Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges Havebrug - Norsk Fiskeguano - Nothochlæna - November - Nummererings-Tang - Nuphar - Nuttallia - Nyckelpigor - Nycterinia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Selskabet for Norges Vel, men først i 1860 blev
den realiseret. Imidlertid havde Havedyrkningen
faaet en ivrig Forkæmper i Professor Dr. F. C.
Schübeler, og ved hans utrættelige Arbejde
for Sagen var Interessen nu vakt og ytrede sig
i Krav om kyndig Bistand. Amtsgartnere blev
derfor efterhaanden ansatte i flere Amter; men
saa kom en Spareperiode, under hvilken flere
Amtsgartnerposter inddroges. Senere er deres
Antal atter forøget. I 1894 ansattes en Rigsgartner,
men Posten ophævedes atter i 1906; i 1918 blev
den atter oprettet under Titelen Statskonsulent i
Havebrug. Omkring Midten af Aarhundredet og
senere anlagdes flere Steder i Landet større Haver
og Parker, der til Dels beplantedes med mange
Arter af Træer og Buskvækster, som ikke
tidligere havde været dyrkede i Landet, ligesom
talrige ny Blomsterplanter og Køkkenvækster
indførtes. (Se Artiklen »Danmarks Havebrug« for
denne Periodes Vedkommende). Dette bidrog
meget til at henlede Almenhedens Opmærksomhed
paa Havedyrkningen. Omtrent samtidig
begyndte Handelsgartneriet at gøre sig mere gældende
(se d. Artikel). Til Havedyrkningens Fremgang
i det forrige Aarhundrede har
Havebrugslitteraturen ydet værdifulde Bidrag. Foruden F.
Jensens »Dansk Havebog«, som i sin Tid blev
adskillig brugt, og foruden en Del Smaaskrifter samt
Artikler i Blade og Tidsskrifter udkom indtil 1858
Havebøger af følgende Forfattere: Gartner Pries
(1822), Professor Lundh og Gartner A. Hansen
(1836), Slotsgartner Mortensen (1836), Gartner
A. Hansen og Zarbel (1837), Professor Lundh og
A. Hansen (1849), Schübeler (1850), Gartner C.
C. Jensen & Søn (1851), Gartner Adolf Jensen
(1853). Senere bliver Havebrugslitteraturen mere
righoldig, især efter at Selskabet
»Havedyrkningens Venner« begyndte at virke (se Foreninger).
Den første Havebrugsudstilling holdtes 1852 og
arrangeredes af Professor Dr. Schübeler, som
senere i flere Aar efter hinanden arrangerede
Havebrugsudstillinger, ved hvilke der ogsaa kunde
udstilles Landbrugsprodukter. I 1857 og de
følgende Aar holdtes lignende Udstillinger i Bergen
og fra 1858 tillige i Trondhjem. I 1861 holdtes
Havebrugsudstilling i Frederikshald. Fra 1864
holdt Kristiania Haveforening flere Udstillinger,
oftest i Forbindese med Landbrugsudstillinger.
Siden Midten af 70-Aarene har Kristiania
Gartnerforening afholdt flere Udstillinger, sidste Gang i
1917. I 1884, 1889, 1894 og 1900 afholdt
Selskabet »Havedyrkningens Venner«
Lands-Haveudstillinger. Deltagelsen i disse blev til sidst saa
betydelig, at lignende Udstillinger ikke kunde
gentages uden Bistand fra det offentliges Side.
I 1907 afholdtes i Kristiania den 3. nordiske
Havebrugsudstilling.
H. M.
Norsk Fiskeguano se Kunstgødning.
Nothochlæna (Polypodiaceæ), smukke Bregner
til Varmhus eller Koldhus med krybende Rodstok
og paa Undersiden hvidt eller gult pudrede Blade.
N. lanuginosa Desv., Madeira, med 10-15 cm
og N. Maranthæ R. Br., de europæiske Alper,
med 20-25 cm lange Blade; kultiveres i Koldhus.
N. nivea Desv., Meksiko, Peru, 20-30 cm lange
Blade med brune Stilke, de er tredobbeltfinnede
og hvidpudrede. N. sulphurea I. Sm.,
Kalifornien, Meksiko, 15-20 cm lange Blade med sorte
Stilke og gult pudret Underside. Dens smukke
Afart N. s. candida har hvidpudrede Blade
baade paa Over- og Underside. Samtlige N.-Arter
kræver en mere lys og tør Plads end de fleste
andre Bregner, og de skal plantes lidt hævet over
Kanten af Potten i en Jordblanding af Bladjord,
Sand og smaa Stykker Sandsten. De taaler ikke,
at Løvet vædes. Kultur se i øvrigt
Bregnekultur.
M. H.
November se Oversigt over de
maanedlige Arbejder paa Friland og
under Glas.
Nummererings-Tang er et Redskab, som
navnlig i franske og tyske Planteskoler benyttes en
Del til Etikettering af Planter til Forsendelse. Som
Figuren viser, trykker man i en Blystrimmel med
N. det Nummer, der svarer til vedkommende
Forretnings Katalognummer, og Blystrimlen rulles
derefter om Stammen eller en tyk Gren paa
vedkommende Plante. Denne Maade at etikettere
Planter paa ved Forsendelsen er fuldt saa
sikker som ved Anvendelse af paabundne
Etiketter.
D. T. P.
 |
| Nummererings-Tang. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
