Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosa (Rosaceæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillader Arbejde i Haven. Her i Landet anvendes
stiklingeformeret Underlag ikke i større
Udstrækning; derimod anvendes disse Grundstammer i stor
Udstrækning i Holland, Amerika og England.
Roser forædlede paa disse Stammer giver en
smukkere Handelsvare og foretrækkes navnlig til
Dyrkning i Væksthuse, frit udplantede eller i Potter,
da de er forsynede med bedre Rodnet end Roser
som er (forædlede paa R. canina, den hos os mest
anvendte Grundstamme. Til Formering under Glas
— i Drivhuse, Gødningbænk o. s. v. — bruger
man udelukkende fremdrevet Træ ɔ: Skud, der
ved kunstig Fremdrivning under Glas er voksede
ud i samme Vækstperiode, hvori Formeringen
foretages. Man kan til Stiklinger anvende
halvmodent eller ganske ungt Træ. I første Tilfælde
anvender man Træ, som har baaret Blomst. Straks
efter Afblomstringen afskæres den Gren, der har
baaret Blomst, i en Længde af 3 Øjne. Den
afskæres med et glat og skarpt Snit lige under det
nederste Øje, det nederste Blad afskæres helt,
medens de andre Blade indskæres, og Stiklingerne
sættes paa en mild Undervarme af c. 22-25° C.
i fugtigt Sand samt dækkes med en Glasskive
eller Glasklokke. Naar i øvrigt de rette Forhold
er til Stede, og den rette Pasning med ensartet
Varme og Fugtighed finder Sted, kan de danne
Rod i Løbet af c. 14 Dage. I andet Tilfælde
afskæres de unge Skud, naar de har 3 til 4 Blade,
med et skarpt Snit lige ved Grunden af deres
Udspring paa den Gren, hvoraf de er udvoksede.
Man maa passe, at den aller nederste Del, paa
hvilken der er en Del rudimentære Øjne og
korte, ringformede Led, kommer med. Disse Skud
sættes da ogsaa — med Glas over — paa
Undervarme, men denne maa være højere, c. 32-35° C.,
og holdes aldeles konstant. Naar de rette Forhold
i øvrigt er til Stede, kan saadanne Stiklinger
rodfæstes i Løbet af en Ugestid. Den
Formeringsmaade, som i vore Dage har mest Betydning og
er mest almindelig anvendt, er Formering ved
Forædling, og da bedst og sikrest saadan, som sker
ved Okulation paa Friland. Til Underlag i vort
Klima anvendes mest den vildtvoksende
Hunderose, Rosa canina. Da der af denne er mange
Varieteter, maa man helst udvælge en saadan, som
har særlig gode Egenskaber — Haardførhed,
stærk Vækst, Modstandskraft mod Sygdomme etc.
For lave R.’s Vedkommende bruger man
sædvanligvis Frøplanter af R. canina til Underlag. Efter
at have indsamlet de modne Hyben om
Efteraaret, udvasker man disse, saaledes at Frøet
bliver omtrent rent. Det tørres da i Luften og saas
straks paa Bede paa Friland og dækkes med c. 1
cm Jord. For at undgaa, at Jorden revner om
Foraaret, lægger man et tyndt Lag gl. Gødning
over den. Nogle foretrækker at nedkule det
opsamlede Frø — i saa Tilfælde forbliver det i
Hybnerne — et Aar, inden man udsaar det. I
første Tilfælde kommer der allerede en Del
Planter op Foraaret efter Udsaaningen, og Resten
næste Aar; i sidste Tilfælde kommer alt det
spiredygtige Frø op straks det første Foraar. Naar
Frøplanterne er komne op og har 2 veludviklede
Blade, optages de, Rodspidsen afknibes, og de
prikles paa Bede, hvor Jorden er godt behandlet og
næringsholdig. Straks efter Plantningen vandes
de rigeligt, og hvis det indtræffer med tørt Vejr,
tillige i den første Tid, indtil de kommer i Vækst,
daglig et Par Gange. Planter, der er tiltrukne
paa denne Maade, er langt at foretrække for
saadanne, der har staaet et Aar paa Frøbedene uden
Omprikling, idet Roden bliver meget mere
forgrenet. Hvor man dyrker Rosa canina i stor Stil,
er urteagtig Prikling umulig eller i hvert Fald
vanskelig at gennemføre og foretages i Reglen
kun, naar Frøplanterne kommer til at staa tættere
end beregnet. I de store Forstplanteskoler, hvor
Rosa canina dyrkes i stor Stil, nedkules Frøet altid
et Aar før Saaningen; det samme er Tilfældet med
den i de senere Aar en Del anvendte Rosa laxa.
Det paafølgende Efteraar optages disse Planter og
sorteres i ensartede Størrelser, sædvanligvis 2-3
og 3-5 og 5-8 mm og indslaas omhyggeligt. Man
afskærer c. Halvdelen af Toppen og lidt af
Rodspidserne. De plantes derpaa det paafølgende
Foraar med en Afstand af 15 cm mellem Planterne
og c. 70 cm mellem Rækkerne og saaledes, at
den øverste Del af Rodhalsen staar lidt oven over
Jorden. For at forhindre, at denne derved
Rosa Wichuraiana Gardenia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>