Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Podevoks - Podning - Podningsbastarder - Podocarpus - Podolepis - Podolobium - Podophyllum - Podosphæra - Poinsettia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindre godt; det kan dog anvendes, men da helst
i lidt større Mængde. Terpentinolie er undertiden
fejlagtigt anvendt i Stedet for tyk Terpentin, men
den synes at virke giftigt paa Planterne og bør
derfor ikke benyttes. Af samme Grund maa der
advares imod til koldtflydende P. at anvende
Træspiritus (Methylalkohol) i Stedet for Sprit.
Harpiks anvendes med Rette meget til P.; men det
er haardt og sprød og »springer let af«, og som
varmtflydende P. er det ubehageligt at arbejde
med, da det ved Afsvaling bliver sejgt som tyk
Sirup. Der maa derfor advares mod Opskrifter,
hvor der anvendes for store Mængder af det. Ved
Sammensmeltning med Voks, Talg, tyk Terpentin,
Olie etc bliver det mindre sprød og mere
formaalstjenligt. Saavel Voks som Harpiks og de
øvrige Stoffer kan anvendes i billige, mindre rene
Kvaliteter. En ældgammel Podesalve bestaar i
fedt Ler, sammenæltet med Kogødning og lidt
Kohaar; det trykkes med Haanden fast om
Forædlingsstedet, efter at der om dette er lagt en
Forbinding af Bast el. l., som en Klump af Form
og Størrelse som et illle Hønseæg. Det gør god
Fyldest og kan anvendes af Amatører, der kun
har faa Stammer at pode, og som har
Bestanddelene nær for Haanden; men det er upraktisk
at anvende i Planteskoler.
R. B.
Podning se Forædling.
Podningsbastarder kaldes — med Urette —
nogle Plantetyper, der er fremkomne ved
Podning og fremtræder som bastardlignende
Mellemformer mellem Underlag og Ædelris. Mest
bekendt er Cytisus Adami, der har
Guldregnens Vækst, men noget af Cytisus
purpureus’s Blomsterfarve; Tjørnemispelen
(Cratægomespilus) er en Mellemting mellem Tjørn
og Mispel. Den nyere Tids Undersøgelser (af Bonir
og Winkler) har vist, at P. i ingen Henseende
kan sammenlignes med Bastarder, fremkomne ad
kønnet Vej, men at de rettelig bør betegnes som
Kimærer, ejendommelige Sammenvoksninger
mellem de to Stamformer; saaledes er Cytisus
Adami en Guldregn med Hudvæv stammende fra
Cytisus purpureus, Tjørnemispelen er en Tjørn i
Mispelskrud. Winkler har kunnet frembringe P.
mellem Tomat og Natskygge og fundet, at deres
Natur er forskellig, eftersom et eller flere Lag
Celler tilhører den ene eller den anden af de
nævnte Planter; disse Kimærer udvikler sig af
Adventivskud, udviklede fra Podestedet, efter at
det meste af Ædelriset er fjernet.
F. K. R.
Podocarpus (Taxaceæ), Koldhusplante, smukke,
stedsegrønne Naaletræer, særlig fra tropiske
Bjergegne, Bladets Form og Størrelse forskellig hos de
enkelte Arter, lidt krummede, hvide paa
Undersiden. P. chinensis Sweet., Kina, Japan, med
opadrettede Grene og linie-lancetformede Blade. P.
macrophylla D. Don., Japan, lancetformede
Blade. P. neriifolia D. Don., Nepal, med
tætsiddende lancetformede Blade, Frugten spiselig i
dens Hjemstavn. Kultur: P. formeres ved
Stiklinger af modent Træ om Efteraaret i sandet
Lyngjord under en Glasklokke; ynder Lyngjord,
iblandet lidt Markjord, sparsom Vanding om
Vinteren, om Sommeren i det fri.
F. E.
![]() |
Podocarpus macrophylla. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>