Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rhus - Rhynchostylis - Ribes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R. kan i Norge i Almindelighed kun dyrkes i
Kyst- og Fjordegne i de sydlige Egne. R. Cotinus,
som er den haardføreste Art, holder sig godt ved
Trondhjem. R. glabra og typhina vil næppe
lykkes længere mod Nord end til Romsdalen. De
øvrige Arter egner sig kun for de sydvestlige
Trakter.
N—k.
Rhynchostylis se Saccolabium.
Ribes (Ribesiaceæ), haardføre, lave, mellemhøje
eller høje, oftest tætte Buske, hvoraf en Del har
Betydning som Prydbuske ved tidligt Løvspring,
smukke Blade eller, hos nogle, smukke Blomster,
der fremkommer tidligt, samtidig med eller lige
efter Løvspring. Andre af de ret talrige Arter
er, som Prydbuske betragtede, uanselige. Frugten
spilder hos de fleste en underordnet Rolle, naar der
ses hen til Busken som Prydbusk.
Nærmest af Habitus som Stikkelsbær, d. v. s.
tornede Buske med Blomsterne i faablomstrede
Klaser eller Knipper, er følgende: R.
Cynosbati L., Nordamerika, mellemhøj, temmelig
uanselig Busk. R. divaricatum Dougl.,
Nordamerika, høj Busk med smukke smaa Blomster
med rødligt Bæger, hvide Kronblade og meget
lange, fremragende hvide Støvdragere. R.
Grossularia L., Stikkelsbær, Europa, Vestasien,
ogsaa vild eller forvildet i Danmark og Norge (se
Stikkelsbær). R. niveum Lindl., Nordamerika,
mellemhøj eller høj, opretvoksende Busk. De smaa
Blomster er ret kønne med hvide, tilbagebøjede
Bægerblade og langt fremragende Støvdragere.
Bærret er lille, blaadugget sort. R.
oxyachanthoides L., Nordamerika, mellemhøj, bred,
temmelig uanselig Busk. R. rotundifolium
Michx., Nordamerika, høj, bred, temmelig uanselig
Busk.
Nærmest af Habitus som Ribs, d. v. s. tornløse
Buske med Blomsterne i mangeblomstrede Klaser
er følgende: R. alpinum L., Fjeldribs, Europa,
Asien, ogsaa vild i Danmark og Norge; almindelig
plantet, høj og bred Busk, der grønnes meget
tidligt om Foraaret. Dens smaa, lysegrønne Blomster
sidder i korte, tætblomstrede, oprette Klaser og er
tvebo. Bærrene er ovale, røde. R. a.
microphyllum Lge., er af lav, bred og meget tæt
Vækst med ganske smaa Blade. R.
americanum Mill. (R. floridum L’Herit), Nordamerika,
lav eller mellemhøj Busk med grønliggule
Blomster i slanke Klaser. Bladene antager om
Efteraaret en smuk rød Farve. Bærret er sort. R.
aureum Pursh., Guldribs, Nordamerika, en
almindelig plantet, høj og bred Busk med
hvidliggrønne Skud, smaa glatte, lysegrønne Blade og
skinnende lysegule Blomster i faablomstrede
Klaser. Bærret er sort. R. Gordonianum Lem.,
Bastard mellem R. sanguineum og R. aureum.
Meget smuk mellemhøj eller høj, bred Busk med
anselige og smukke gulrøde Blomster i
mangeblomstrede Klaser. R. multiflorum Kit.,
Sydeuropa, meget smuk, høj og bred Busk med store,
mørkegrønne, dybtlappede Blade og grønne
Blomster i meget lange og tætblomstrede, nedhængende
Klaser. Bærret er rødt. R. nigrum L., Solbær,
Europa, Asien, ogsaa vild i Danmark og Norge
(se Solbær). Af dens Varieteter kan nævnes: R.
n. fol. argenteo-variegatis med
hvidtmarmorerede Blade. R. n. aconitifolium med
dybt indskaarne Blade. R. orientale Desf.,
Asien, Himalaya, lille tæt Busk med smaa Blade
og oprette Klaser med rødbrune Blomster. R.
petræum Wulff., Europa, Asien, mellemhøj bred
Busk med smukke, store Blade og rødligbrune
Blomster i mangeblomstrede, smukke Klaser.
