Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blanc; til de haardføreste hører de danske
Sorter, men desuden mange andre; blandt de mest
haardføre kan nævnes Graapære. Der er
endvidere megen Forskel paa, hvor tidligt P. bliver
frugtbærende, især paa Pærerod. Eksempel paa
tidlig Frugtbarhed afgiver f. Eks. Esperine,
medens f. Eks. Graapære kan nævnes som en
af de Sorter, der sildigst begynder at bære.
Kultur: P. formeres ved Barkpodning, men
væsentligst ved Okulation med sovende Øje paa
Frøstammer af normanniske Ciderpærer og af
haardføre og kraftige indenlandske eller her dyrkede
Pæresorter. Til Dværgtræer benyttes Kvæde som
Grundstamme. Det er imidlertid ikke alle Sorter,
der trives ved umiddelbar Forædling paa Kvæde,
f. Eks. Eyewood og Marie Louise; for
saadanne Sorters Vedkommende maa man derfor
anvende Mellemlag (Dobbeltpodning) af en Sort,
der vokser villigt paa Kvæde. Nogle Sorter
trives godt paa Kvædeunderlag under visse, mindre
godt under andre Forhold, det sidste f. Eks., hvor
Jorden ikke er særlig heldig for Kvæde. Clapps
Favorite f. Eks. forener sig undertiden saa
daarligt med Kvæde, at Forædlingen i Løbet af
1 eller 2 Aar let blæser af; i andre Tilfælde
vokser Sorten godt sammen med Grundstammen.
Da P.s Rod gaar meget dybt, vælger man saa
vidt muligt til P., forædlet paa Vildstamme, den
dybest muldede, løseste Jord, der helst ikke bør
være for tør. Mange Pæresorter trives dog godt
i Jord med stærkt leret Undergrund. Derved, at
P. gaar dybt med Rødderne, klarer det sig ogsaa
bedre end Æbletræet i Jord med tykt,
overgødet Madjordlag, hvor Æbletræet er
tilbøjeligt til at faa Krælt. I øvrigt gælder det om
at vælge Sorter, om hvilke det vides, at de
passer for en Jordbund som den, man raader over.
Thi, om man end ikke kan vente godt Resultat
af f. Eks. at plante en paa Pære forædlet Beurré
blanc i en svær, noget kold Jord, saa vil man
dog til saavel sværere som lettere — indtil meget
sandblandet — samt til saakaldet mager Jord
kunne gøre et Udvalg af Pæresorter, der egner
sig for Forholdene. Hvor der paa en daarlig
Undergrund findes et forholdsvis tyndt Muldlag, samt
hvor Undergrunden er for fugtig for Pæreroden,
kan der plantes Træer, forædlede paa Kvæde. Hvor
der anvendes Kvæde paa løs, tør Jord, bør
Partiet over Rødderne holdes dækket med et mod
Udtørring beskyttende Lag. I tør, mager Jord trives
adskillige Sorter umiddelbart paa Kvæderod,
andre, som under gode Forhold er villige nok,
derimod kun, naar der er foretaget Mellemforædling
med Sorter, der vokser villigt. Pære dyrkes i alle
de i Artiklen »Frugttræformer og deres
Tildannelse« omtalte Former. Dog maa man til
Palmetteformen gøre Udvalg; og som vandrette
Snortræer bør kun dyrkes ganske enkelte Sorter, som
f. Eks. Md. Treyve og Louise
d’Avranches. De sildigst modnende Sorter bør, af
Hensyn til Frugternes Udvikling hvert Aar, dyrkes
som Espalier. Frugterne af Sorter som Greve
A. W. Moltke vil ved Espaliervæg blive for
tidligt modne og miste i Værdi; de kan dog
dyrkes ved Nordvestmur. Adskillige Sorter giver som
fritstaaende Espalier bedre Frugt end som Kron-
eller Pyramidetræer, om de end i disse Former
trives godt. Eksempel herpaa er Seigneur
d’Esperen. Der er ogsaa Hensyn at tage til
Forholdet mellem Grundstammen og den Form,
hvori Træet skal dyrkes. De fleste større
Espalierformer fordrer Pæregrundstamme, selv om man
til Pyramide vil foretrække Kvæde; nogle Sorter
dyrkes dog ogsaa som større Espalier, formerede
paa Kvæde. Til alle smaa Former anvendes
Kvæde som Grundstamme. I Almindelighed kan
anføres: Til stammede Krontræer og større
Pyramider benyttes Pære som Grundstamme, til
Vifteformer og Palmette-Kandelaber (Verriers
Palmette) benyttes ligeledes almindeligst Pære, til
større Kandelabre Pære eller Kvæde, til Palmetter,
enkelt og dobbelt Uform, Snortræer og mindre
Pyramider benyttes Kvæde. Ved alle kunstige
Former, især smaa, vil Rodbeskæring komme til
Anvendelse. Blomsterne, der sidder i Halvskærm,
kommer nærmest frem paa de korte Grene, der
kaldes Frugtsporer, og som sidder paa toaarige og
ældre Grene. Den Alder, hvori disse Frugtsporer
frembringer Blomst, er forskellig efter deres
Natur og den paagældende Sort; 1-3 Aar. At en
Knop paa den fjorgamle Gren umiddelbart
udvikler Blomst og Frugt, saaledes som det er
Tilfældet hos mange Æblesorter, maa vist for P.s
Vedkommende henføres til Undtagelser. I
Artiklen »Frugttræformer og deres Tildannelse« er
omtalt alt, hvad der vedrører Beskæring af
Ledegrene o. s. v af Hensyn til Formen samt den
videre Beskæring i det hele taget af Træer i
naturlig Størrelse og Form; her skal
derfor kun omtales Beskæringen af Hensyn til
Frugtgrene og af selve disse og kun for kunstige
Formers Vedkommende. Da
Frugtgrenene er ens hos Æble og Pære, vil Omtalen,
hvor intet andet er bemærket, gælde begge disse
Frugttræarter. Træer i kunstige Former maa
beskæres rationelt og stadigt Foraar og Sommer.
Det er endda langt fra altid Tilfældet, at Træer
— navnlig paa Vildstamme — bøjer sig for
Behandlingen, naar denne ikke understøttes ved
Rodbeskæring eller andre Midler. Beskæringen vil for
forskellige Sorter være lidt forskellig med
Hensyn til det Stykke Kvist, man lader tilbage baade
som Ledegren og som Frugtgren. Hvad Forholdet
mellem Æble og P. angaar, da vil man i
Almindelighed kunne lade P. beholde længere
Kviststvkke end Æble, idet den første mere villigt
bryder fra alle Knopperne.
Frugtsporerne i deres oprindelige Tilstand er af
forskellig Udvikling; man inddeler dem herefter
i følgende Slags: Forkortet Frugtspore
(Fig. 1 a) er højst 2 cm lang og har kun én vel
udviklet Knop, nemlig Endeknoppen, der er eller
udvikler sig til Blomsterknop. Den beskæres ikke.
Denne Spore kan daarligt forgrene sig og i det
hele forny sig selv; den døer derfor hurtigt. Hvis
den optræder i rigelig Mængde umiddelbart paa
Formtræernes Hovedakse eller Hovedgren, søger
man derfor ogsaa at forcere den til at udvikle sig
til en kraftigere Form ved Indsnit over eller
Længdesnit paa den. Til at begynde med er den
paa den øvre Side af skæve eller vandrette
Snortræer meget heldig; men den viser her ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
