- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
224

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pistia - Pisum - Pitcairnia - Pitch-Pine - Pittosporum - Plan - Planera - Planering - Plankeværk - Plantage - Planteaske - Plantegeografi - Plantegning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en smuk, lille, svømmende Vandplante med
mat bleggrønne Blade i Roset og uanselige
Blomster. Kultur: Formeres let ved Deling eller
ved Frøudsæd. Om Sommeren lader man
Planterne svømme frit om i Varmhusakvariets Bassin,
og hen paa Efteraaret lader man nogle Planter
rodfæste sig paa Dynd, hvor de holdes Vinteren
igennem saa lyst som muligt.
A. L.

Pisum se Ært.

Pitcairnia (Bromeliaceæ), Varmhus. Det er ret
dekorative Planter med livligt farvede Blomster,
der er klaseformet stillede paa en ofte lang
Blomsterstængel med mer eller mindre udviklede
Brakteer. Blomstringstiden temmelig forskellig. P.
Altensteinii
Lem., Venezuela, glinsende røde
Dækblade, hvide Blomster. P. maïdifolia
Decne., Venezuela, 60-90 cm lange, smalle Blade;
Dækbladene purpur med grønne Spidser,
grønliggule Blomster. P. splendens Warsz.,
Brasilien, c. 80 cm høj Blomsterstængel med lysende
røde Blomster i Novbr. P. undulata Schiedw.,
Brasilien, mørkegrønne, paa Undersiden
hvidpudrede Blade, skarlagenrød Stængel og Blomster.
Kultur: Formeres ved Skud fra Grunden, som
plantes i meget porøs og let Jord. Halvskygge,
knap Vanding om Vinteren, rigelig om Sommeren,
12-17° C. Vintertemperatur er passende
Betingelser. Se i øvrigt Kulturen for Æchmea.
M. H.

Pitch-Pine se Pinus rigida. II. Side 223.

Pittosporum (Pittosporaceæ), Koldhusplante. P.
Tobira
Ait. (P. chinense Don.), Kina, Japan,
2-3 m høj, med stedsegrønne, omvendt ægformede,
glatte, 5 cm lange Blade. Blomsterne hvide i
Klaser, meget vellugtende. Kultur: P. formeres
ved Aflæggere eller Stiklinger af halvmodent Træ
i Aug., de overvintres ved 10-12° C., og de
Stiklinger, der endnu ikke har dannet Rod om
Foraaret, stilles paa et Varmebed. Forædling paa
P. undulatum anvendes ogsaa, men sjældnere. P.
er en meget yndet Koldhusplante paa Grund af
sine smukke Blade og vellugtende Blomster. Den
fordrer kraftig, sandblandet Jord og frostfrit
Overvintringssted.
Edv. B.

Plan se Haveplan og Plantegning.

Planera se Zelkowa.

Planering kalder man de Jordarbejder, som er
nødvendige for at udjævne et Areal, saaledes at
det bliver en Plan. Ved større Arbejder af denne
Art kan man med Pløkke inddele Arealet i
Kvadrater, nivellere disse, se Nivellement, beregne,
hvor meget der skal afgraves eller paafyldes ved
hver Pløk og beregne Jordmassen, se
Kubikberegning og Fladeberegning. Ved mindre Arbejder kan
man hjælpe sig med Mirer, se Nivellement. Se
Jordflytning.
E. G.

Plankeværk se Espalier.

Plantage er af fransk Oprindelse og betegner en
Plantning, især en Plantning af Skovtræer, som
under Opvæksten er særlig fredet og plejet. Ordet
anvendes hyppigt om Hedeplantningerne i Jylland.
E. G.

Planteaske se Gødning.

Plantegeografi er Læren om Planternes
Fordeling paa Jordkloden.
L. H.

