- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
160

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nivellering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

f. Eks. en Vej, Grøft el. l. Samtidig med at
man maaler Linien, mærker man med Pinde de
Punkter, som er nødvendige for at kunne
bestemme Højderne i Linien. Punkterne vælges én
for hver 20 eller 40 m, 1) hvor Linien forandrer
Retning i Terrainet, 2) hvor Faldet forandrer sig,
3) hvor Højdeforskellen er saa stor, at den
overstiger Stadiets Længde, 4) Hovedpunkterne for
hver 20 eller 40 m mærkes ABC eller 1 2 3
o. s. v. Hjælpepunkterne A1 A2 B1 o. s. v. eller
1a 1b 2a o. s. v. Ved Flade-Nivellement forstaas
Højdemaaling af en større eller mindre Plan. Man
maa her bestemme Højden af saa mange
Punkter, at man nøjagtigt kan gengive Terrainets
Overflade. Dette kan opnaas 1. Ved i Marken
at opsøge de forskellige Højdekurver, mærke dem
med Pinde og senere indmaale disse. 2. Ved at
udvælge et passende Antal Punkter paa de
Steder, hvor Terrainets Plan brydes, eller 3. Ved at
inddele Arealet i Kvadrater med 20-40 m
Sidelængde, mærke Skæringspunkterne med Pinde og
tilføje saa mange Hjælpepunkter, som er
nødvendige. Den sidstnævnte Fremgangsmaade, se Fig.
7, er den, som hyppigst anvendes, hvor Terrainet
ikke er for kuperet, og Punkterne, som er lette
at afsætte i Terrainet, mærkes med Bogstaver
paa den ene Led og Tal paa den anden.
Punkterne benævnes da a, Ia, IIa, IIIa o. s. v.,
Hjælpepunkterne A, B, C o. s. v. Man gaar helst ud
fra Arealets Længdeside eller en Linie parallel
med denne og knytter ved Perpendikulærer
Kvadratnettet til faste Punkter i Terrainet. Er
Arealet saa stort, saa kuperet eller saa bevokset, at
man ikke kan tage alle Højdepunkterne fra én
Station, vælger man et Overgangspunkt med en
solid Pæl, aflæser med stor Nøjagtighed Højden,
flytter Instrumentet til en ny Station, aflæser
atter Højden paa samme Overgangspunkt og kan
saa beregne Punkternes Højde i Forhold til
Grundplanen. Det er altid nyttigt at inddrage faste
Punkter i N., f. Eks. Dørtrin, Mærkesten,
Mærker i voksende Træer, Brønddæksler o. l. for
det Tilfælde, at Pælene bliver borte. Ved
Overgangspunkter og andre Steder, hvor stor
Nøjagtighed er nødvendig, maa man ikke aflæse paa
for langt Hold. Tager man Aflæsninger paa den
øverste Halvdel af Stadiet, maa man passe, at
dette staar aldeles lodret, da saadanne Maal ellers
er unøjagtige. Stationerne anbringes helst i
omtrentlig lige stor Afstand fra Overgangspunktet.
Har man mange Stationer, bør man altid som
Kontrol fra den sidste Station tage Højden paa et eller
to af de første Overgangspunkter, eller naar man
er mindre øvet, et selvstændigt Prøvenivellement
af Overgangspunkterne.

I Maalebogen indføres Aflæsningerne i en
Vatretabel saaledes:
StationPunktAflæsningSigteplanKote
I1a203,50203,500,00
1b102,50101,00
2a80,25(+ 235,00)123,25
II2a315,25438,50123,25
2b180.50258,00
2c115,25323,25
3a110,75327,75
3b320,50(÷ 280,25)118,00
III3b40,25158,25118,00
3c32,25126,00
4a

De 3 første Rubrikker udfyldes i Marken. —
Sigteplanens Højde, d. v. s. den Højde over
Grundplanen, som Stationens vandrette Sigteplan har,
er=Aflæsning+Kote, og Sigteplanens Højde i
2den Station faas ved Subtraktion eller Addition
af Forskellen mellem Aflæsningerne til
Overgangspunktet. Som Grundplan vælges det laveste
Punkt paa Terrainet, og dettes Kote sættes=0,
Koten findes ved at subtrahere Aflæsningen fra
Sigteplanens Højde. Som Prøve paa Vatretabellens
Rigtighed kan man addere alle Aflæsninger til det
første Punkt i hver Station og ligeledes addere
Aflæsningen til det sidste Punkt i hver Station.
Differencen imellem de to Summer skal da være
= Forskellen mellem den første og sidste Kote.
Saaledes har man af Ovenstaaende Tabel
203,5080,25
315,25320,50
40,2532,25
559,00÷433,00=126,00

som altsaa er = Højdeforskellen mellem Koterne
0,0 og 126,00 den første og den sidste Kote.
Højdekurverne findes enten ved Udregning eller
Konstruktion. Vil man f. Eks. finde (se Fig. 7),
hvor langt 15 m Kurven ligger fra IIa imellem
IIa Højde 13,20 og IIIa Højde 15,70, hvis
indbyrdes Afstand er 20 m, saa forholder den hele
Længde 20 sig til den største Højde 15,70 ÷ den
mindste Højde 13,20, ligesom den søgte Afstand X
forholder sig til den øverste Højde 15,70 ÷ den
forlangte Højde 15,00, altsaa

20,00/15,70 ÷ 13,20 = X/15.70 ÷ 15,00
x = 20 X 70/2,50 = 5,60 M.

15 Kurven ligger saaledes 5,60 m fra IIIa,
derefter beregnes 14 m Kurven paa samme Maade

illustration placeholder
Fig. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free