- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
295

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roer, Næper (n.), Brassica campestris L. var. esulenta (Cruciferæ) - Rofvor (s.) se Roer - Rogiera se Rondeletia - Rogn (n.) se Sorbus Aucuparia - Rokambol se under Køkkenløg - Romanzoffia (Hydrophyllaceæ), Stenhøjsplante - Romneya (papaveraceæ) - Rondeletia (Rubiaceæ), (Rogiera) - Rosa (Rosaceæ)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Juni og af de runde et Par Uger senere; de
optages i Oktober, sorteres, Tappen afpudses 3-5 cm
over Roen, og de nedkules helst lagvis i Sand
eller Tørvestrøelse eller opret i udgravede Kuler,
hvor de dækkes frostfrit, men afdækkes og
udplantes saa tidligt som muligt; skærmes herunder
mod Udtørring ved at dyppes i en Vælling af
Kogødning og Ler. De lider en Del ved Omplantning
og giver ikke saa meget eller saa smukt, ensartet
Frø som de paa Voksestedet overvintrede, hvoraf
kan ventes en Middelhøst af 900-1000 kg Frø pr.
ha. Avlen passer godt for danske Forhold, især
nær Kysterne. Sygdomme og Skadeinsekter
omtrent som ved Grønkaal, men navnlig Jordlopperne
kan være meget værre ved de unge Roeplanter.
100 gr = 34,000-65.000 Frø, passende til 3-500
m Rækkelængde. Spirer i Løbet af 5-8 Døgn med
95-99 pCt.; kan spire allerede ved + 4 ° C.
Spireevnen holder i 4-5 Aar eller længere.
H. G—m.

Roer. Anvendelse: Inden Roerne bruges,
skal den træede Skræl fuldstændig fjernes. Kogte,
skaaret i Terninger eller hakket stuves de i Mælk.
Brunede afgiver de en udmærket »Gemyse«.
Skæres da i Strimler, brunes i Sukker og lidt Smør
og dampes møre under lukket Laag. Kan ogsaa
steges som andre Rødder.
M. L.

Rofvor (s.) se Roer.

Rogiera se Rondeletia.

Rogn (n.) se Sorbus Aucuparia.

Rokambol se under Køkkenløg.

Romanzoffia (Hydrophyllaceæ), Stenhøjsplante. R.
sitchensis
Bong., Sitcha; en tæt, tueformet,
lav Plante med livliggrønne Blade, hvide Blomster
i Juni-Juli. Kultur: Formeres ved Deling og
Frø, der saas om Foraaret i Potte i sandblandet
Jord. Den fordrer let Jord og en beskyttet Plads
paa Stenhøj; maa dækkes om Vinteren. Til
Dyrkning i Koldhus maa den plantes i smaa
Potter.
A. L.

Romneya (Papaveraceæ). R. Coulteri Harv.,
Kalifornien; Staude eller Halvbusk, 1-1,3 m høj,
med fjersnltdelte Blade og noget tornede Stængler
og Stilke. Hvide, vellugtende, indtil 12 cm brede
Blomster i Spidsen af Skuddene i Juli-Septbr. Kan
plantes som fritstaaende, da den danner smukke,
brede Eksemplarer. Kultur: Formeres ved
Rodskud, Rodstykker eller Frø, som spirer langsomt.
Dyrkes paa Stenhøj eller et andet solrigt, varmt
beliggende Sted i porøs Jord og dækkes med tørt
Løv.
G. B.

Rondeletia (Rubiaceæ), (Rogiera), Varmhus. R.
odorata
Jacq., Kuba, Meksiko, stedsegrøn,
blomstrende Busk med endestilkede Kvaste af
vellugtende Blomster, der er skarlagenrøde med orange.
Kultur: Formeres ved Frø og Stiklinger af
halvmodent Træ paa Undervarme, ligesom Planten
helst maa have en let Undervarme og 18-20 ° C.
Lufttemperatur under Væksten, indtil
Blomstringen indtræder Efteraar og Vinter. Efter denne
gives en Hviletid med sparsom Vanding og lavere
Temperatur. Ved Vækstens Begyndelse om Foraaret
skæres Planten tilbage til de unge Grenes Grund
og omplantes i sandblandet Blad- og
Varmebedsjord. Knibning foretages, dog ikke senere end i
Midten af Juni; skygges i stærk Sol.
M. H.

illustration placeholder
Rondeletia odorata.


Rosa (Rosaceæ). Roser vokser vildt over en
meget slor Del af Jordkloden og saaledes ogsaa
her i Danmark, hvor de som vildtvoksende er
repræsenterede af den vilde Hunderose, Rosa
canina
L., og af Æblerosen, Rosa
rubiginosa
L. Naar man imidlertid i Nutiden taler
om Roser, da forstaar man ikke derved disse
hos os vildtvoksende Arter af R., men i al
Almindelighed de pragtfulde Varieteter, som i
Tidernes Løb er frembragte ved Dyrkning eller
opstaaede dels ved tilfældig, dels ved kunstig
Krydsbefrugtning. Disse Varieteter, som paa mange
forskellige Maader og under mange forskellige
Afskygninger udmærker sig ved mangfoldige af
deres Dyrkere søgte og skattede Egenskaber —
mere eller mindre fuldendt Form af Blomster, mere
eller mindre udviklet Evne til at blomstre hele
Sommeren eller til at lade sig bringe tidligt i
Blomst ved kunstig Fremdrivning, ved Farve,
Lugt og meget andet — har imidlertid ikke
deres Hjem her i Norden. De Arter og Afarter,
hvorfra de stammer, hører for en stor Del hjemme
i meget varmere og i ethvert Tilfælde meget
gunstigere Klima, saasom Kina, Indien,
Grækenland, Lilleasien o. s. v.

R. til Frilandskultur. Nedenfor
nævnes et begrænset Udvalg al Rosenvarieteter eller
Sorter, ordnede i Grupper.

Rosa borbonica (Bourbonrose).
Variteterne udmærker sig ved smuk og kraftig Vækst,
Haardførhed og rig Blomstring til langt hen paa
Efteraaret: Hermosa, rosa; Souvenir de la
Malmaison, hvidlig, kødfarvet. — Rosa hybrida
bifera
(Remontantrose). Stammer fra Krydsning
mellem R. damascena og R. indica. I Reglen
haardføre Varieteter, kendelige paa opret og
kraftig Vækst. Blomstrer 2 Gange og findes
væsentlig i røde Farver. De mørkerøde er stærkt
modtagelige for Angreb af Rust: Baronne de
Rotschild, sølvrosa; Captain Christy, rosa; Eugéne
Fürst, mørk fløjlsrød; Fischer and Holmes, mørk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free