Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 333 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sambucus - Sammenpodning - Sanchezia - Sand - Sandjord - Sandkattefod - Sandtidse - Sanguinaria - Sanguisorba - Sankt Hans Syge - Sankt Hans Urt - Sanseviera - Santolina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Canadensis og S. Ebulus formeres ved Rodskud, sidste
ogsaa ved Rodstykker. S. taaler alle stærk
Beskæring, og denne er i Ungdommen nødvendig
for Formens Skyld og for at bygge dem tætte
forneden. Frugtbærende Planter af S. nigra, saavel
som ældre Planter paa stærkt udsat Plads,
beskæres kun for at retlede Formen, men de taaler
Foryngelse ved fuldstændig Nedskæring i hvilken
som helst Alder. Samme Behandling gælder for
S. racemosa, men denne har kortere Levealder og
taaler ikke Nedskæring som ældre. S. er ikke
vanskelige med Hensyn til Jordbund, men trives
bedst, naar den er dybt bearbejdet. S. nigra taaler
en Del Fugtighed i Jorden, S. racemosa trives
derimod bedst paa lettere Jord.
J. B.

S. racemosa er meget haardfør og holder sig helt
op til Tromsø. I de nordlige Egne topfryser den
dog stærkt.
N—k.

Sambucus. Anvendelse af Bærrene
se Hyldebær.

Sammenpodning se Afsugning.

Sanchezia (Acanthaceæ), Varmhus. S.
nobilis Hook., Equador, er en prægtig Bladplante med
firkantede Stængler og store, friskgrønne Blade
med fremtrædende guldgule Aarer og Midtribbe.
De endestillede, rørformede, safrangule Blomster
holder sig enkeltvis ikke længe, men
Blomsterstandene med de tykke, kødede Blomsterskeder
holder sig længe friske og bidrager meget til
Plantens karakteristiske Udseende i Forbindelse
med dens store Værd som Bladplante. Kultur:
Formeres let ved Stiklinger paa Undervarme,
hvortil vælges kraftige Skud. Planter, som ikke
knibes for tidlig, faar en kraftig Hovedstamme
med meget store og anselige Blade, men naar
Blomstringen nærmer sig, tager disse af i
Størrelse, og det er da Tid at knibe, hvis man
tilstræber store buskede Planter. Hovedbetingelsen
for at opnaa anselige og velkultiverede Planter
er hyppig Omplantning i kraftig, nærende Jord
— Bladjord, Markjord og gl. Gødning — og
senere anvendt flydende Gødning. Mulige Angreb
af Lus og Thrips forebygges ved jævnlig Vask
af Planterne og ved passende fugtig Luft. Det
er en meget taknemmelig Varmhusplante af let
Kultur, naar der blot sørges for, at den ikke
kommer til at mangle tilstrækkelig Næring og
rigelig Vand; ogsaa som Stueplante kan den
anbefales, dog næppe for længere Tid ad Gangen.
M. H.

Sanchezia nobilis.

Sand se Jordens mekaniske
Sammensætning.

Sandjord se Jordbundsarterne.

Sandkattefod se Antennaria.

Sandtidse se Hippophaë.

Sanguinaria (Panaveraceæ). S. canadensis
L., Blodurt, Nordamerika, 15 cm. Urteagtig
Plante med rødgul Mælkesaft, bredt nyreformede,
haandlappede Blade og smukke hvide Blomster;
Maj. Kultur: S. vokser bedst i muldrig Jord
paa en noget beskygget Plads paa Stenhøj.
Formeres ved Deling og Frø.
A. L.

Sanguisorba (Rosaceæ), Kvæsurt, opretvoksende
Stauder med smukke, fjersnitdelte Blade og smaa
Blomster i korte Aks. S. alpina Bge.,
Altaibjergene, c. 1,50 m høj med hvidgule Aks i Juli.
S. officinalis L., Læge-Kvæsurt, Europa, c.
1,50 m, brunrøde Aks i Juni-Juli. S.
tenuifolia Fisch., Sibirien, c. 1,50 m., rosenrøde Aks i
Juli. S. egner sig til Plantning paa Rabatter og
i Udkanten af Busketter. Kultur: Formeres
ved Deling og trives bedst i en kraftig, noget
fugtig Jordbund paa et solrigt Sted.
G. B.

Sankt Hans Syge hos Ærter se
Slimskimmel.

Sankt Hans Urt se Sedum Telephium.

Sanseviera (Hæmodoraceæ), Varmhusplante. S.
carnea se Reineckia c. — S.
guineensis Willd., Guinea, Kap, en ganske interessant
Plante med tætstillede, indtil 2 m høje, tykke,
læderagtige, længevarende Blade, der er
mørkegrønne med en hvidgraa Tegning. De
graalighvide, hyacinthlignende Blomster af mindre
Betydning, de fremkommer paa en 30-50 cm høj
Stængel og har en ejendommelig krydret Duft; Septbr.
Kultur: S. formeres ved Deling, kan ogsaa
formeres ved Bladstiklinger, idet det enkelte Blad
skæres paa tværs i mange Stykker, der stikkes
paa Varmebed med Basis nedad, hvert giver da
en Piarite. De unge Planter pottes fast i en
Jordblanding af lige Dele Blad- og Ukrudtsjord og 1/2
Del Grus og stilles paa lidt Undervarme. Ældre
Planter ynder en kraftigere Blanding (1 Del
Græstørvjord, 1 Del Bladjord, 1/2 Del gl. Gødning,
1/2 Del groft Grus samt lidt Trækul), aarlig
Omplantning unødvendig, blot lidt Gødningvand af og
til. Om Vinteren derimod saa godt som ingen
Vanding.
F. E.

Santolina (Compositæ). S.
Chamæcyparissus L., Sydeuropa. Koldhus- og
Udplantningsplante, træagtig med hvidgraa, meget fint delte
Blade. Ved Knibning og Klipning kan den
holdes ganske lav. Det er nu en kun ildet anvendt
Plante, tidligere dannede den en af
Hovedbestanddelene af de italienske og franske Havers
Parterrer, idet Linierne i disse ofte blev trukne op med
lave S.-Hække. Allerede i 1600 Tallet gled S.
omtrent ud til Fordel for næsten udelukkende
Anvendelse af Buksbom. S. bruges til Kant om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>