Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Robinia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saavel ved sin Vækst, sit Løv som ved sin
Blomstring, der i Reglen falder i første Halvdel af Juni
med som oftest en stor Rigdom af smukke, hvide
Blomster i store, tætte Klaser. Af dens talrige
dyrkede Varieteter kan fremhæves: R. P.
angustifolia, et sirligt lille Træ med fine, mangefinnede
Blade med ganske smaa Smaablade. R. P.
Bessoniana er et mindre, rundkronet, løvrigt Træ.
R. P. Camusetii er et sirligt, mindre Træ med
fine, mangefinnede Blade med ganske smaa
Smaablade. R. P. Decaisneana, meget smuk
højtvoksende Varietet med rosa-hvide Blomster. R. P.
inermis (R. P. umbraculifera), Kugle-Akacie,
velkendt Varietet podet paa Stamme, af tæt,
næsten kugleformet Vækst og uden Torne. R. P.
monophylla har til Dels usammensatte Blade,
idet Endesmaabladet er udviklet til usædvanlig
Størrelse, medens Sidesmaabladene enten helt
mangler eller er reducerede til nogle faa og ganske
smaa. — R. viscosa Vent., Nordamerika,
mellemhøjt eller højt, bredkronet Træ, hos os i
Eksemplarer af mindst indtil 20 m Højde, med unge
Grene og Skud mørk-rødbrune og stærkt klæbrige
af en tjærelignende Udsvedning. Den blomstrer i
Juli og ofte atter i Aug. med smukke rosa-hvide
Blomster i korte, tætte Klaser.
A. B.
Anvendelse: R. er som ovenfor nævnt
pyntelige ved Løv, nogle tillige ved Blomster og
andre ved Bygning. Ved disse Egenskaber
besidder ikke alene de mindre Arter og Varieteter,
men ogsaa de højtvoksende, i god Udvikling noget
særegent yndefuldt, hvorved de let adskilles fra
de fleste andre Træer og er særlig egnede til at
staa frit under passende Pladsforhold, hvor den
tilgrænsende Plantning kan give Baggrund og Læ,
og hvor den enkeltes Særegenskaber med Lethed
kan iagttages. For de Arter og Varieteter, som
ogsaa virker ved Formen, kan Afstanden for
Iagttagelse være noget længere, hvorimod de
finbladede angustifoia og Camusetii og den
smuktblomstrende hispida maa kunne ses paa nært Hold.
Sideordnet med deres Anvendelse som fritstaaende
er Anvendelse som Hovedftestand i finnetbladede
Grupper. R. hispida er svagtvoksende, noget
vanskelig og lever i Almindelighed ikke længe som
podet. I Stamform kan den benyttes som
fritstaaende, som rodægte derimod bedst i Forgrund
af Busketter paa lun Plads, og som espalieret ved
Sydmur, hvor den ved stærk Beskæring holdes i
rask Vækst og passes med rettidig Tilbinding. Ved
Løvrigdom og isærlig ved Form er R. P. Bessoniana
en af de bedste for mindre Haver, og den er
tillige et smukt Allétræ for beskyttet Plads, R. P.
inermis er et lille Allétræ, som til dette Brag kun
er egnet for gunstige, smaa Lokaliteter, endvidere
til Gravsteder, regelmæssige Anlæg o. l. De
højtvoksende R. Pseud-Acacia, Decaisneana og til Dels
neo-mexicana kan i større landskabelige Øjemed
benyttes i aabne Grupper og i Udkanten af større
Plantninger, hvor de overfor tungtbyggede og
mørktløvede Træarter vil bringe velgørende
Afveksling ved deres friere Vækst og lette, lyse Løv.
