Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 361 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snyltefluer - Snyltehvepse - Snylteplante - Snöball - Snöbär - Snödroppe - Snöloppor - Sobralia - Sockerrötter - Sod - Sogalgina - Solandra - Solanum

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Snyltefluer, parasitflugor (s.) (Tachinidæ).
Sædvanlig brede, rigt børstebeklædte Fluer, hvis
Larver snylter i andre Insekter, oftest i Larver af
Sommerfugle. Oldenborrens Larve angribes
undertiden af en Art, Dexia rustica Fabr. Mange
Arter gør under Hærgninger utvivlsomt stor Nytte.
A. T.

Snyltehvepse, parasitsteklar (s.). En Mængde
Arter af forskellige Grupper af Hymenoptera lever
som Larver snyltende paa andre Insekter og spiller
ved Insekthærgninger en overordentlig vigtig
Rolle. Mest bekendt er maaske Microgaster
glomeratus L., som lever i Larver af
Kaalsommerfugle. Naar Larverne er fuldvoksne, borer de sig
ud gennem Værtlarvens Hud og spinder sig ind i
svovlgule Kokoner, oftest sammenvævede i større
Hobe. Disse bør selvfølgelig ikke forstyrres, naar
man søger at udrydde Kaalsommerfuglenes Larver.
Flere Snyltehvepse er ogsaa Snyltere paa Bladlus.
Disse bliver, naar de er angrebne, fastspundne
til Underlaget, hvorhos deres Hud spændes ud,
bliver fast samt brun eller sort. I større
Bladluskolonier er saadanne angrebne Bladlus ofte
almindelige.
A. T.

Bladlus dræbte af Snyltehvepse.

Snylteplante se Parasit.

Snöball (s.) se Viburnum Opulus
roseum.

Snöbär (s.) se Symphoricarpus
racemosus.

Snödroppe (s.) se Galanthus.

Snöloppor (s.) se Springhaler.

Sobralia (Orchidaceæ). Højtvoksende
Jordorchidéer med bambuslignende, ofte over 2 m høje
bladrige Stængler, og store, pragtfulde, men meget
sensible, Cattleya lignende Blomster. Mest
dyrket er: S. leucoxantha Rchb. f., Costa Rica,
0,60-1,50 m høj; Blomsterne voksagtige, hvide
med guldgul Læbe; Sommer. S. macrantha
Lindl. Meksiko, den almindeligst dyrkede Art;
Højde fra 1,50-3 m; Blomsterne meget store, lilla;
Sommer. S. xantholeuca Rchb. f.,
Centralamerika, Højde 1-2 m; Blomsterne gule med mørk
okkergul Læbe; Sommer. Anvendelse: Som
Dekorationsplanter i Orchidéhusets temp. Afdeling.
De pragtfulde Blomster egner sig desværre ikke
til Afskæring paa Grund af deres korte Varighed
og yderst skrøbelige Konsistens. Kultur: I
rummelige Skaale eller lave Træballier i
græstørvblandet Lyngjord og Hvidmos. De maa aldrig udtørre.
Se videre Orchidékultur.
Ax. Hzn.

Sockerrötter (s.) se Sukkerrod.

Sod har følgende procentiske Indhold:

	Vand	Kvælstof	Fosforrsyre	Kali
Træsod	5	1,3	0,4	2,4
Stenkulssod	5	2,4	0,4	0,1

S. er altsaa særlig rig paa Kvælstof og kan
derfor med god Virkning anvendes til Rabarber, Kaal,
o. lign. Den maa helst udføres og nedbringes om
Foraaret. Den siges at kunne fordrive forskellige
Larver og Insekter, som angriber Planternes
underjordiske Dele, og anvendes saaledes med Held
mod Maddiker i Løg. S. kan ogsaa med
Fordel indblandes i Blandingsmøddingen (se
Affaldsstoffer).
N. A. H.

Sogalgina se Tridax.

Solandra (Solanaceæ), Varmhusplante fra det
tropiske Amerika. S. grandiflora Sw. er en
klatrende Busk med blanke Grene, glatte Blade og
store, endestillede, om Datura mindende, men
oprette Blomster, der er hvidlige med grønlige
Striber udvendig og vellugtende om Natten. S.
hirsuta Dun. har haarede og klæbrige Grene og
Blade. Blomstringstid Sommeren. Kultur:
Formeres ved Stiklinger paa Undervarme og trives
bedst i lerholdig, sandblandet Jord. Kræver en
lys Plads i Varmhuset, helst frit udplantet.
M. H.

Solanum (Solanaceæ), Natskygge. En meget stor
Slægt, hvoraf en Mængde Arter har faaet en
udstrakt Anvendelse i vore Kulturer, baade som
enaarige og fleraarige, saavel paa Friland som i Kold-
og Varmhus, dels paa Grund af deres smukke
Bladvækst, dels for deres Blomsters og Frugters Skyld
og endelig formedelst de underjordiske
Stængelknolde som Kartoffelen (se d. A.).

S. som Bladplante paa Friland.
Nedenstaaende Arter er meget anvendelige i
Bladgrupper: S. robustum og S. Warscewiczii tager
sig ogsaa prægtig ud som fritstaaende i Græsset
paa Grund af deres store tornede Blade. S.
atropurpureum Schrank., Brasilien, 60 cm høj
Plante, overalt besat med purpurviolette Torne.
Bladet stærkt lappet. S. laciniatum Ait. (S.
aviculare Forst.), Australien, 70 cm høj, uden
Torne, Bladene fjerfligede. S. marginatum
L., Sydafrika, 60 cm høj, hvidladen Stængel, besat
med stærke Torne; det hjerteformede, lappede Blad
er grønt med hvid Rand, paa Undersiden
hviduldent. S. pyracanthum Jacq., Sydafrika, 70
cm høj, saavel Stængel som Bladribberne besatte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>