Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 315 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundorme - Ruscus - Russelia - Rustsvampe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Til sidst visner og raadner de angrebne Planter
eller Dele af dem. Disse primære Parasiter har
alle en saakaldet Mundtak, ved hvis Hjælp de
borer sig ind i Planterne. En Mængde Planter
er Genstand for deres Angreb, men indenfor
Havebruget er det kun i forholdsvis ringe
Udstrækning, de gør Skade. En ingenlunde sjælden Art
er Drivhusaalen (Aphelenchus olesistus
Ritz. Bos.), som i Varmhuse angriber en Mængde
Prydplanter, i Sverrig særlig Begonia. Dyrene
vandrer oftest gennem Rod og Stængel til
Bladene; paa disse fremkommer brune Pletter, som
ved mikroskopisk Undersøgelse viser sig at
indeholde talrige Nematoder paa forskellige
Udviklingsstadier. Angriber ogsaa Chrysanthemum og
Bregner (se Fig.). Den Jord, i hvilken angrebne
Planter har vokset, kan anses som smitteførende
og bør derfor uskadeliggøres. En anden Art er
Jordbæraalen (Aphelenchus fragariæ Ritz.
Bos.), som angriber Jordbær og Hindbær paa fri
Mark. Syge Planter bliver hypertroficerede, d. v. s.
Plantens Stamdel udvikler sig abnormt kraftigt,
hvilket selvfølgelig bevirker daarligt
Frugtudbytte. Planterne bukker tilsidst helt under for
Angrebet. Angrebne Planter bør uskadeliggøres, og
Nyplantning bør ikke ske paa smittet Jord.
Stængelaal (Tylenchus devastatrix, Kühn) angriber
i Haver Blomsterløg, Nellike og Stauder, som f.
Eks. Helenium og Phlox; Skuddene paa de sidste
bliver abnorme i Væksten og dør i mange
Tilfælde helt bort som Følge af Angrebet.
Rodaalen (Heterodera radicola Greef) er i Danmark
iagttaget paa Clematis og Tomater i Hus.
A. T.

Bregneblad angrebet af Rundorme.

Ruscus (Convallariaceæ), Koldhusplante fra
Middelhavslandene. De bladlignende, oftest stikkende
Grene er tætsiddende i Hjørnerne af de smaa
skælformede Blade, Blomsterne, som fremkommer paa
Oversiden af Grenene, er smaa og hvide. R.
anvendes som Stueplante og er som saadan aldeles
uovertræffelig, hvad Haardførhed angaar. Den
anvendes ogsaa i Kransebinderiet i frisk og tørret
Tilstand. R. aculeatus L., Musetorn, c. 50
cm høj, blomstrer i Marts-April. R.
Hypoglossum L. har blødere og ikke stikkende Grene.
Kultur: R. formeres ved Aflæggere eller
Rodskud. Ved Tiltrækning af Frø maa dette saas i
Septbr., da det ofte er længe om at spire. R.
fordrer kraftig, lerblandet Jord, og sættes paa Friland
om Sommeren.
Edv. B.

Ruscus aculeatus. 1 Hanplante. 2 Hunplante.

Russelia (Scrophulariaceæ). Halvvarmt Hus,
10-14° C. om Vinteren, Koldhus om Sommeren;
blomstrende Busk med talrige firkantede, tynde,
hængende Smaagrene, anvendelig som Ampelplante.
R. coccinea Wettst., de varmere Egne af
Meksiko og Cuba, blomstrer fra Foraar til Høst,
ogsaa med skarlagen Blomster. R. juncea Zucc.,
Meksiko med skarlagenrøde Blomster, især om
Sommeren, men for øvrigt det meste af Aaret, er
den mest anvendte. To Arter, der særlig
fremhæves som gode Ampelplanter, er R.
elegantissima med ildrøde Blomster og R.
multiflora med koralrøde Blomster. Kultur:
Formeres ved Frø og Stiklinger i Varmebed; let, men
nærende Jord, mest Bladjord, forholdsvis smaa
Potter. Omplantes, saa snart ny Vækst begynder om
Foraaret, De fra Rodhalsen fremkommende Skud
maa bevares og ikke knibes, da de giver flest
Blomster. Kræver megen frisk Luft og Sol om
Sommeren, Gødningvand senere under Væksten.
M. H.

Rustsvampe (Uredinaceæ), er ægte Snyltesvampe,
som fortrinsvis angriber de grønne Dele af
Planterne, paa hvilke der i Reglen fremkommer et
rustbrunt, gult eller rødt afsmittende Pulver, som
senere afløses af smaa sorte Pletter og Prikker.
De udmærker sig især ved deres mange
Formeringsredskaber. Der udvikles først livligt røde
eller gule Hobe af Sommersporer, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>