- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
170

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Offentlige Foranstaltninger til Bekæmpelse af Plantesygdomme - Oidium - Oksetunge - Okseøje - Oktober - Okulation - Okulationsmyg - Oldenborre - Oldingen - Olea - Oleander - Olieplante - Oliventræ - Omphalodes - Omplantning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind for at værne ham mod hans Naboers
Forsømmelighed; som Eksempel paa saadanne o. F.
kan nævnes den her i Danmark ved Lov
paabudte Udryddelse af Berberis (s. d.). Andre
Eksempler er de af mange Lande anordnede
Inspektioner af Frø og levende Planter, der dels
forsendes i Landet selv, dels til Udlandet, dels
indføres fra Udlandet, endvidere Forbud mod
Indførsel af visse særlig smittebærende Planter etc.
Saadanne Bestemmelser er af særlig Interesse for
Udførselen af levende Planter og Frø; men da hele
dette Spørgsmaal er ret indviklet og antagelig i
nær Fremtid vil blive optaget til fornyet
Behandling i mange Lande, henvises interesserede
Gartnere o. a. til at søge nærmere Oplysning i de
enkelte Tilfælde hos »Landbrugsministeriets Tilsyn
med smitsomme Plantesygdomme« (Adr.
Landbohøjskolen, København V.).
F. K. R.

Oidium se Meldug.

Oksetunge se Anchusa.

Okseøje se Leucanthemum.

Oktober se Oversigt over de
maanedlige Arbejder paa Friland og
under Glas
.

Okulation se Forædling.

Okulationsmyg (Thomasia oculiperda Rübs.), er
en lille, uanselig Myg, som lægger sine Æg i
friske Okulationssaar paa Roser og Frugttræer. De
smaa, 2-2,5 mm lange, røde Larver ødelægger
senere »Øjet« eller det nyudsprungne Skud, som
hurtigt tørrer bort. Ved at overstryge Saaret med
Podevoks, Ler eller deslige, kan man let beskytte
Okuleringerne. For Roser vil Jordhypning
umiddelbart efter Okulationen være et godt
Beskyttelsesmiddel.
A. T.

Oldenborre, Ållonborrar (s.) (Melolontha m. fl.
Slægter). Under dette Navn sammenfattes et
Flertal Arter, hvis fornemste og økonomisk
vigtigste Repræsentant er den almindelige
Oldenborre, majbaggen (s.) (M. vulgaris F.). Den
kommer frem i Maj og sværmer da i store Mængder
omkring Løv- og Frugttræernes Kroner. Efter
Parringen lægger den sine Æg i løs og porøs
Ager- eller Havejord. Larven behøver 3 Aar til
sin Udvikling, og en ny Generation fremkommer
hvert 4de Aar. Flyveaarene plejer at komme
periodisk paa et og samme Sted, hvor altsaa i
Mellemaarene kun Larver paa et vist Aldersstadium
forekommer i Jorden. Larverne er i deres andet
og tredje Leveaar meget graadige og forgriber
sig da paa allehaande underjordiske Plantedele:
Græsrødder, Rodfrugter, Rødder af Træer og
Buske, ogsaa paa Naaletrærødder m. m. De kan
i Egne, hvor de er almindelige, anrette
overordentlig stor Skade. I Danmark er denne Art
almindelig over hele Landet, i Sverrig forekommer
den kun talrigt i de sydligste Provinser, og i den
senere Tid er den endda blevet væsentlig
sparsommere der end for omkring en Snes Aar siden.

I Havebruget kan man ikke træffe anden
Foranstaltning mod dette Skadedyr end ved al Slags
Gravning at indsamle og dræbe de krumbøjede,
hvidgule og brunhovede Larver. Ved Hærgninger
i det store har man forsøgt at bekæmpe
Oldenborrerne ved Indsamling af de fuldvoksne Insekter
under Sværmningen. Indsamlingen er delvis
bekostet af Staten.

Oldenborrerne har talrige Fjender blandt
Fuglene, f. Eks. Krager, Raager, Maager m. fl. De
angribes ogsaa af visse lavtstaaende Organismer,
Snyltesvampe og Bakterier.

Meget lig ovennævnte Art er den »sortrandede
Oldenborre«, kastanjeborren (s.) (M.
(hippocastani F.), hvis Dækvingers Yderkant er sort.
Denne Art forekommer sammen med den
foregaaende, men udbreder sig i Sverrig meget
længere mod Nord. Økonomisk set har den omtrent
samme Betydning som den almindelige
Oldenborre. I Henseende til deres Udvikling er begge
disse Arter meget lige. I de nordiske Lande
sværmer begge hvert 4de Aar. — Mindre end disse
Arter er den saakaldte St. Hans
Oldenborre
, pingborren (s.) (Rhizotrogus solstitialis
F.), c. 18 mm lang, lergul og rigt haaret, samt
Gaasebillen, trädgårdsborren (s.)
(Phyllopertha horticola L.), c. 9 mm lang, sort med grønt
eller blaat Halsskjold og mørkt gulbrune
Dækvinger. Den første har en 2aarig, den sidste 1aarig
Udvikling. I Levevis meget overensstemmende
med de store Oldenborrer. Gaasebillen er
almindelig i Haver, hvor den om Foraaret besøger og
skader Blomster og Knopper samt Frugter paa
Træer og Buske.
A. T.

Oldingen se Pilocereus senilis.

Olea (Oleaceæ), Koldhusplante. O. europæa
L., Oliventræ, Middelhavslandene, et smukt,
stedsegrønt, indtil 5 m højt Træ med lancetformede,
helrandede Blade, graalighvide paa Undersiden;
smaa, hvide, vellugtende Blomster i Klaser fra
Bladhjørnerne; Juni-Aug. Kultur: O. formeros
ved Frø eller Stikning af modent Træ, fordrer en
vel drænet, svær Jordblanding og rigeligt Vand
i Vækstperioden; trives særlig godt frit udplantet
i en Vinterhave.
F. E.

Oleander (n.) se Nerium.

Olieplante se Ricinus communis.

Oliventræ se Olea.

Omphalodes (Boraginaceæ). O. linifolia se
Cynoglossum linifolium. O. verna Moench.
(Cynoglossum Omphalodes L.), Portugal, Steiermark,
Vaar-Forglemmigej, nydelig foraarsblomstrende
Staude; anvendelig til Rabatter, Indfatning og
Stenhøje; 10-15 cm høj; meget smukke,
mørkeblaa Blomster i April-Maj. O. v. alba, renhvid.
Kultur: Formeres let ved Deling om For-
eller Efteraar; plantes med c. 20 cm Afstand.
Ynder en noget fugtig Jord og Halvskygge.
L. F.

Omplantning kaldes det at optage en Plante af
den Jord, hvori den staar, og sætte den paa et
andet Sted eller i anden Jord for at give den
mere Plads, ny Næring, beskære dens Rødder, for
at de yderligere skal forgrene sig, eller for at
dele den (f. Eks. Stauder). Optagningen udføres
forsigtigt, for at den imellem Rødderne værende
Jordmasse om muligt kan følge med; mange
Planter, saaledes Træer, Buske og unge Frøplanter,
holder dog sjældent Klump. De ved Optagningen
beskadigede Rødder afskæres ved et
nedadvendende Snit før Plantningen. Da al Henplantning
af Planter paa Blivestedet i Virkeligheden ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free