- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
197

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parterre - Paryktræ - Pasning af Haver - Passérmaskiner - Passiflora - Passionsblomst - Pastinak

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid stammer ogsaa Betegnelsen P. I vor Tid
anvendes P. i en anden Form og i en mindre
Udstrækning, dog kan man vanskeligt undvære P. i
større monumentale eller pompøse Anlæg,
offentlige Haveanlæg o. l. og i Blomsterhaven, se
d. A.
E. G.

Paryktræ se Rhus Cotinus.

Pasning af Haver se Villahavens
Pasning
.

Passérmaskiner se
Konserveringsmaskiner.

Passiflora (Passifloraceæ), Passionsblomst,
klatrende Varmhus- eller Koldhusplanter, hvoraf der
findes over 100 Arter, de fleste hjemmehørende i
de varmere Egne af Amerika, et mindre Antal i
Asien. Et Par Arter, coerulea og incarnata,
trives ogsaa udplantede om Sommeren paa en lun
Plads ved en Sydmur. Navnet Passionsblomst
hidrører som bekendt fra, at de ejendommeligt
byggede Blomsters forskellige Dele synes symbolsk
at afbilde de forskellige Attributter i Frelserens
Lidelseshistorie: Naglerne, Tornekronen etc. De
fleste Arter har en meget kraftig Vækst og kan
med deres langt løbende Ranker, der er forsynede
med Slyngtraade, dække en meget stor Flade,
hvorfor de særlig egner sig til Udplantning ved
og Beklædning af Bagvægge og Vinduesposter i
Væksthuse, Orangerier, lukkede Verandaer o. l.,
flere Arter ogsaa som Stueplanter paa mindre
Espalier. Foruden ved Blomsternes Skønhed
udmærker nogle Arter sig ogsaa ved prægtigt
farvede Frugter og andre ved Løvets Elegance.
Blomstringstiden falder noget forskellig hos de
forskellige Arter, men i Reglen fra Eftersommer til ud
ad Efteraaret. Til luftigt Varmhus eller
halvvarmt Hus anbefales: P. edulis Sims., hvide
Blomster, men mere interessant ved sine store
Frugter, der først er grønne, derefter orangegule
og til sidst mørkerøde. P. kermesina Link &
Otto, med lette, sirlige Ranker og Blade, der er
brune, prægtigt karmesinrøde Blomster og meget
rigtblomstrende. P. princeps er en af de
allersmukkeste Arter til Varmhus, med Klynger
af store, kortstilkede Blomster af en pragtfuld,
dyb rød Farve. P. quadrangularis L. med
firkantede Stængler, store purpur og violette
Blomster og i sin Hjemstavn meget store,
spiselige Frugter. P. serrata L. med lilla
Blomster og P. violacea Vill. med store violette,
vellugtende Blomster. — Til Koldhus kan
fremhæves: P. aurantia Forst. (Disemma a.
Labill.), Australien, teglstensrød eller mørk
skarlagen Blomst. P. coerulea L. med blaa og
hvide Blomster. P. racemosa Brot. med
læderagtige Blade og 8-12 cm brede, cinnoberrøde
Blomster, der ikke sidder enkeltvis, men flere i
Klynge. P. r. Loudonii med store purpur
Blomster og mange smukke nyere Af arter:
atropurpurea, mørkeblaa Blomster;
Constance Elliot, hvide Blomster; Eynsford Gem,
karminrosa Blomster og rigtblomstrende;
Imperatrice Eugenie o. fl. Kultur:
Formeringen kan ske dels ved Frø, hvis Spireevne
holder sig i 2 Aar, ved Aflægning, ved Forædling
paa P. coerulea og fornemlig ved Stiklinger,
hvortil benyttes korte Sideskud, der sættes paa
Undervarme. Omplantning om Foraaret af unge
Planter i Potte maa ske med Forsigtighed, idet
Rødderne skaanes saa meget som muligt. Som
passende Jordblanding kan anbefales: Blad- eller
Skovjord, lerholdig Markjord, Varmebedsjord og
Sand. Behandlingen af ældre Planter bestaar i
øvrigt i rigelig Luftgivning under Væksten; naar
denne er sund og kraftig, gives af og til
Gødningvand. Der tilstræbes en Hvileperiode efter
Blomstringens Ophør ved aftagende Vanding, og det
maa erindres at skære Planterne meget stærkt
tilbage tidlig om Foraaret, naar ny Vækst
begynder, for hvert Aar at tilvejebringe unge,
kraftige og blomsterdygtige Ranker.
M. H.

Passionsblomst se Passiflora.

Pastinak, Palsternacka (s.), Pastinaca
sativa
L. (Umbelliferæ) er en toaarig Køkkenurt,
som er vildtvoksende her i Landet. Den har ikke
været taget stærkt under Kultur, hvorfor
Sortimentet er ringe og lidet udpræget. Man skelner
væsentligst mellem lange og korte. Varieteten
Lang P. (Student P.) er mest haardfør, holdbar
og af bedst Kvalitet. Kultur: For P. kan i
det væsentlige henvises til Kulturen for
langrodede Gulerødder; dog ynder P. en noget
sværere og fugtigere Jord. Den saas sidst i April
til først i Maj i 5 Rækker paa langs ad et 1,20
m bredt Bed eller i enkelte Rækker med 50 cm
Afstand imellem Rækkerne. Frøet dækkes med
1 cm Jord. De spirede Planter udtyndes
efterhaanden til c. 16 cm indbyrdes Afstand. Som
vildtvoksende her i Landet er P. haardfør og kan
for saa vidt gerne overvintres paa Voksestedet.
Af Hensyn til Jordens Bearbejdning og for at
have Rødderne let tilgængelige i Løbet af
Vinteren optager man dem hellere hen i Oktbr., ved
hvilken Lejlighed Toppen pudses helt af. De
overvintres enten indslaaede i Sand i en tør og
frostfri Kælder eller i en Jordkule. Frø, som er
over et Aar gammelt, er ikke paalideligt.
Sygdomme se Gulerodsfluen.
N. H.

P. fortjener fornemmelig at dyrkes i de
nordlige Egne af Norge, hvor den trives meget godt.
N—k.

Pastinak til Frøavl. Toaarig.
Tvekønnede Blomster. Krydsning er let indbyrdes
mellem Sorterne og med den vildtvoksende P.
Støvoverføringen sker for en stor Del ved
Honningbier, der søger dem stærkt, og rigelig
Krydsningsafstand er derfor nødvendig. Avlen er let,
da P. er saa haardfør, at endog store,
veludviklede Rødder meget sjældent tager Skade paa
Voksestedet; men derved er netop ofte skudt Genvej
med Avlen, ved at Optagning og Sortering er
undladt, saa der ofte faas Frø af daarlig
Afstamning, ogsaa i Retning af Rodens Smag, der ofte
er for bitter. Frøavlen af P. foregaar ganske
som af de større Gulerodssorter (se d. A.).
Jordbunden bør være dybtmuldet, ret fugtig,
næringsrig og i Frøaaret ikke for blæstudsat, da
Frøet let piskes af. Til Handelsfrø saas oftest i
Byg som Dæksæd, med 4-6 kg Frø pr. ha; hver
5. Række udelades for at afgive Gang, naar
Skærmene skal afskæres. Rødderne overvintres da paa
Voksestedet uden Omplantning. Men Dyrkning
som til Køkkenbrug med Optagning om Efteraaret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:16:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free