Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saaning - Saarbehandling - Saargummi - Saarkork - Saatid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bøjning; Æsculus lægges saaledes med Navlen
(den matte Plet) vandende nedad, kileformede Frø
sættes med Spidsen nedad, Quercus lægges bedst
paa Siden og Bønner med Navlen nedad. 4)
Behandling og Beskyttelse af Udsæden. Disse bestaar
særlig i at holde rent, forhindre Udtørring og
hindre Fugle i at æde Frøet. Ved meget
langsomtspirende Frø, særlig Træfrø, vil en Dækning af
Bedene med et c. 3 cm tykt Lag gammelt Møg
eller Løvjord være nyttig for at holde Jorden jævnt
fugtig og ren, i øvrigt kan man ogsaa for at
forhindre Udtørring om Foraaret, særlig ved fint Frø,
dække Bedene med Grangrene, eller ogsaa hyppig
oversprøjte dem. Saadan Dækning af Jordfladen —
i Potter og Kasser ofte ved finthakket Mos —
bevirker ved det derved frembragte Mørke endvidere,
at Planterne kommer mere ensartet op. Dækket
fjernes straks efter Spiringen. Udtørring af
Frøpotter og Skaale hemmes ogsaa ved Dækning med
en Glasplade. Ved Kultur under Glas maa man
dernæst foruden Fugtighed ogsaa sørge for, at den
for Frøets Spiring fornødne Varme vedligeholdes.
Beskyttelse af Udsæden mod Fugle bestaar
sædvanlig i at lægge Ris eller udspænde Net over
Bedene.
G. B.
Saarbehandling maa anvendes, naar man
ønsker at beskytte Træer mod de for deres Bestaaen
uheldige Følger af Beskadigelser ved Storm- og
Frostskade (Solbrand), Snetryk, Lynnedslag, ved
Mishandling, foraarsaget af Mennesker eller Dyr,
samt Følgerne af Grenkapning og Beskæring,
foretaget af ukyndige og skødesløse Personer; S. maa
endvidere indgaa som Led i enhver mere
omfattende Beskæring af Træer. S. tilsigter at fremme
den naturlige Saarheling ved Kallusdannelse (s. d.
Art.), at værne mod Udtørring og Sprækkedannelse
og at beskytte mod Smitte af Svampe eller
Bakterier, der fremkalder Forraadnelsesprocesser i
Træernes Indre. S. omfatter følgende Led: 1)
Renskæring af Saaret. Knuste og splintrede
Bark- og Veddele fjernes, saaledes at Saarfladen
bliver jævn og glat, uden Sprækker og Spalter;
Saarets Omkreds maa danne en sammenhængende
Linie uden større Bugter eller Takker, og Barken
maa være frisk langs hele Saarranden. Findes der
misfarvede og raadne Ved- og Barkdele, maa de
omhyggelig fjernes. Grene maa afskæres i Flugt
med Modergrenens eller Stammens Overflade, saa
at der ikke efterlades Stabbe. Ved Grenafskæring
maa første Snit føres fra neden opefter, for at
forhindre Splintring af Ved og Bark. Vandrette
Saarflader maa saa vidt muligt undgaas. — 2)
Desinfektion af Saarfladen foretages bedst
ved Overstrygning med Kultjære, der for større
Saar (over 5-10 cm) maa gentages med et Par
Aars Mellemrum. Tyk, hvid Oliemaling kan ogsaa
anvendes. Denne Behandling kan kun foretages
med gumstigt Resultat i Efteraars- og Vintertiden,
naar der ingen Saftbevægelse er i Træet. — 3)
Fyldning af Hulheder, der fremkommer
ved Udrensning af Saaret, ved Hjælp af Cement,
se Artiklen Plombering. — 4)
Tilvejebringelse af ny Bark, naar denne er fjernet i
hele Træets Omfang eller største Delen af denne.
