Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persille - Perspektiv - Peru Guano - Petasites - Peterspenge - Petrocallis - Petrocoptis - Petroleums-Emulsion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snart Jorden er tjenlig. 2-3 Gange Radrensning
og Tværhakning. Modning sker sidst i Sept.-hen i
Oktbr., naar Frøene bliver graagule og faste. Kun
af Stamfrøet skæres de først modne Skærme et
Par Gange, ellers høstes det af én Gang med
Rapskniv, Mejerede eller Maskine, helst i Dug for ikke
at spilde det først modne, bedste Frø; bindes i
Smaaneg, stilles i Langhobe til Eftermodning i
12-15 Dage. Tærskning og Rensning let;
eftertørres godt. Alm. Udbytte 1200-1500 kg pr. ha,
men meget mere er naaet. De afstukne Planter
og derefter ogsaa en Del Blade kan ofte i
Vinterens Løb give nogen Ekstraindtægt.
Gulerodsfluens Larver kan gøre en Del Skade,
sjældent dog nævneværdigt ved Markkulturer. 100
gr = 70-80,000 Frø. Spireevnen holder i 2-3
Aar, spirer i Løbet af 15-20 Døgn; godt Frø med
75-80 pCt., men ofte meget ringere efter for
tidlig Høst og uheldigt Vejr.
Rodpersille til Frøavl. Toaarig.
Krydsning. Jordbundsforhold samt Gødskning som hos
Kruspersille. Avlen som ved Gulerod (se d. A.),
enten paa veludviklede, sorterede og omplantede
Rødder (navnlig til Stamfrøavl, og der trænges i
høj Grad til et Forædlingsarbejde), eller efter
Saaning paa Blivestedet. Til store Rødder saas som
til Brugsrødder eller lidt senere; til Overvintring
uden Omplantning kan saas i Byg som Dæksæd i
April eller i Renbrak i Juni. Nogen Dækning ved
Sidehypning hjælper til en god Overvintring, der
i øvrigt sjældent mislykkes. Om Arbejdet i anden
Sommer, Modning og Høst, samt om selve Frøet,
se under Kruspersille.
H. G—m.
Persille. Anvendelse: Rodpersille
bruges som Suppeurt og kan anvendes paa samme
Maade som Pastinakker. Kruspersille bruges som
Krydderi i finthakket Tilstand og til Bordpynt. Se
Saltning og Tørring.
M. L.
Perspektiv betegner baade den Afbildning af
Genstande, det Billede, som danner sig for vort
Øje fra et bestemt fast Synspunkt, samt Reglerne,
hvorefter et saadant Billede kan tilvejebringes. I
sidste Betydning kaldes det P.-Læren og maa
nærmest betragtes som en Del af Geometrien. Det
geometriske Billede er Billedet i sin virkelige
Størrelse, det perspektiviske Billede derimod er
Billedet, som det viser sig, større eller mindre,
eftersom det er fjernt eller nær. Til Grund for P.
ligger Loven om Lysets Forplantning i rette Linier.
Tænker man sig en ret Linie, hvis ene Ende gaar
igennem Øjeaabningens Midte, medens den anden
føres rundt om f. Eks. en Vase, vil der paa
Billedfladen tegne sig en P.-Gengivelse af denne, hvilket
kaldes Lineær-P. Foruden dette har man
imidlertid Lys-P., som viser, hvorledes Lys og Skygge
fordeler sig paa en Genstand i en vis Belysning
fra et bestemt Synspunkt, og Luft-P., som viser,
hvilken Indflydelse Luftens Uklarhed har paa Lys,
Skygge og Farvetone. I den franske Havekunst
spillede P. en meget stor Rolle. Hele Anlæget var
som Regel beregnet paa at danne et smukt
perspektivisk Billede fra Hovedindgangen, fra
Midten af den øverste Terrasse e. l. Alleerne var
ligeledes anlagte paa at virke perspektivisk smukt,
naar man traadte ind i dem, og de enkelte
Parterrer og Afdelinger i Haven var ligeledes ordnede
med det for Øje at ses fra et bestemt Sted. I den
landskabelige Havekunst spiller P. naturligt en
langt mindre Rolle, dog støder
Landskabsgartneren ofte paa Opgaver, som kræver noget
Kendskab til P. baade som optiske Bedrag (se d. A.)
