Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stauder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farverigdom, at man næsten glemmer deres Mangler.
Af saadanne kan nævnes de enkelte Arters
sædvanlig korte Blomstringstid, og at adskillige Arters
Top efter Afblomstringen hurtigt mister det friske
Udseende eller helt henvisner, hvilket frembringer
tomme Pladser.
Stauder benyttes til Plantning i Grupper, og
til dette Brug maa helst anvendes Arter, der som
f. Eks. Pæoner, efter at have givet et rigt
Blomsterflor, bevarer et smukt Udseende Resten af
Sommeren. Vil man raade Bod paa den korte
Blomstringstid, kan man naturligvis plante flere
Arter i samme Gruppe, men derved formindskes
samtidig Blomsterrigdommen paa de forskellige Tider,
da disse Arter blomstrer, hvilket ogsaa er en
Ulempe. Til midlertidig Plantning i Grupper,
altsaa som Udplantningsplanter, er mange Stauder
meget brugbare; mellem Løgvækster til
Foraarsflor plantes saaledes ofte tidligt blomstrende lave
Stauder, f. Eks. Aubrietia og Arabis, og til
Udfyldning af Grupper om Efteraaret kan f. Eks. de
haardføre Sorter af Vinteraster anvendes. Dernæst
plantes S. paa Rabatter, hvortil de særlig
egner sig, idet de der bedst kommer til deres Ret og
paa heldig Maade supplerer hverandre saaledes, at
deres Fortrin fremhæves, og Manglerne skjules.
Flere dekorative større Arter plantes endvidere
meget almindeligt enkeltvis fritstaaende paa
Græsplæner, hvad enten det nu er ved smukke
Blade eller Blomster, de udmærker sig. I øvrigt
kan Stauder være til Pryd under meget forskellige
Forhold i en Have, naar der blot vælges de for
hver Lokalitet passende Arter; de kan dække tørre
solrige Skrænter, fugtige og sumpige Lavninger,
Vandbredder samt skyggefulde Steder mellem Træer
i skovagtig Bestand. Paa slige Voksesteder maa
| Tabel III. (Stat. Opl. om Norges Havebrug.) | |||
| Aar | Indførsel i kg | ||
| Æbler og Pærer | Andre friske Frugter og Bær (ikke Sydfrugter og Blommer) | Hovedkaal, Kaalrabi og Gulerødder | |
| 1900 | 331,840 | 87,310 | 1,529,750 |
| 1907 | 917,970 | 55,009 | 1,050,150 |
| 1917 | 1,324,560 | 2,273 | 689,000 |
| Gennemsnit for | |||
| 1900—1904 | 445,334 | 82,590 | 1,451,060 |
| 1905—1909 | 848,666 | 36,794 | 864,894 |
| 1910—1914 | 1,623,823 | 22,820 | 1,026,414 |
| 1915—1919 | 2,642,433 | 12,005 | 2,396,904 |
| Tabel IV. (Stat. Opl. om Norges Havebrug.) | ||||
| Vareslags | Indførsel 1910 | Indførsel 1913 | ||
| Vægt i kg | Værdi i Kr. | Vægt i kg. | Værdi i Kr. | |
| Æbler og Pærer | 1,490,480 | 894,300 | 1,316,780 | 658,400 |
| Havejordbær, Moreller og Ananas | 5,750 | 4,300 | 11,828 | 8,800 |
| Andre friske Frugter samt Bær | 8,656 | 2,200 | 11,055 | 2,800 |
| Hovedkaal, Kaalrabi og Gulerødder | 1,343,220 | 107,500 | 532,860 | 79,900 |
| Meloner | 141,907 | 85,100 | 79,897 | 59,900 |
| Asparges, Tomater, Artiskokker | 21,169 | 25,400 | 30,100 | 37,600 |
| Løg | 1,404,390 | 168,600 | 1,445,100 | 173,400 |
| Andre Grønsager | 131,650 | 65,800 | 190,780 | 38,200 |
| Hermetisk nedlagt Asparges, Tomater, Artiskokker og Ærter | 37,429 | 63,620 | 89,000 | |
| Andre hermetisk nedlagte Grønsager | 26,301 | 26,300 | 29,946 | 41,900 |
| Tørrede Grønsager | 57,210 | 24,300 | 47,418 | 28,500 |
| Tomatpurré | 605,040 | 254,100 | 861,229 | 370,300 |
| Træer, Buske, Potteplanter | 304,777 | 121,900 | 448,863 | 224,500 |
| Blomster, friske, afskaarne samt tørrede | 6,010 | 48,100 | 10,742 | 85,900 |
| Blomsterløg | 235,266 | 305,800 | 280,700 | 210,600 |
| Tilsammen | 2,133,700 | 2,109,700 | ||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