Plantegning. Ved Plantegning forstaas
Fremstillingen af de for Udførelsen af et Haveanlæg
nødvendige Planer. Disse er følgende: 1)
Opmaalings- og Nivellementsplan; 2) Hovedplan, event.
ledsaget af Perspektiver; 3) Arbejdsplan, event.
belyst med Snit og Detailplaner og 4)
Beplantningsplan. I enkelte Tilfælde, naar Bekostningen
er underordnet, kan det være formaalstjenligt at
fremstille Projektet som plastisk Model.
Opmaalings- og Nivellementsplanen
(Fig. 1) fremstilles paa Grundlag af
Opmaalingsbogen (se Art. Opmaaling); der benyttes stift,
godt Tegnepapir, da denne Plan maa opbevares og
bruges som Grundlag ved Udarbejdelse af alle
senere nødvendige Tegninger. Paa Opmaalings-
og Nivellementsplanen indtegnes alle paa Arealet
værende Bygninger, Veje, Indgange, Indkørsler,
Hegn, Plantninger, Søer, Vandløb, Broer,
Ledningsmaster, Brønddæksler og i øvrigt alle faste
Punkter. Hver indmaalt Genstand betegnes
saaledes, at man ikke er i Tvivl om, hvad det skal
være. Arten af Beplantningerne angives. Alle
større Træer betegnes ved Navn, Størrelse (1, 2,
3, 4 o. s. v.) og Karakter (slet, tg, g, mg, ug)
og event. Kronediameter og Højde. Endvidere
indtegnes paa samme Plan Nivellementskurver
med angiven Højdebetegnelse, enten med Udgang
fra Normal Nulpunktet (daglig Vande) eller fra
et fritvalgt Punkt paa Arealet, helst det laveste.
Da Nivellementet er af stor Vigtighed ved
Beregning af event. Jordflytning, maa man benytte
20 eller 25 cm Højdeforskel (Æquidistance)
mellem Kurverne. Alle gamle Kurver og Højdetal
angives i blaat, nye i rødt, Plantning i grønt,
alt det øvrige i sort. Dato for Opmaalingens
Udførelse samt Opmaalerens Navn angives, ligeledes
paategnes Nordpil og Maalestok. Paa
Opmaalingstegningen indtegnes med Blyant den nye Plan
med rettede Kurver og Højder.
Hovedplanen (Fig. 2) udføres saaledes, at den giver et
anskueligt Billede af Haveanlæget, som det
tænkes udført, og tegnes skitsemæssigt, d. v. s. med
mere Hensyntagen til, om man saa maa sige,
Stemning og Flattering, end til Nøjagtighed i
Maal; den kan tegnes som Pennetegning eller
farvelægges, og i Reglen indsættes ikke Kurver.
Der maa medfølge en klar, forstaaelig
Beskrivelse, saafremt ikke Havearkitekten fremlægger
og demonstrerer den personlig. Hovedplanen kan
event. belyses ved Perspektiver.
Arbejdsplanen (Fig. 3) maa tegnes nøjagtig i Maal.
Alle gamle og nye Kurver og Højder indtegnes,
ligesom den gamle Plan indsættes med
punkterede Linier. Er Maalestoksforholdet over 1 : 200,
er det ofte nødvendigt at forstørre Detailler
saasom Rosenhaven, Parterrer o. s. v. Betydeligere
Jordarbejder maa belyses ved Profiltegninger
(Snit). Arbejdsplanen maa være ledsaget af en
nøjagtig Beskrivelse af, hvorledes de enkelte
Arbejder skal udføres, paa hvilke Steder der skal
nedgraves Gødning og hvor meget, hvilke
Græsfrøblandinger der skal anvendes, og i øvrigt maa
Beskrivelsen indeholde alle Oplysninger, som er
nødvendige for Arbejdets forsvarlige Udførelse.
Skal Arbejdet udbydes i Entreprise, maa
Beskrivelsen indeholde Bestemmelser vedrørende den
Tilbudsgivendes Pligter og Rettigheder, saasom:
Tiden for Arbejdets Aflevering, event.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free