a 1b 2a o. s. v. Ved Flade-Nivellement forstaas
Højdemaaling af en større eller mindre Plan. Man
maa her bestemme Højden af saa mange
Punkter, at man nøjagtigt kan gengive Terrainets
Overflade. Dette kan opnaas 1. Ved i Marken
at opsøge de forskellige Højdekurver, mærke dem
med Pinde og senere indmaale disse. 2. Ved at
udvælge et passende Antal Punkter paa de
Steder, hvor Terrainets Plan brydes, eller 3. Ved at
inddele Arealet i Kvadrater med 20-40 m
Sidelængde, mærke Skæringspunkterne med Pinde og
tilføje saa mange Hjælpepunkter, som er
nødvendige. Den sidstnævnte Fremgangsmaade, se Fig.
7, er den, som hyppigst anvendes, hvor Terrainet
ikke er for kuperet, og Punkterne, som er lette
at afsætte i Terrainet, mærkes med Bogstaver
paa den ene Led og Tal paa den anden.
Punkterne benævnes da a, Ia, IIa, IIIa o. s. v.,
Hjælpepunkterne A, B, C o. s. v. Man gaar helst ud
fra Arealets Længdeside eller en Linie parallel
med denne og knytter ved Perpendikulærer
Kvadratnettet til faste Punkter i Terrainet. Er
Arealet saa stort, saa kuperet eller saa bevokset, at
man ikke kan tage alle Højdepunkterne fra én
Station, vælger man et Overgangspunkt med en
solid Pæl, aflæser med stor Nøjagtighed Højden,
flytter Instrumentet til en ny Station, aflæser
atter Højden paa samme Overgangspunkt og kan
saa beregne Punkternes Højde i Forhold til
Grundplanen. Det er altid nyttigt at inddrage faste
Punkter i N., f. Eks. Dørtrin, Mærkesten,
Mærker i voksende Træer, Brønddæksler o. l. for
det Tilfælde, at Pælene bliver borte. Ved
Overgangspunkter og andre Steder, hvor stor
Nøjagtighed er nødvendig, maa man ikke aflæse paa
for langt Hold. Tager man Aflæsninger paa den
øverste Halvdel af Stadiet, maa man passe, at
dette staar aldeles lodret, da saadanne Maal ellers
er unøjagtige. Stationerne anbringes helst i
omtrentlig lige stor Afstand fra Overgangspunktet.
Har man mange Stationer, bør man altid som
Kontrol fra den sidste Station tage Højden paa et eller
to af de første Overgangspunkter, eller naar man
er mindre øvet, et selvstændigt Prøvenivellement
af Overgangspunkterne.
I Maalebogen indføres Aflæsningerne i en
Vatretabel saaledes:
| Station | Punkt | Aflæsning | Sigteplan | Kote |
| I | 1a | 203,50 | 203,50 | 0,00 |
| 1b | 102,50 | 101,00 | ||
| 2a | 80,25 | (+ 235,00) | 123,25 | |
| II | 2a | 315,25 | 438,50 | 123,25 |
| 2b | 180.50 | 258,00 | ||
| 2c | 115,25 | 323,25 | ||
| 3a | 110,75 | 327,75 | ||
| 3b | 320,50 | (÷ 280,25) | 118,00 | |
| III | 3b | 40,25 | 158,25 | 118,00 |
| 3c | 32,25 | 126,00 | ||
| 4a |
| 203,50 | 80,25 | ||
| 315,25 | 320,50 | ||
| 40,25 | 32,25 | ||
| 559,00 | ÷ | 433,00 | =126,00 |
 |
| Fig. 7. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