Under passende Læforhold kan R. Pseud-Acacia
benyttes som Allétræ, og vil man paa næringsfattig
Sandjord, sandede Skrænter o. l. frembringe en saa
vidt mulig høj Bestand, er den et af de dertil aller
bedst egnede Træer. I dette Tilfælde planter man
dem tæt, i 1-1,50 m Afstand, for at tvinge
Væksten opad. En Del af Planterne vil derved gaa tabt,
men de andre udfylder Hullerne og bliver paa
saadan Bund fuldt saa vindstærke, som naar de staar
i god Jord. Af R. er rodægte Planter at
foretrække fremfor podede. Af de Sorter, hvoraf man
for Tiden kan faa rodægte Eksemplarer, benyttes
R. viscosa med nogenlunde samme Resultat som
podet og som rodægte. R. inermis maa til Alletræ
podes i Stammehøjde, medens den i Buskform er
at foretrække som rodægte, og det samme er
Tilfældet med hispida, som dog faar stærkere Vækst,
naar den podes paa R. P. Kultur: R.
Pseud-Acacia og R. viscosa formeres ved Frø, som saas
tyndt om Foraaret i let, varm, ikke for næringsrig
Jord. Planterne maa ikke staa tæt paa Frøbedet,
fordi de da ikke hliver modne og er vanskelige at
overvintre. De optages sent paa Efteraaret og
indslaas skraat eller liggende i grusblandet Jord og
dækkes godt. Efter stærk Studsning paa Rod og
Top plantes de om Foraaret i let Jord, paa
beskyttet Plads, efter Størrelse i Rækker med 35-70
cm Afstand, hvorfra de, efter et Par Aars Forløb
— for fortsat Kultur — efter gentagen Studsning
paa de af Naturen lange Rødder og Indskæring
af lange Grene, plantes i Rækker med 0,80-1 m
Afstand, og for Tiltrækning i Stammeform, R. P.
ogsaa til Grundstammer for andre, eventuelt
opbindes til Stokke, om end kun for at sikre imod
Beskadigelse ved Blæst. Begge disse kan
undertiden formeres ved Rodskud, men vanskelig og
sædvanlig med daarligt Resultat. Varieteterne, som
ogsaa R. viscosa og R. hispida, formeres ved
Barkpodning eller ved Kopulation paa R. P. Til
Formering i Stammehøjde overskæres Stammen skraat
opad imod en Gren, som i en Længde af henad
35 cm forbliver siddende for at lede Saftløbet under
Sammenvoksningen af Stamme og Kvist. Grenens
frembragte Skud reguleres ved Indskæring i
Forhold til den indpodede Arts Styrke og Vækst, og
hen paa Sommeren borttages de ganske tilligemed
selve Grenen. Ved Vinterheskæring borttages det
opstaaende Stykke af Stammen, hvorpaa Grenen
har siddet, og Saaret dækkes med Podevoks.
Podekvisten anbringes forneden ved Skraasnittets
Begyndelse, og Podningsstedet besmøres omhyggeligt
med Podevoks. Efterhaanden som de ny Skud fra
Kvisten kommer frem, hæftes de til en Stok, som
fastgøres til Stammen med 2-3 Bind og især ved
Podningsstedeft maa være bundet aldeles fast. R.
er overhovedet vanskelig ved Podning af stammede
Eksemplarer. Man kan til dette Brug kun
benytte Stammer med fast, modent Træ, og disse er
tilbøjelige til at faa døde, ofte med Svamp
befængte Partier, førend Sammenvoksningen imellem
Stamme og Kvist har fundet Sted. Den omtalte
Gren til at befordre Saftløbet er et Middel til
Hjælp herimod. Rodægte Planter af R. formeres
ved Rodstykker, som nævnt under Acanthopanax.
Under Opvæksten vokser R. raskt og faar lange,
vægtige Grene, med Tendens til at brækkes af
Blæsten, især naar denne ledsages af Regn, og
specielt er dette Tilfældet med neo-mexicana. Men
da de alle taaler Beskæring, kan man for en Del
raade Bod herpaa ved rettidig Indskæring af de
langstrakte Grene. Varieteten inermis holdes i
den kendte Kugleform ved aarlig Beskæring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
