- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
233

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Platanus - Platycerium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Botanikere holder en Del for at være
selvstændige Arter, medens andre betragter de fleste som
Varieteter af den ene af de ganske faa egentlige
Arter, som da opstilles. I
Planteskolefortegnelserne ses disse formentlige Former ogsaa ofte
opførte med Artsnavne som selvstændige Arter. P.
occidentalis
L., Nordamerika, forekommer
hos os almindelig plantet, ofte i Eksemplarer af
meget anselig Størrelse, enkelte naaende en Højde
af mindst indtil 27 m og en Krondiameter af
lignende Maal. Den har brede, i Reglen mindre
dybt fligede Blade med færre og bredere Afsnit
end hos følgende Art. P. Orientalis L.,
Sydeuropa, Orienten, er muligvis lige saa almindelig
plantet hos os som førstnævnte Art. Den har i
Reglen femfligede samt dybere indskaarne Blade
end førstnævnte Art. Til denne Art henregnes
som sagt en Del Former, der afviger fra
hverandre i Bladenes Form og Indskæring, saasom P.
o. acerifolia
, P. o. vitifolia, P. o.
digitata
o. fl. Formen P. o. pyramidalis
udmærker sig ved en høj og smal Krone.
A. B.

Anvendelse: P. har fra Naturens Side en
storladen, bredbygget, aaben Krone og kræver
derfor fri og rigelig Plads, for at dens
ejendommelige Bygning og store, smukke Løv kan komme
til sin fulde Ret. Den egner sig ikke til
Sammenplantninger, men kan benyttes i store, aabne
Grupper, og som fritstaaende er den et af vore
smukkeste Parktræer. Holdt i Buskform kan den
benyttes som landskabelig Bladplante, i hvilket
Øjemed man efter den ønskede Gruppes Størrelse
planter 1, 3 eller flere samlede med 2-3 m Afstand,
fjerner aarlig de fremkomne Smaagrene, skærer de
stærke Grene tilbage, ogsaa under Hensyn til
Formen, og giver Planterne rigelig Næring. I denne
Hensigt kan den ogsaa anvendes i Forening med
Pterocarya, Rhamnus grandifolia o. fl., som kan
behandles paa samme Maade, og man kan i begge
Tilfælde skaffe sig en vedvarende og vindstærk,
efter Ønske høj, bred og fyldig Bladgruppe, som
paa udsatte Steder kan erstatte Bladgrupper af
urteagtige Planter, og som især i større Haver
enten frit paa en Plæne eller som Forgrund, f.
Eks. paa et fremtrædende Hjørne ved en anden
højere Plantning, vil virke fortrinligt ved Fylde
og Løv. Som Allétræ kan P. finde Anvendelse paa
en Plads med nogenlunde Læ, f. Eks. ved Byer.
Dens glatte Bladplade kommer den her til Hjælp,
idet Blæst og Dugfald vil frigøre Bladene for
opsamlet Kul- og Gadestøv, og dens dybtgaaende
Rødder give den Evne til i lang Tid at modstaa
Tørke, to Momenter, som meget bidrager til, at
den ved Plantning i eller ved Byer bevarer sit
friskgrønne Udseende længere end flere af de
almindeligt plantede Træarter, hvis Blade har ru
eller dunet Overflade. Af de to ovenfor nævnte
Hovedarter har P. orientalis vist sig som den mest
modstandsdygtige mod Vinteren, og dens
bredpyramidale Form, P. orientalis pyramidalis, synes
at taale Kulden bedst. Af denne meget vægtige
Grund, men ogsaa fordi dens mere oprette Vækst
gør den bedre egnet til Allétræ, bør sidstnævnte
foretrækkes til dette Brug fremfor Hovedarten.
Kultur: P. formeres ved Frø, som bedst
bevares i Frøhovedet indtil Saaning. Det saas om
Foraaret, trykkes med en Skovl ned i Jorden
og dækkes ganske lidt med fint Grus eller Jord,
skygges og holdes fugtigt indtil Spiringen. De
unge Planter dækkes første Vinter saaledes, at de
staar frostfrit, da de ellers gaar tabt; næste
Efteraar optages de og indslaas frostfrit. Om
Foraaret studses de paa Roden og plantes i 4-5
Rækker paa 1,20 m brede Bede paa lun, solvarm Plads,
og det lønner sig at dække dem den følgende
Vinter, da man derved fremskynder Dannelsen af
modent, for Kulden modstandsdygtigt Træ. Man
søger nu at fremhjælpe et enkelt Skud, optager
Planterne om Foraaret efter 2-3 Aars Forløb,
studser dem paa Roden, fjerner alle Skud paa det
kraftigste nær, hvis Sidegrene skæres paa Sporer,
og planter dem derefter i Rækker i c. 1 m
Afstand paa en varm Plads i vel tilberedt, kraftig,
lidt fugtig, men ikke leret Jord. Vil man
tiltrække stammede Træer, opbindes de om
fornødent til Stokke, Sidegrenene studses, men
bevares i et saadant Antal, at de er tilstrækkelige til
at bygge Stammen i en passende Tykkelse,
samtidig med at Hovedskuddet hjælpes frem til
Stamhøjde. Formering sker dog lettere ved Aflægning
og lettest ved Stiklinger af toaarigt eller stærkt
enaarigt Træ med lidt toaarigt Træ ved Basis.
De stikkes i varm, letmuldet, ikke tør Jord,
optages som toaarige Planter og behandles i øvrigt
som nævnt for Frøplanter.
J. B.

I Norge egner P. sig kun for lune Voksesteder
i Landets sydvestlige Egne. Ved Kristiania holder
i hvert Fald P. occidentalis sig ikke.
N—k.

Platycerium (Polypodiaceæ), Varmhusbregne,
bekendt under Navn af »Hjortetak«-Bregne paa
Grund af Bladdelingernes Lighed hermed. P.
alcicorne
Desv., Australien, og Varietet P. a.
majus
, der i alle dens Forhold er større. P.
grande
I. Sm., Filippinerne, der er den
interessanteste af dem. P. Hillii Moore, og P.
Willinckii
Moore., Java. Det er højst
interessante Bregner. Hos de sidste danner den nedre
Del af Bladene store, skjoldformede Plader, der
nærmest tjener som »Kappeblad« om Substratet,
de vokser i, medens de øvre Dele er bladagtige
og kan antage ret anselige Dimensioner og

illustration placeholder
Platycerium alcicorne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free