Efter Saarets Rensning og Saarrandenes
Renskæring anbringes en Række kileformet tilspidsede
Grene af samme Træart, saaledes at de danner en
Forbindelse mellem øvre og nedre Saarrand;
Spidserne stikkes ind mellem Ved og Bark; Grenenes
Topender maa altid anbringes opefter. Derefter
snøres et Lærredsbaand om Saarrandene for at holde
de indpodede Grene paa Plads, og endelig
oversmøres hele Saaret og dets Rande med Podevoks.
F. K. R.
Saargummi. Hermed forstaas et brunligt,
bruskagtigt Stof, der udvikles i Saarfladen paa
beskadigede Løvtræer og farver den mørkere end det
friske Ved. Denne Saargummi udvikles allerede faa
Dage efter, at Saaret er frembragt. Den tjener til
foreløbig at beskytte de blottede Steder til
Kallusdannelse og Overvoksning kan finde Sted.
F. K. R.
Saarkork dannes paa Overfladen af urteagtige
Stængel- og Roddele, paa saftige Rødder og Knolde,
paa Træernes Bark, naar disse Plantedeles
Hudvæv er fjernet ved en overfladisk Afskrabning eller
anden Beskadigelse, som blotter de indre Væv. S.
udvikles ved en Celledeling i de endnu levende
Celler, som støder op til Saarfladen; herved
fremkommer et sammenhængende Kortlag, der
beskytter de blottede Væv mod Fordampning og Angreb
af Svampe eller Bakterier.
F. K. R.
Saatid. Denne retter sig efter Plantens Natur.
Frøets Evne til at bevare Spirekraften, Frøets
Spiringstid, de klimatiske Forhold og endelig
Øjemedet med Saaningen. Som Følge af alle disse
Faktorer saar man paa næsten alle Tider af Aaret,
enten af den ene eller den anden Grund. Tropiske
Planter saas sædvanlig i Jan.-Marts i Potter eller
Skaale i et Formeringslius eller paa Varmebed;
er Frøet indført fra Hjemstedet, bør det i Reglen
saas straks, for at det ikke ved at hengemmes
mulig skal miste Spireevnen, hvilket f. Eks. Palmer
hurtigt gør. Mange enaarige Prydplanter og
Køkkenurter, der behøver længere Tid til deres
Udvikling, end de kan faa ved Saaning paa Friland,
saas i Marts-April paa Varmebed. Hovedmassen
af de enaarige Prydplanter og Køkkenurter saas
i April-Maj paa Friland, naar Jorden er bekvem.
Toaarige og fleraarige Frilandsurter (Stauder) saas
i Maj-Juni. De træagtige Planters Frø saas næsten
alle enten om Efteraaret eller om Foraaret; vælges
Foraaret, hvilket ofte er nødvendigt, for at Mus
ikke i Vinterens Løb skal hjemsøge Frøbedene, maa
Frøet sædvanlig opbevares Vinteren over indslaaet
i halvtør Jord eller Grus i Potter eller Kasser, der
med Laag nedgraves paa Friland eller henstilles i
en kølig Kælder. Taber Frøet hurtigt sin
Spireevne, saas det lige efter Modningen, f. Eks. Birk,
El, Elm, Daphne o. fl. a. Langsomt spirende Frø
af haardføre Planter saas ofte paa Friland om
Efteraaret for at udblødes i Vinterens Løb, saa de
kan spire tidligere end ved Foraarssaaning.
Landets og Egnens klimatiske Forhold indvirker til
en vis Grad paa Saatiden for Frilandsplanternes
Vedkommende, idet disse om Foraaret først kan
saas, naar Jorden har en passende Varme og
Fugtighedsgrad (se Spiring). Øjemedet med
Saaningen forandrer Saatiden i mange Tilfælde, saaledes
saas adskillige Potteplanter i Juli-Aug., naar de
skal benyttes til Foraarsflor, flere enaarige
Prydplanter, f. Eks. Calendula, Clarkia, Collinsia,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