Bærret er rødt. R. rubrum L., Almindelig Ribs,
Europa, Asien, ogsaa vild i Danmark (se Ribs).
R. sanguineum Pursh., Blodribs,
Nordamerika, almindelig plantet, meget smuk, mellemhøj
og bred Busk med smukt mørkegrønt, haandlappet
Løv og anselige smukke, purpurrøde Blomster i
mangeblomstrede Klaser. Bærrene er smukke
blaasorte med hvid Dug. Af dens Varieteter kan
nævnes: R. s. atrosanguineum med særlig
smukke mørkerøde Blomster. R. s. albidum
med næsten helt hvide Blomster. R. s. carneum
med blegrøde Blomster. R. s. flore pleno
med fyldte Blomster.
A. B.
Anvendelse: Trods Ribesarternes Antal og
spredte Forekomst er deres indbyrdes Afvigelse
i Vækst og Størrelse kun ringe, og de danner for
saa vidt kun ét stort Busketmateriale, hvis
Anvendelse for de enkelte Arter derfor hovedsagelig
betinges ved Egenskaber som Blomsternes Farve,
Haardførhed, Trivsel i Lys og Skygge o. s. v.
Varieteterne af R. sanguineum er saaledes
velegnede Forgrundsbuske ved deres pragtfulde
tidlige Blomstring. R. aureum og R. Gordonianum,
til Dels ligeledes R. americanum anbringes under
Hensyn til Løvets Høstfarve, og de øvrige benyttes
væsentlig som Mellemplantning. En Undtagelse
herfra er dog R. alpinum, som kan finde
mangeartet Anvendelse paa Grund af sit tidlige
Løvspring, sin Haardførhed, bløde Struktur og Evne
til at taale Skygge. Den hører saaledes med til
Foraarsbebuderne blandt vore Buske, den kan
trives paa kold, udsat Plads og i Træk, danner en
tætbygget, fin og let behandlelig Hæk, og den er
en af vore aller bedste løvfældende Buske til
Underplantning i stærk Skygge. R. aureum benyttes
som Grundstammer for højstammede Stikkelsbær
og Ribs. Kultur: R. formeres for Arternes
Vedkommende ved Frø, for saa vidt saadant kan
faas. Frøet saas om Efteraaret og dækkes med
Sand eller med let Kompostjord, eller indslaas i
Sand og saas om Foraaret. Ved Saaning om
Efteraaret er det gavnligt at dække Frøbedet med
et henad 10 cm tykt Lag gammel Bark, gammel
Tang e. l., som om Foraaret fjernes betids før
Spiringen. De unge Planter prikles som 1- eller
2-aarige, eftersom de er udviklede. Planter efter
Frø af R. sanguineum og Varieteter dækkes første
Vinter og prikles rettest som enaarige og,
ligesom de andre, efter Studsning paa Rod og Top.
Arterne kan i øvrigt, ligesom Varieteterne,
formeres ved Aflægning i Almindelighed, og for
Masseformering ved Fremgangsmaade som nævnt
under Corylus ved dertil henplantede Buske. De
kan ogsaa med mere eller mindre Sikkerhed
formeres ved Stiklinger af stærkt enaarigt Træ eller
med lidt toaarigt ved Basis. Flere, som f. Eks.
R. sanguineum carneum, ved Stikning om
Foraaret, andre ved at skære Stiklinger sidst i Aug.
eller først i Septbr., stikke eller rettere indslaa
dem skraat og eventuelt dække dem om Vinteren,
hvorefter de næste Efteraar, eller bedre tidligt det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>