Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
virkende Luftart som Svovlsyrling og anvendes efter
samme Regler. Det fremstilles ved paa særlige
Lamper at ophede Formaldehyd- (eller Formalin-)
Tabletter. 4) Nikotindampe fremstilles ved
at fordampe Præparater som Afitoksin, Nikofume
o. fl. a., eller ved at antænde særlig præparerede
Nikotinbændler eller Nikotinpulvere. Dette Stof
anvendes særlig mod Bladlus o. l. Dyr. 5)
Blaasyredamp udvikles af Cyankalium og
fortyndet Svovlsyre og er det kraftigst virkende Middel
mod Bladlus, Skjoldlus o. fl. a. Dyr. Det anvendes
i Væksthuse paa følgende Maade: I en
Stentøjskrukke anbringes pr m3 af Husets Rumfang 30
cm3 Vand; dertil sættes 10 cm3 raa, stærk
Svovlsyre; i en Papirspose eller en lille Urtepotte
anbringes 10 g Cyankalium, saaledes at Posen eller
Potten hænger i en Snor over Krukken med
Svovlsyren og kan sænkes ned deri ved at fire paa
Snoren udenfor Væksthuset; efter at alle Døre og
Vinduer er omhyggelig lukkede og alle Mennesker
har forladt Huset, sænkes Cyankaliumet ned i
Svovlsyren; der udvikles da Blaasyredamp, som
man lader staa i Huset 1/2-1 Time; Huset luftes
derefter. Behandlingen maa helst ikke foretages i
Solskin. Det maa erindres, at Cyankalium og
Blaasyredamp er nogle af de aller farligste Giftstoffer,
og at man derfor maa omgaas dem med aller
største Varsomhed. Dertil kommer at Blaasyre ogsaa
er giftig for et stort Antal Planter, f. Eks. Acacia,
Eucalyptus, Myrtus, Salvia og Tomater m. fl. Det
maa derfor tilraades, inden Rygning med Blaasyre
foretages i et Hus, at forvisse sig om de
derværende Planter kan taale Rygningen eller ej.
R. anvendes endvidere til Forebyggelse af
Nattefrost, idet man i og omkring de for
Frostskade udsatte Kulturer afbrænder Baal,
bestaaende af stærkt røggivende Materiale, saasom
Kvas, Halm, Ukrudt o. l., bedst med Tilsætning
af Tjære eller raa Petroleum. Den herved
udviklede Røg virker beskyttende, omtrent som en Sky,
der lægger sig over Egnen. Skønt der foreligger
talrige Vidnesbyrd om en gavnlig Virkning af en
saadan R., især naar Røgen har indeholdt en Del
Vanddamp, maa dette Middel dog anvendes med
megen Kritik. I Lavninger kan den kolde Luft fra
Omgivelserne strømme ind under Røgen og
fremkalde Frostskade; paa Skraaninger kan de ved
Nattefrosten fremkaldte Luftstrømninger føre
Røgen bort o. s. v. R. finder især Anvendelse til
Beskyttelse af mindre Kulturer paa fladt Terræn
eller hvor der ikke er Fare for Tilførsel af kold
Luft, f. Eks. i Planteskoler, ved Frøavl o. lign.
Baalene vedligeholdes Natten igennem til efter
Solopgang; de tændes, naar der er Tegn til
Nattefrost (klart Vejr, med Vindstille efter Solnedgang
samt kold og tør Luft); man har en udmærket
Hjælp i Bestemmelsen af Dugpunktet ved Hjælp af
tørt og vaadt Termometer og særlig dertil
udregnede Tabeller, jfr. Fugtighedsforhold, II, S. 26. Til
Beskyttelse af Frugtkulturerne i Blomstringstiden
har man i Nordamerika yderligere udviklet R.
saadan, at der ved hvert Træ anbringes en lille
 |
| Fig. 2. Rygning mod Frost i en Frugthave i Colorado; Brændematerialet er her Kul. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
