Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pæregalmyg - Pæreskurv - Pærespindehveps - Päron - Päronbladgallmyggan - Pärongallkvalstret - Pärongallmyggan - Päronspinnarstekeln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Pæretræernes Blomstring lægger Æg paa
Befrugtningsorganerne. De smaa Larver trænger
senere ind i den unge Frugts øverste Del, som
raadner og bliver sort. Naar Pæren har naaet en
Hasselnøds Størrelse, falder den af. Larverne er
da fuldvoksne, kryber ned i Jorden, overvintrer
og forpuppes. Ofte bliver Frugten paa enkelte
Træer, hvis Blomstring falder sammen med
Myggens Sværmning, helt og holdent ødelagt. Desværre
har man intet andet Middel mod dette Skadedyr
end at ryste de løstsiddende angrebne
Frugter ned og straks uskadeliggøre
dem inden Larverne har forladt dem.
A. T.
Pæreskurv (Venturia pyrina,
ogsaa kaldet Fusicladium p.) er
en af Pæretræets aller farligste
Sygdomme, der hjemsøger baade Blade,
Grene og Frugter. Paa Bladene
fremkommer i Sommerens Løb talrige
visne Smaapletter af brunlig Farve;
især paa Oversiden viser Svampen sig
som et mørkt, olivengrønt, fløjelsagtigt
Lag; de angrebne Blades
Ernæringsvirksomhed nedstemmes og de falder
ofte for tidligt af, hvorved Træerne
som Helhed lider. Paa Grenene
kan P. ofte optræde allerede samme
Sommer eller Efteraar, som de har udviklet sig;
der fremkommer da paa Barken talrige, sortgrønne
Smaapletter med en flosset Rand. De ældre Grene
og Stammer faar en sprukken Bark, der deler sig
i firkantede Smaastykker; i Sprækkernes Bund
ses den sortgrønne Skimmel. Grene og Kviste
kan i stort Antal gaa ud som Følge af P.
Frugterne kan angribes af P. allerede faa Dage efter
Blomstringen; de bliver da helt overtrukne med
den sorte Skimmel og falder af. Ved noget senere
Angreb antager Frugten en skæv og vreden Form;
Overfladen bliver beklædt med sorte Pletter, og
Frugtkødet er meget tilbøjeligt til at sprække.
Angrebet af P. virker altsaa baade paa Frugtens
Mængde og paa dens Kvalitet. P. breder sig
stærkest i fugtige Somre, der begunstiger
Udviklingen af Svampens Sporer. P. overvintrer dels paa
de angrebne Grene og paa syge Frugter, der
sidder paa Træerne Vinteren igennem, dels i de visne,
nedfaldne Blade. — P. bekæmpes: 1) Ved
Vinterbehandling, bestaaende i: Afskæring af døde
Grene; Afplukning af døde Frugter;
Sammenrivning og Tilintetgørelse af det nedfaldne Løv
umiddelbart efter Løvfaldstid; Sprøjtning med 3 pCt.
Blaastensopløsning eller Svovlkalk (s. d.),
omhyggelig udført lige efter Løvfald og kort før
Knopperne svulmer om Foraaret. 2) Ved
Sommerbehandling med Bordeauxvædske, første Gang lige
efter Blomstringens Afslutning og gentaget 2-3
Gange med et Par Ugers Mellemrum, hvilket især
vil være nødvendigt i fugtige Somre. 3) Ved
Valget af saadane Varieteter, som Erfaringen har
udpeget som modstandsdygtige i den paagældende
Egn.
F. K. R.
![]() |
| Pæregren med Pæreskurv. Tilv. Vintersporer, tilh. Sommersporer. |
![]() |
| Pæregalmyg. 1. Angreben Frugt. 2. Samme gennemskaaret. 3. Larve. 4. Myg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>