Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 245 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Potentilla - Poterium - Poteter - Pothos - Potter - Potteskaar - Poudrette - Pragthyacinth - Pragtkærte - Pralbønner - Prikling - Priksyge hos Æble - Primula

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

purpur Blomster. P. n. Wilmottii, 15 cm,
nydelige, lysende rosa Blomster. P. nitida Linn.,
Alperne, 2-5 cm, krybende med fint haarede Blade
og nydelige rosa Blomster i Juli-Aug. P. n. alba
med hvide Blomster. Kultur: P. formeres
ved Frø, som saas om Foraaret i Potte, de
opkomne Planter omprikles og vil blomstre næste
Aar. Bestemte Kulturformer formeres let ved
Deling. De er ikke fordringsfulde med Hensyn til
Jordbund; dog bør Jorden helst være varm,
kalkholdig, noget sandet og ikke lide af staaende
Vinterfugtighed.
C. V. L.

Poterium (Rosaceæ), Bibernelle, Staude. P.
obtusum Franch & Sav. (P. obtusatum Hort.),
med meget smukt, kraftigt, grønt Løv.
Blomsterne er lyserøde og sidder i 12 cm lange Aks
paa 70 cm lange Stilke; blomstrer rigt fra Juli
til ind i September. Det er en af de bedste
Nyindføringer i de sidste Aar, særlig anvendelig til
Rabatter og større Stenhøje. Kultur: fordrer
Sol og temmelig tørt Voksested; formeres let ved
Deling om Foraaret.
C. V. L.

Poteter (n.) se Kartoffel.

Pothos (Araceæ), Varmhusplante, der har
hjemme i det tropiske Asien, Filippinerne og
Ny-Guinea. P. argyræus hort. (Scindapsus
pictus Hassh.), har hjerteformede, friskgrønne Blade
med uregelmæssige, sølvhvide Pletter. P. aureus
Linden. med guldgule Striber og Pletter. P.
celatocaulis N.-E. Brown., Borneo, meget
smuk Art. P. flexuosus H. B. & K.,
Sydamerika, grønne Blade. Det er hurtigvoksende,
klatrende, epifytiske Planter, der fortrinligt
egner sig til at beklæde Mure, Grotter og Tufvægge
i fugtige Varmhuse, hvor de hæfter sig fast og
kan bevare deres ejendommelige Løv uforandret i
en meget lang Aarrække. Kultur: De formeres
let ved Stikning af Stængelstykker paa
Undervarme, se i øvrigt Anthurium.
M. H.

Pothos flexnosus.

Potter se Urtepotter.

Potteskaar se Omplantning af
Potteplanter.

Poudrette se Kunstgødning.

Pragthyacinth se Eucomis.

Pragtkærte se Gaura.

Pralbønner se Phaseolus.

Prikling, Skolning (s.), kaldes den første
Omplantning af Kimplanter fra Frøbed eller
Frøskaal, ved hvilken de med noget større Afstand
foreløbig plantes paa et Sted, hvor de ikke skal
opnaa fuld Udvikling. Priklede Planter udmærker
sig ved at være kraftigere og have mere
forgrenede Rødder end de ikke priklede. Priklingen
udføres ved Hjælp af en Priklepind. Kimplanten
tages mellem venstre Haands Pege- og
Tommelfinger, med Priklepinden gøres et passende Hul,
hvori Planten sættes ned lige til Kimbladene,
hvorpaa Jorden trykkes fast til med Pinden. Er
Kimplanterne saa smaa, at de ikke kan behandles
med de blotte Fingre, benyttes en ganske lille
kløftet Pind eller et Halmstraa, ligesom en Slags
Pincet, til at tage dem med. I Skovbruget
prikles ofte ved Hjælp af et Brædt, hvori de smaa
Planter anbringes og derved faar en god
Rodstilling. Saafremt Kimplanterne ikke er alt for
smaa, studses Rodspidsen for at bevirke
Forgrening af Roden, hvilket særlig er nødvendigt ved
trægtige Planter. Paa Friland vælges til P. et
lunt beliggende Bed med ikke for stiv Jord. Ved
P. i Skaale benyttes let Jord, og Skaalene
dækkes med Glasskiver. Efter P. vandes og skygges,
paa Friland med Ris. Ved mange Planter maa P.
gentages flere Gange, hvilket kaldes
»Omprikling«. Urteagtig Prikling foretages kort Tid efter
Spiringen, medens Kimplanterne kun har
Kimblade eller maaske et Blad foruden. De fleste
løvfældende Træers Kimplanter prikles derimod som
Regel først, naar de er et Aar gamle; optages
de om Efteraaret, indslaas de Vinteren over og
prikles om Foraaret. Ved Frugttrægrundstammer
bruges dog sædvanlig urteagtig Prikling. De
fleste Naaletræer faar i Reglen Lov at staa to
Aar paa Frøbedene.
G. B.

Priksyge hos Æble se Stippethed.

Primula (Primulaceæ), Kodriver, er en
righoldig Slægt (over 200 Arter) af fleraarige, sjældent
en- eller toaarige, urteagtige Planter, ofte med
underjordisk Stængel og med kort eller manglende
overjordisk Stængel. Bladene, der hyppigst er
samlede i Rosetter ved Jorden, har hos nogle
Arter tydelig udviklet Stilk, hos andre mangler
Stilken eller gaar jævnt over i Pladen.
Blomsterne er samlede i Hoved eller Skærm, som hos
flere Arter gennemvokses, saa at der paa Skaftet
findes to-flere Etager af Blomsterkranse,
sjældnere er Blomsterne enlige. Primula-Arterne er
særlig udbredt i de koldt tempererede Egne og i
Bjergegne, og den største Mængde af Arterne
kan derfor dyrkes paa Friland; nogle Arter maa
dog have Koldhusbehandling. P. acaulis Jacq.,
Europa, Danmark, 10-15 cm; Bladene omvendt
ægformet ovale, noget buklede; Blomsterne
lysegule, langstilkede, enkeltvis, sjældnere i en
kortskaftet Skærm; April-Maj. Af denne Art findes
en Mængde Haveformer med hvide, røde, gule
eller endog blaa Blomster, ligeledes findes nogle
med kronbladagtig farvet Bæger og Former med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>