Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxifraga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pyrenæerne, 15-35 cm; Bladene tungeformede i
Roset; Stænglen bladet; Blomsterstanden
topformet grenet, Blomsterne orangegule; Planten dør
efter Afblomstringen; Juli. S. oppositifolia
L., Arktiske Egne, Alperne; de talrige
nedliggende Stængler med smaa modsatte Blade danner
tætte eller aabne Tuer og Tæpper; Blomsterne
enkeltvis, store, karminrøde eller hvide (fl. albo);
April. S. retusa, Gouan., Alperne, 2-5 cm;
Planten tæt tueformet, Bladene smaa, tætsiddende;
Blomsterne 2-3 i Standen, karminrøde; April. S.
Rocheliana Sternb., Siebenbürgen, 8-10 cm;
Planten tæt tueformet med smaa spatelformede
Blade; Blomsterstanden med faa hvide Blomster;
April. S. rotundifolia L., Europa, 20-30
cm; Bladene nyreformede, savtakkede,
langstilkede; Blomsterne hvide i en aaben, topformet
Stand; Juni. S. sancta Griseb., Makedonien,
5-8 cm; danner tætte Tuer; Bladene smaa,
lancetformede, tætsiddende; Blomsterne gule, faa paa
hver Stængel; Maj. S. sibirica L., Asien;
ligner S. cernua, men har ingen Yngleknopper paa
Stænglen. S. tellimoides Maxim., Japan.
Bladene blanke, ret store, skjoldformet fæstede
paa Stilken, stjernefligede med lappetsavtakkede
Flige. Blomsterbærende Stængler 30-35 cm.
Blomsterne smudsighvide. Juni. S. trifurcata
Schrad., Spanien, 20-25 cm. Tæppedannende;
Bladene dybt trefligede, Fligene atter fligede eller
takkede; Blomsterne hvide i aabne Stande; Juni.
S. umbrosa L., Porcelænsblomst, Sydeuropa,
Irland, 20-30 cm; Bladene ovale, rundtakkede, med
ret korte flade Stilke; Blomsterne i store Stande,
hvide med gule og røde Punkter; Juni.
Kultur og Anvendelse: Stenbrækslægten
frembyder en saa rig Variation, at enhver Smag kan
tilfredsstilles; der er Arter, som er lette at dyrke,
og Arter, som er ret vanskelige at have med at
gøre, nogle, som vokser hurtigt til og snart
dækker større Flader, andre, der kun vokser langsomt
og som stadig nøjes med ringe Plads, nogle
kræver Fugtighed, andre en tør Plads. Disse Forhold
i Forbindelse med Arternes smukke Udseende
baade i Løv og Blomst gør dem særlig vel
egnede til Anvendelse paa Stenhøjen, hvor Jordbunds-,
Lys- og Fugtighedsforholdene netop kan gøres saa
forskellige. Arter med store Rosetter som S.
longifolia og S. Cotyledon plantes i Revner mellem
større Sten paa lodrette Sider, medens de smaa
vanskeligere Arter som S. Burseriana, cæsia,
Elisabethæ, Grisebachii, luteo-viridis, media,
oppositifoia, retusa og Rocheliana, der ligeledes
anbringes mellem større Sten, sættes paa de vandrette
eller svagt hældende Flader paa let tilgængelige
Steder, hvor man stadig kan have dem for Øje
og vogte paa, at de ikke overvokses af grovere
Planter. De firibladede, tæppedannende Arter
ynder muldet Jord og en ret fugtig Plads; de Arter,
der har kalkudskillende Blade, vil have en tørrere
og solrig Plads og ynder mager, kalkholdig Jord;
S. aizoides ynder rigelig Fugtighed. S. Fortunei
og tellimoides plantes i fugtige Kløfter i muldet
Jord. Nogle faa Arter som S. Geum, trifurcata
og umbrosa anvendes ogsaa paa flad Jord til
Indfatning af Bede. Ved Frø formeres S. Cymbalaria,
som endog holder sig ved Selvsaaning, S. mutata
og S. longifolia, hvilke begge dør efter
Afblomstringen, men i øvrigt kan de fleste Arter
formeres ad denne Vej, dog er nogle uvillige til at
frembringe Frø. Man saar Frøet i Potter i
Koldbænk, prikler i Skaale eller Kasser og udplanter
senere paa Stenhøjen. Ved Deling kan alle
fleraarige Arter formeres. S. longifolia danner, naar
den er ægte, kun en enkelt Roset, men da den let
krydsbefrugtes med andre Arter, faas tidt et
daarligt Afkom, der danner mindre Rosetter med
Siderosetter, som kan fradeles. Paa unge Rosetter af
ægte S. longifolia kan Hjertet bortskæres, der vil
da fra Bladhjørnerne dannes ny Rosetter, som kan
fradeles.
A. L.
Flere Saxifragaarter egner sig fortrinlig til
Dyrkning i Norges nordligste Egne, hvor de bliver
meget smukkere end i det sydlige Norge og i
Danmark.
N—k.
Saxifraga sarmentosa L. (S.
stolonifera Meerb.), »Jødeskæg«, Hængeplante fra
 |
| Saxifraga longifolia. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
