Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 379 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stachys - Staldgødning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fig. 6. Trykluftsprøjte.

Stachys (Labiatæ). S. grandiflora Benth.
(Betonica grandiflora Willd.), Lilleasien, Persien,
Staude, 30-50 cm høj; rødligviolette Blomster i
Juli-Aug. S. g. rosea, c. 30 cm høj; rosenrød.
Disse ikke videre smukke Stauder bør kun finde
Anvendelse i store Haver paa Steder, hvor Jorden
er tør, noget kalkholdig, og hvor ikke mange
andre Planter vil trives. Kultur: Formeres ved
Deling af ældre Planter og ved Frø, som saas i
Maj-Juni i kold Bænk eller Potte; naar de
opkomne Planter er tilstrækkelig store, udplantes
de med c. 30 cm Afstand. S. lanata Jacq.,
Kaukasus, Persien, Staude, anvendelig til Stenhøje
og Indfatning; 30-50 cm høj; dyrkes især for de
ganske kønne, sølvhvide, filtede Blades Skyld;
Blomsten, som er rødlig lilla, pryder ikke
Planten, hvorfor Blomsterstænglerne bør afskæres, saa
snart de viser sig. Kultur som foregaaende. De
smukkeste Indfatninger opnaar man, naar man
hvert Aar, enten For- eller Efteraar, deler og
omplanter Planterne.
L. F.

Stachys som Køkkenurt. S.
tuberifera Naudin. En af de nyere Køkkenurter for
Europas Vedkommende. Dens Hjem er Kina, og
det er dens i stort Antal under Jorden
fremvoksende Knolde, der giver den Værdi som
Køkkenhaveplante. Kultur: Knoldene lægges i April
i næringsrig, dybt bearbejdet og varm Jord i c.
10 cm dybe Riller med 5-10 cm mellem
Knoldene og c. 30 cm mellem Rækkerne. Ved
fleraarig Kultur aftager Knoldene i Størrelse
efterhaanden. Knoldene kan overvintres paa Bedene
under et saadant Dække, at man altid kan komme
til at optage dem, eller ogsaa kan de optages og
indslaas i Kælderen.
J. J. H.

Stachy. Anvendelse: Koges og spises
med rørt Smør, med Æggesauce til Fyldning af
Farsskaale o. l.
M. L.

Staldgødning omfatter egentlig baade den
flydende og den faste Gødning af vore Husdyr, saavel
som den indblandede Strøelse; men i
Almindelighed forstaar man ved S. dog kun de faste Dele
og ikke Urinen eller Ajlen. S.s Værdi og
Udnyttelse afhænger i høj Grad af, hvorledes den
tilvejebringes, opbevares og anvendes. Ved S.s
Tilvejebringelse søger man at opnaa et saa
stort Indhold af Kvælstof, Fosforsyre og Kali i
Gødningen som muligt (se Art. Gødning). Dette
kan kun opnaas ved at fodre med Fodermidler,
der er rige paa disse Stoffer (se Art.
Ekskrementer), og da det sædvanlig er Køerne, der leverer
Hovedparten af S., vil dennes Værdi oftest i
særlig Grad afhænge af Køernes Fodring. Som
Eksempel paa Fodringens Indflydelse skal her meddeles
følgende gennemsnitlige Indhold af Gødning, dels
fra 2 Hold kraftigt fodrede Køer, fodrede med
gennemsnitlig 21 Foderenheder, hvoraf 4 1/2 Pd.
Oliekager, og dels fra 2 Hold svagt fodrede Køer
med 13 Foderenheder, hvoraf 1 Pd. Oliekager, alt
pr. Ko daglig. Man vil af nedenstaaende Tabel se,
at den kraftige Fodring har medført en paa
Kvælstof og Fosforsyre langt rigere Gødning (baade
fast og flydende) end den svage Fodring, hvorimod
det samlede Indhold af Kali i fast og flydende
Gødning er omtrent det samme i begge Tilfælde, idet
Køerne giver 3-4 Gange saa megen fast som
flydende Gødning. Fyldefoderet: Halm, Hø og Roer,
er nemlig særlig rigt paa Kali, hvorimod
Kraftfoderet: Korn, Klid, Oliekager, særlig sidstnævnte,
er rigt paa Kvælstof og Fosforsyre. Det er
saaledes klart, at Fodringen spiller en betydelig Rolle
med Hensyn til S.s Indhold og Værdi. Men ved
Siden af de omhandlede plantenærende Stoffer
indeholder S. ogsaa en betydelig Mængde
muldgivende Stoffer, der altsaa giver Muld i Jorden
og saaledes forbedrer denne i fysisk Henseende.
Mængden af de muldgivende Stoffer i S. paavirkes
ikke væsentlig ved Fodringen. S.s
Opbevaring kan medføre Tab baade ved Fordampning
og ved Udvaskning. Tab ved
Fordampning opstaar, naar Gødningen kommer i Gæring
eller Forraadnelse, idet en Del af dens
kvælstofholdige Stoffer og muldgivende Stoffer ved
Gæringen omsættes til Luftarter, der gaar op i
Luften, ligesom naar Vandet fordamper. Gødningen
kan derved svinde meget betydelig ind, baade i
Rumfang og Vægt. Gæringen er i høj Grad
afhængig af Luftens Adgang. Jo lettere Luften kan
trænge ind i Gødningsmassen, desto stærkere vil
denne gære, desto varmere vil den blive, og desto
mere vil den tabe ved Fordampning. Det gælder

Kogødning efter stærk og svag Fodring.
Daglig Foder	Gødningen indeholdt pCt.
	Vand	Kvælstof	Fosforsyre	Kali
	Den faste Gødning
21 FE.	83	0.36	0.48	0.27
13 -	86	0.22	0.15	0.13
	Urinen
21 FE.	91	1.80	0.04	1.30
13 FE.	92	0.84	0.005	1.66

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>