Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Staldgødning - Stamfrøavl - Stangbønner - Stankelben - Stanhopea - Stapelia - Staphylea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der levnes deraf, vil for største Delen udvaskes om
Vinteren. Ligeledes vil der, naar der til
Vaarsæd føres Gødning paa nøgen Jord (eller
Stubjord) tidlig om Efteraaret, mens der endnu er
Varme i Jorden, dannes en ikke ringe Mængde
Salpetersyre, der for største Delen vil udvaskes
om Vinteren. Ved Markforsøg har det da ogsaa
vist sig, at den i Septbr. og Oktbr. udførte Ajle
giver betydelig mindre end den i Novbr. udførte,
og denne igen betydelig mindre end den, der
udføres i April. Ved Forsøg med den faste
Gødning har det fremdeles vist sig, at naar man kan
føre Gødning paa Jorden om Foraaret uden at gøre
Jorden Skade (i fysisk Henseende), vil den
Gødning, der kommer ud om Foraaret, give større
Udbytte end den, der kommer ud om Efteraaret,
og da navnlig paa lette Jorder. Stiv Lerjord kan
man dog vanskelig tilføre Gødning om Foraaret
uden at gøre Jorden Skade, og saadan Jord maa
man da gøde om Efteraaret. I Haven kan der jo
ogsaa være andre Forhold, der kræver Gødningen
udført om Efteraaret, men hvad selve
Gødningstabet angaar, saa vil dette sikkert være mindst
for den om Foraaret udførte Gødning. Naar Jorden
straks skal tilsaas eller tilplantes, bør der dog
ikke bruges helt frisk Gødning, særlig naar den
indeholder frisk Halmstrøelse, da Virkningen i saa
Fald kan blive uheldig. Gødningen bør i
Almindelighed enten i Møddingen eller i Jorden være
saaledes gæret eller omsat, at Halmen har faaet
en noget mørk, brunlig Farve, inden der saas
eller plantes paa den gødede Jord. De enkelte
Husdyrs Gødning er omtalt i særlige Artikler,
hvortil der henvises. Om Gødskningen af de
forskellige Haveplanter henvises til Artikler om
hver af disse.
N. A. H.
Stamfrøavl se Frøavl.
Stangbønner se Bønner.
Stankelben, harkrankar (s.), (Tipulidæ), er en
Slags meget store Myg med overordentlig lange
og skrøbelige Ben. De er alle fugtighedselskende
Dyr og træffes derfor i størst Mængde paa
Mosejord eller andre vandsure Marker. Larverne lever
i Jorden; de er graa og fodløse. Lettest kendes
de paa Bagenden, som er mer eller mindre
afstumpet og forsynet med mer eller mindre
stjerneformigt ordnede, vorteagtige Udvækster. Over den
lille tværstillede Analaabning bemærkes to mørke
Pletter, som markerer Aanderørsmundingerne.
Nogle Arter træffes i muldrig og fugtig Havejord,
hvor de undertiden øver Hærværk paa Rodfrugter,
Rødder m. m.
A. T.
Stanhopea (Orchidaceæ). En stor Slægt af
kraftige Epifyter fra Central- og Sydamerika.
Blomsterne i nedhængende, udspærrede Klaser, meget
store, stærkt og herligt duftende som Frugt og
Vanille, særlig interessant og ejendommeligt
formede og ofte pragtfuldt farvede i gult, brunt og
hvidt. Af den Mængde Arter, som fra gammel
Tid dyrkes i Orchidésamlinger, bør nævnes: S.
aurea Lodd., Blomsterne guldgule med
violetbrune Pletter. S. eburnea Lindl., Blomsterne
rent gul-hvide. S. insignis Forst., Blomsterne
erêmegule med talrige purpurfarvede Pletter. S.
oculata Lindl., Blomsterne matgule med
brunviolette Punkter; var. Lindleyana hort., tæt
punkteret og plettet, almindelig. S. tigrina
Batem. og dens Varietet S. t. superba er de
mest storblomstrede og herligst duftende af dem
alle. Blomsterne indtil 20 cm store, livligt
rødbrune, tigrede med hvidgult. Anvendelse:
Alle Stanhopea er udmærket interessante og
smukke Planter for Samlinger. Nogen virkelig
praktisk Brug har man imidlertid ikke af dem.
Kultur: I hængende Kurve, som i den varmeste
Aarstid hænges ud i et luftigt og skyggefuldt
Koldhus. I Væksttiden, som ofte falder om
Vinteren, bør de hænges ind i Varmhuset og gives
rigeligt med Vand, hvorimod Planterne bør tørre
ret grundigt i Hviletiden. Se for øvrigt
Orchidékultur.
Ax. Hzn.
Stapelia (Asclepiadaceæ), Aadselblomst,
Koldhus-Succulent fra Sydafrika. En lav Plante
med kødede, firkantede og takkede Stængler, unge
Planter bærer stundom et lille rudimentært,
affaldende Blad; Blomsten er sædvanlig stor, men
har en ubehagelig, aadselagtig Lugt, sidder ved
Basis af Stænglen; Juli-Septbr. Af de talrige
Arter fremhæves som nogle af de bedste: S.
asterias Mass., mørkviolet Blomst med gullige
Tværstriber. S. deflexa Jacq., grønlig Blomst med
brunrøde Tværstriber, i Midten baaret. S.
gigantea N. E. Br., meget stor, gullig Blomst
med uregelmæssige, rødbrune Linier, i Randen
besat med blege Haar. S. grandiflora Mass.,
lyspurpur Blomst, frynset og besat med graa Haar.
Kultur: S. formeres ved Stikning, plantes i
sandet Lerjord, iblandet Murstensbrokker og med
stærkt Dræn. Om Sommeren paa en lys og luftig
Plads; sparsom Vanding om Vinteren.
F. E.
Staphylea (Staphyleaceæ), Blærenød, haardføre
Buske. S. colchica Stev., Kaukasus; en
opretvoksende, høj og bred, meget smuk Busk med
store, faafinnede Blade og i Maj smukke,
 |
| Stapelia deflexa. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
