Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 365 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Solur eller Solskive - Solvendel - Soløje - Sommerasters - Sommercypres - Sommerfugle - Sommerfugleblomst - Sommer-Grantræ - Sommerhyld - Sommerlevkøj - Sommerstokrose - Sonerilla - Sophora - Sorbaria Lindleyana - Sorbus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konstruktioner af S., men Principet for dem alle er
at frembringe en Skygge, der kastes paa en til
Dagens Timer svarende inddelt Skala. De to
Konstruktioner, der nu benyttes mest, og som er
nemmest at opstille, er følgende: Soluret Fig. 1 har
en plan, horizontal Skive, hvorpaa der ses anbragt
en retvinklet, lodret stillet Plade, der kaster sin
Skygge paa Skiven. Fig. 2 viser en anden
Konstruktion, hvor en med Jordens Akse parallel
anbragt Pil kaster sin Skygge paa en omkring og
lodret paa Pilen anbragt Ring, paa hvis indvendige
Flade Tallene for Klokkeslettet er indridset. S.,
opstillet paa smukke og dekorative Søjler, har fra
gammel Tid fundet rig Anvendelse i Haver og
Parker og anvendes endnu en Del, ofte som Midtpunkt
for et regelmæssigt Anlæg.
V. F. H.

Solvendel (n.) se Helianthus.

Soløje se Helianthemum.

Sommerasters se Callistephus.

Sommercypres se Kochia.

Sommerfugle, fjärilar (s.) (Lepidoptera) er alle
let kendelige derpaa, at deres store Vinger og Krop
er rigt og tæt beklædte med mikroskopisk smaa
Skæl og Haar. Munddelene er sugende, og Arterne
ernærer sig i stor Udstrækning af Blomsternes
Nektar, hvorved de har Betydning for
Krydsbefrugtningen. Larverne, som har bidende Munddele, er ofte
svære Skadedyr. En Sommerfuglelarve har altid,
foruden de tre Par Ben i Forenden, 2-5 Par
vortelignende Fødder, Flertallet har 5 Par. De, som kun
har 2 Par, tilhører Familien Maalere (Geometridæ).
Den bedst kendte Gruppe er Dagsommerfugle, let
kendelige paa de store, ofte grelt farvede Vinger
og paa Følehornene, som i Spidsen er noget
kølleformigt opsvulmede. En Mængde Arter er
Skumrings- eller Natdyr. Talrige Arter er meget smaa
(Microlepidoptera); hertil hører Viklere og Møl,
blandt hvilke findes talrige Skadedyr.
A. T.

Sommerfugleblomst se Oncidium papilio.

Sommer-Grantræ se Artemisia sacrorum.

Sommerhyld se Sambucus Ebulus.

Sommerlevkøj se Matthiola.

Sommerstokrose (n.) se Lavatera
trimestris.

Sonerilla (Melastomaceæ), Varmhusplante fra
Ostindien af lav Vækst med pragtfuld Bladtegning og
endestillede, oftest rosenrøde Blomster. S.
margaritacea Lindl. har røde Stængler, tandede
Blade, der er bronzeagtig mørkegrønne med
sølvhvide Længdeaarer og Pletter. En talrig Mængde
af Kulturformer med herlige Farver hører hertil,
som f. Eks. Mml. Alfr. Mame, der har næsten
sølvhvide Blade med mørkegrønne Aarer og
rosafarvede Pletter, Silver Queen, sølvhvide Blade
med lysegrønne Aarer og uden Pletter.
Hendersonii, Mml. Secréton o. m. fl. nyere med
de skønneste Bladtegninger. Kultur: De vilde
være en stor Pryd i enhver Samling af sjældne
Varmhusplanter, hvis Kulturen ikke stillede saa
store Fordringer. Ikke alene Formeringen, der er
forholdsvis let af Stiklinger, kræver megen Varme
under Glasklokke, men de trives overhovedet kun
under Glasklokke, der dog maa hæves lidt ved den
ene Side eller have en Aabning foroven for at
tilstede lidt Luftfornyelse uden Træk. Den fornødne
Luftfugtighed tilvejebringes bedst ved et Underlag
af Sphagnummos. Endvidere er stadig Undervarme,
en lys Plads om Vinteren og Skygge for
Solstraalerne nødvendige Betingelser for god Kultur, samt
sandblandet Lyng- og Bladjord og flade Potter.
M. H.

Sonerilla Silver Queen.

Sophora (Papilionaceæ). Friland. S. japonica
L., Kina, Japan; et lille eller mellemhøjt,
rundkronet Træ med glatte og grønne unge Grene og
Skud og smukke, mangefinnede, mørkegrønne Blade.
Blomsterne er gullighvide og fremkommer i meget
store, løstbyggede Toppe, men hos os er det
sjældent og kun under særlig gode Forhold, at Træet
blomstrer.
A. B.

Anvendelse: S. er i god Udvikling et
smukt lille Træ med fintbygget, dejligt Løv og
derved fortrinsvis egnet til at staa frit paa
iøjnefaldende Plads, men kun paa Steder med Læ.
Kultur: S. formeres ved indført Frø, som rettest
saas i Kasser, saa de unge Planter med Lethed kan
dækkes eller bringes til frostfri Overvintring.
Efter Studsning paa Roden og eventuelt ogsaa paa
Toppen prikles de som enaarige i let, mild Jord
paa lun Plads, og bedst i samlet Parti, saaledes at
de paa nem Maade kan dækkes med Løv og
Granris om Vinteren i de første Aar, da man derved kan
undgaa, at de fryser tilbage, og altsaa fremskynder
Dannelsen af fast, modent Træ, som er
modstandsdygtigt rnod Vinteren. Efter god Udvikling paa
Priklebedet optages de om Foraaret, indskæres
stærkt paa Rod og Sidegrene, plantes i Rækker og
opbindes til Stokke, for at bygge Stammen lige, da
denne som ældre ikke lader sig rette. S. taaler
Beskæring og kan uden Vanskelighed omplantes i
ret betydelig Størrelse, naar Toppen samtidig
indskæres. Som større er den ikke vanskelig med
Hensyn til Jordbund, men trives bedst i let,
nærende Jord.
J. B.

S. trives godt i de norske Kystegne fra
Kristiania til Molde.
N—k.

Sorbaria Lindleyana se Spiræa
Lindleyana.

Sorbus (Pomaceæ), Røn, Rogn (n.), haardføre
Træer eller Buske. Af Slægten Røn er de fleste
Arter og Varieteter af fremragende Betydning i
Havebruget, dels som Lætræer og dels som
Prydtræer, og særlig i sidstnævnte Henseende maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>