Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stikkelsbærmaaler - Stikkelsbærmeldug - Stikkelsbærmide - Stikkelsbærpyraliden - Stikkelsbærskaalrust - Stikning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men er da sjælden svære, og fortsættes det følgende
Foraar, efter at de smaa Larver har overvintret
mellem Løv og Ris paa Jorden.
A. T.
Stikkelsbærmeldug, europæisk Microsphæra
grossulariæ) kan være ret almindelig udbredt paa
Stikkelsbærbuske og give Anledning til
Forveksling med Stikkelsbærdræberen (s. d.); S. kendes fra
denne ved følgende Egenskaber: 1) Angrebet findes
næsten udelukkende paa Bladene, især de ældre,
ikke paa Stænglerne og sjældent paa Bærrene; 2)
Skimmelovertrækket er altid tyndt og hvidligt,
aldrig brunt og hindeagtigt. S. gør som Regel ingen
nævneværdig Skade.
F. K. R.
Stikkelsbærmide se Ribsmide.
Stikkelsbærpyraliden, krusbärsmottet (s.),
(Zophodia convolutella Hb.) er en mindre
Sommerfugl, hvis Larve lever indeni Stikkelsbærrene, der
som Følge heraf tidlig raadner, mugner og visner.
Ofte sammenvæves et Par Bær af den grønne,
sorthovede Larve. Paa Ribs ødelægges og
sammenvæves en Mængde Bær i Klasen af en og samme
Larve. Angrebne Bær bør indsamles og ødelægges,
medens Larverne opholder sig i dem.
A. T.
Stikkelsbærskaalrust, Ribs-Starrust (Puccinia
Pringsheimiana) optræder i Foraarstiden paa Blade,
Skud og de unge Bær af Stikkelsbær, i mindre
Udstrækning paa Ribs, Guldribs, Fjældribs og andre
Ribes-Arter. Angrebet er meget iøjnefaldende ved,
at de syge Dele bliver stærkt gule, fortykkede og
forsynede med talrige gulrøde Smaaprikker. S. kan
i visse Aar bevirke, at de fleste Stikkelsbær bliver
misdannede eller standser deres Vækst meget
tidligt. Smitten overføres fra Star i Moser og Enge,
hvorfor S. er mest ondartet i Nærheden af saadanne
Steder. S. bekæmpes ved Sprøjtning med
Bordeauxvædske i Begyndelsen af Maj.
F. K. R.
Stikning er en vegetativ Formeringsmaade, ved
hvilken man til Stiklinger benytter afskaarne Skud,
Grene, Blade eller Roddele, der, efter at være skilt
fra Moderplanten, ved hensigtsmæssig Behandling
bringes til at danne Rødder og derved sættes i
Stand til at udvikle sig til selvstændige Planter.
Et stort Antal Planter lader sig som bekendt
formere ved Stiklinger, og da det er en forholdsvis
hurtig og billig Formeringsmaade, sammenlignet
med Formering ved Forædling og Aflægning,
anvendes den i Reglen hos alle Planter, hvor
Stiklingerne nogenlunde villigt danner Rødder, og som
ikke lader sig formere ægte af Frø. Stiklinger kan
være baade af modne og umodne Skud, naar der
blot findes Knopper eller Evne til at danne
Knopper paa de Skuddele, der benyttes. Ved S. af
urteagtige Planter benytter man selvfølgelig urteagtige
Skud, ved S. af træagtige Planter derimod i
Reglen modne eller halvmodne Skud. Der gives dog
flere Undtagelser fra denne Regel, idet der findes
træagtige Planter, som bedst formeres ved
urteagtige Skud, ligesom ved flere, baade urteagtige
og træagtige Planter, Formering ved Rodstiklinger
giver det bedste Resultat. Stiklingernes Længde
kan være meget forskellig, eftersom de skal sættes
mer eller mindre dybt i Jorden. Paa Friland sætter
man Stiklingerne meget dybere, end det er
nødvendigt i Drivhus og Varmebed, hvor man har lettere
ved at passe Stiklingerne med Fugtighed,
Skygning o. s. v. Ved Formering af ny og sjældne
Planter, og i saadanne Tilfælde, hvor der maa
spares paa Formeringsmaterialet, skærer man
Stiklingerne saa korte, Forholdene gør det muligt, men
naturligvis ikke kortere, end at der findes mindst
en Knop eller et Par Knopper paa hver Stikling.