og ved Gennemhugninger, Beplantning af
Hovedudsigter, Beplantning af regelmæssige Anlæg,
Anlæg af Mure og Terrasser foran Bygninger, som
f. Eks. kan ses fra et lavt Synspunkt, hvorfra
Muren, dersom den er for høj, eller Terrassen,
dersom den ikke har Fald nok, skjuler saa meget af
Bygningen, at P. bliver slet. I saadanne Tilfælde
maa man imidlertid forud paa Papiret optegne,
dels de nødvendige Nivellementssnit og dels et P.,
af hvilket man kan bedømme, om Træerne eller
Plantningerne er rigtigt anbragte, eller om
Jordformationerne eller Murene er rigtigt beregnede.
P. kan ogsaa benyttes til med Haveplanen som
Grundlag at optegne perspektiviske Fremstillinger
af f. Eks. Dele af de Anlæg, man har projekteret,
hvilket vil være en stor Hjælp til Forklaring af
Planen overfor ikke-sagkyndige; men for at kunne
dette, maa man imidlertid foruden at kunne tegne
ogsaa have Kendskab til Regler for P. i dette
Øjemed. Med Hensyn hertil maa man dog her
nøjes med at henvise til et dertil særlig udarbejdet
Værk af F. Glindemann »Die Anwendung der
Perspective im gärtnerischen Planzeichnen«.
Stuttgart 1900.
E. G.
Peru Guano se Kunstgødning.
Petasites (Compositæ), Hestehov; Stauder med
store Blade og Kurvene siddende i Klaser, der
skyder frem før Bladene. P. albus Gärtn., Hvid
H., Europa, Nordasien, c. 30 cm, Bladene er
nyreformede, hvidfiltede paa Undersiden og mindre end
hos P. officinalis; hvidlige Klaser i Marts-April.
P. fragrans se Nardosmia f. P. japonicus
F. Schmidt, Japan, hvidgrøn, Marts. P. j.
gigantens hort. har c. 65 cm brede noget
nyreformede, næsten kredsrunde, grønne Blade med
meget lange Stilke. P. niveus Baumg.
(Tussilago n.), Europa, rødlighvide Blomster og store,
hjerteformede, hvidfiltede Blade. P. officinalis
Moench. (P. vulgaris Desf.), Tordenskræppe,
Europa, Nordasien. Bladene er bredt hjerteformede,
matgrønne, paa Undersiden graa; Pladen indtil 60
cm bred, Stilkene 1-1,20 m lange, smukke,
blegrøde, c. 30 cm lange Klaser i April. Kultur:
P. formeres ved Deling og trives bedst paa lidt
beskyggede, fugtige Steder, men breder sig stærkt.
Særlig P. officinalis tager sig prægtig ud, plantet
ved Bredden af Vandløb eller Damme.
G. B.
Peterspenge se Lunaria biennis.
Petrocallis pyrenaica se Draba.
Petrocoptis (Caryophyllaceæ). Fleraarige
urteagtige Planter. P. Lagascæ Willk., Spanien;
10 cm. Bladene æglancetformede; Blomsterne
langstilkede, talrige, rosa; Sommer. Kultur:
Formeres ved Frøudsæd eller Deling og plantes paa
Stenhøj.
A. L.
Petroleums-Emulsion (»Petroleumsfløde«)
anvendes til Oversprøjtning af Planter som Middel mod
Insekter med sugende Munddele (især Bladlus) og
Insektlarver med tynd Hud. P. fremstilles paa
følgende Maade: I 2 l kogende Vand opløses 0,5
kg Sæbe og 0,25 kg Soda; derefter tilsættes 8 l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
