Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 289 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ribs - Ribsbladlus - Ribsglassværmeren - Ribsmaaler - Ribsmiden - Ribsmøllet - Ribs-Poresvamp - Ribsrust - Ribs-Skivesvamp - Ribs-Starrust - Riccia - Richardia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

			levende i Knopper og paa nysudsprungne Blade .. Ribsmøllet
		2.	Større Sommerfuglelarver
	c.	10fodede Larver af Stikkelsbærmaaleren.
III.	Angreb paa Skud og Grene:
	A.	Sugende Arter ... Skjoldlus.
	B.	Gnavende i Marven lever Larven af Ribsglassværmeren.
IV.	Paa Frugterne:
	1.	Indeni Bærrene lever Larven af Ribsmøllet.
	2.	Bærrene indspindes og gnaves af Larver af .. Stikkelsbær-Pyraliden.

A. T.

Ribs. Anvendelse: Saften af Bærrene
anvendes til Drikke, Gelé, Suppe, Grød, Desserter. De
hele Bær er udmærkede som »Rysteribs«.
Neddrysses da med c. 20 pCt. Sukker, til Bærrene
safter sig; bruges som Kompot og Dessert. Hele
Ribs, friske el. henkogte giver en god Frugtgrød.
Til Dessertfrugt kan store, smukke Klaser sukres;
dyppes da først i letpisket Æggehvide, vendes i
grovt hvidt Sukker, tørres, saa Sukkeret fæstner
paa Bærrene, lettest ved at hænge Klaserne paa
en Snor. Se Henkogning, Syltning.
M. L.

Ribsbladlus. Paa Ribs forekommer to
Bladlusarter, som begge har økonomisk Betydning, dels
den alm. Ribsbladlus (s. vinbärsbladlusen) (Myzus
ribis L.), som Aaret igennem opholder sig paa
Buskene, og som om Sommeren lever paa
Bladenes Underside i større eller mindre, paa
Oversiden ofte rødfarvede Bukler; dels den saakaldte
Mælketidselbladlus (Rhopolosiphum lactucæ Kalt.).
Denne vandrer mellem Ribs og Mælketidsel
(Sonchus-Arter), opholder sig i Højsommeren paa
sidstnævnte Ukrudtsplanter og kommer tilbage til
Ribsbuskene i Begyndelsen af August. I tørre
Somre formerer den sig i uhyre Grad, og
undertiden er det hændt (f. Eks. i Aaret 1915), at
den har indfundet sig i Haverne i saadanne
Mængder, at Bustene paa nogle Dage kunde blive
aldeles afløvede. Paa Rødder af Ribs og Stikkelsbær,
særlig paa ældre Buske, forekommer ofte hvide
Lus, Elmebladlus (Schizoneura ulmi Hlg.), se
under Tilføjelser og i øvrigt under Bladlus.
A. T.

Ribsglassværmeren se Glassværmere.

Ribsmaaler, lilla krusbärsmätaren (s.)
(Thamnonoma wauaria L.), er en lille s. k. Maaler, hvis
Larve er blaagrøn med sorte, børstebærende
Vorter samt gule og hvide Tegninger. Den angriber
Blade og Skud paa Stikkelsbærbuskene og æder
sig undertiden ind i Bærrene. Bekæmpes ved
Sprøjtning med Arsenikgifte.
A. T.

Ribsmiden, krusbärskvalstret (s.) (Bryobia
prætiosa K.), er et lille Spindedyr, ikke fuldt 1 mm
langt, af rød Farve, der om Sommeren opholder
sig paa Stikkelsbærbuskenes Blade. De laver ikke
noget Spind, men løber frit omkring paa Bladenes
Yderside. Ved deres Sugninger bliver Bladene
graahvide, ofte mindre, visner og falder af, hvis
Angrebet er stærkt. I Juni lægger de smaa røde
Æg i Barksprækker, under Knopskæl o. s. v. Mod
Skadedyrene anvendes Sprøjtning med 1/2-2/3 pCt.
Lysolopløsning eller Overpudring med
Svovlblomme.
A. T.

Ribsmøllet, vinbärsmalen (s.) (Incurvaria
capitella Cl.), er en lille sortbrun, med hvide
Pletter prydet Møl-Sommerfugl, som angriber Ribs og
hist og her gør stor Skade. Æggene lægges paa
Bærrene, og de yngste Larver lever i Kærnerne.
Om Efteraaret opsøger de halvvoksne Larver
Skjulesteder paa Buskene, hvor de overvintrer.
Det følgende Foraar gaar de tidligt ind i
Knopperne og skader ofte disse saa stærkt, at de
fuldstændig dræbes. En stærkt angreben Busk
springer altsaa ikke ordentlig ud om Foraaret og bliver
snart mer eliler mindre bladløs og tør. Bør kunne
bekæmpes ved Sprøjtning med 5-10 pCt.
Karbolineum-Emulsion om Foraaret, nogle Uger før
Løvspring.
A. T.

Ribs-Poresvamp, se Poresvamp.

Ribsrust, Puccinia ribis, danner talrige
kastanjebrune Hobe paa Oversiden af Bladene,
omgivne af gule Ringe; den optræder alene paa
Almindelig Ribs, og hvor den findes, er ofte
samtlige Blade paa Busken angrebne heraf; hvor den
er i sin Begyndelse, bør man afplukke og brænde
de angrebne Blade. Om Efteraaret sammenrives de
nedfaldne Blade og brændes, ligesom der bør
sprøjtes med Bordeauxvædske i Maj-Juni.
F. K. R.

Ribs-Skivesvamp, Pseudopeziza ribis
eller Gloeosporium ribis, optræder paa Ribs,
Stikkelsbær og andre Ribes-Arter og fremkalder
paa disses Blade en Mængde ganske smaa,
uregelmæssig formede, brune og visne Smaapletter; paa
disses Overside dannes Sporerne i flade Masser, der
sprænger Overhuden. I Juli-Septbr. spredes R.-S.
ofte meget stærkt ved Hjælp af de saakaldte
Gloeosporium-Sporer; den overvintrer paa de visne
Blade, fra hvilke Bukkene smittes i den følgende
Sommer. R.-S. bekæmpes ved Sommersprøjtning
med Bordeauxvædske og ved at sammenrive og
brænde de nedfaldne Blade.
F. K. R.

Ribs-Starrust se Stikkelsbærskaalrust.

Riccia (Hepaticæ), Stjerneløv, en Slægt af
Halvmosserne, som lever paa Vand eller Dynd. R.
fluitans L., Europa, Danmark. Løvet
lysegrønt, linieformet, gaffelgrenet, Grenene ofte
indfiltrede i hverandre. Egner sig til Dyrkning i
saavel Varmhus som Koldhus og Stue-Akvarier;
plantes paa Dynd eliler holdes svømmende paa
Vandets Overflade. Formeres ved Deling.
A. L.

Riccia fluitans.

Richardia (Araceæ), Koldhusplante. R.
æthiopica Kunth. (Calla æ. L., Zantedeschia æ. Spreng.),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>