Kortere eller længere Tid efter, at Stiklingerne er
anbragte i Jorden, vil der begynde at danne sig
Kallus (se d. A.) paa Snitfladen, og fra denne eller
umiddelbart i Nærheden af denne frembryder de ny
Rødder. Omtrent samtidig med Rødderne begynder
Udviklingen af ny Skud og Blade fra Stiklingens
overjordiske Del. Særlig ved S. paa Friland
spiller Jordens Egenskaber en vis Rolle, idet ikke alle
Stiklinger danner lige villigt Rod i al Slags Jord.
En Jord, der er af passende let Beskaffenhed, uden
dog at være for tør og sandet, vil saaledes i
Almindelighed være at foretrække for en kold og
leret Jord, og Erfaringen synes at vise, at i en
Jordbund, hvori Planter har udpræget Tilbøjelighed til
at danne mange og fine Trevlerødder, er de fleste
Stiklinger ogsaa forholdsvis villige til at danne
Rødder. Alderen og den Jordbund, hvori de
Planter vokser, som leverer Stiklingerne, kan ogsaa
ofte give sig Udslag i Stiklingernes større eller
mindre Tilbøjelighed til at danne Kallus og
Rødder. Stiklinger af Planter, der vokser i en sund,
varm Jord, bliver ofte mere faste i Træet og bedre
modne, og vil derfor i Reglen lykkes bedre end
Stiklinger af samme Art, taget af Moderplanter,
der vokser paa en fugtig, kold Bund, idet Væksten
her afsluttes senere, hvoraf følger, at Skuddene ofte
bliver mere løse og marvfyldte, navnlig i daarlige
Somre. Moderplantens Alder kan ligeledes spille en
Rolle, og Stiklinger af Planter, der er blevne for
gamle og er ved at gaa ud af Vækst, vil ofte vokse
daarligt, sammenlignet med Stiklinger af samme
Art, skaarne af Planter, der er i god Vækst og i
Besiddelse af deres fulde Livskraft. Det maa dog
bemærkes, at Skuddene af helt unge, 1-2aarige
Træer og Buske kan være saa bløde og marvfyldte,
og afslutte Væksten saa sent, at de af disse Grunde
ikke egner sig til Stiklinger.
1. Urteagtige Stiklinger. De fleste
Væksthusplanter, næsten alle de saakaldte
Udplantningsplanter og flere Slags Stauder formeres ved
urteagtig Stikning i Væksthus eller Varmebed, for
saa vidt de ikke lettere lader sig formere paa
anden Maade. Formeringen foregaar i Reglen i
sluttet Luft under Glas og kan derfor foregaa næsten
til enhver Tid af Aaret, men foretages dog i
Almindelighed tidlig, i Febr.-April, eller om
Eftersommeren, i Aug.-Septbr. Om Eftersommeren
stikkes særlig flere Sorter Udplantningsplanter, som
Pelargonier, Calceolarier, Pentstemon,
Frilands-Nelliker o. s. v., til Brug i det kommende Foraar,
samt forskellige Stauder og de saakaldte kapske
og nyhollandske Planter; men Hovedparten af de
Planter, der formeres ved urteagtig S., stikkes dog
om Foraaret. De urteagtige Stiklinger kan være
af meget forskellig Længde, fra 3 til flere cm,
eftersom der er kort eller langt mellem Leddene paa
Skuddene, og eftersom man har mere eller mindre
rigeligt Formeringsmateriale til Raadighed.
Stiklingen tiiskæres med et vandret Snit lige under et
Blad eller et Bladpar, og de nederste Blade afskæres
helt, i hvert Fald paa den Del af Stiklingerne, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
