- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
450

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Torvevogn - Tournefortia - Tovingede - Traadspændere - Trachelium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For afskaarne Blomsters Holdbarhed under og
efter Forsendelsen kan Tidspunktet i Døgnet for
deres Afskæring være af Betydning, ligesom deres
større eller mindre Vandholdighed kan spille en
Rolle; undertiden maa der træffes særlige
Foranstaltninger for at forøge Holdbarheden, se f. Eks.
under Poinsettia. Potteplanter pakkes i flade
Kurve, i hvilke Potterne afstoppes godt med tørt
Halm, Høvlspaaner, Træuld og lignende. De
højeste Planter sættes midt i Kurven. Har Planterne
særlig ømtaalige Blomster eller Løv, indbindes de
først omhyggeligt i Vat og blødt Papir. Er der
Grund til at befrygte en Udtørring af Jorden i
Potterne, dækkes denne med fugtigt Mos.
Derefter lægges et tykt, snoet Halmbaand langs
Kurvens indvendige Rand, og stærke Snore syes paa
Kryds og Tværs gennem Kurvens Sider og over
Potternes Rand for at holde disse fast. I Kurvens
Sider nedstikkes derefter 6-8 Stokke, der
sammenbindes med deres øverste Ender, saa de danner
et kegleformet Skelet udenom Planterne. Til sidst
lægges en Bastmaatte uden om Stokkene og
fastsyes til disse og Kurvens Rand. Under Forsendelse
ved Vintertid kan det blive nødvendigt med to
Bastmaatter med Halm imellem. Stiklinger,
smaa Udplantningsplanter og lignende pakkes med
Mos og Papir i smaa flade Trækasser paa en
saadan Maade, at Rødderne holdes fugtige, medens
Skud og Blade, for at hindre Mug og Raaddenskab,
holdes tørre.
A. P.

illustration placeholder
Fig. 2. Blomster af Calla gjort i Stand til

Nedpakning.


Tournefortia (Borraginaceæ), Koldhusplante uden
større Betydning, den bedste er T.
heliotropioides
Hook., Argentina; 30-40 cm høj,
grenet, haaret Plante med æglancetformede, bølgede
Blade og heliotroplignende Blomster, men uden
Duft, lyseblaa med gult Svælg; Juli-Septbr. T.
cordifolia
H. B. & K., Ny-Granada, har hvide
Blomster. Kultur: T. formeres ved Frø eller
ved Stikning i Sand paa Varmebed i April, ynder
en sandblandet Bladjord og Varmebedsjord.
Udplantet om Sommeren blomstrer den langt
rigeligere.
F. E.

illustration placeholder
Tournefortia cordifolia.


Tovingede, tvåvingar (s.) (Diptera) er Insekter
med et Par gennemsigtige Flyvevinger, sugende
Munddele og fuldstændig Forvandling. De deles i
to store Grupper: Myg (Nemocera) og Fluer
(Brachycera). De første har mangeleddede
traadagtige eller fjerformede Følehorn, de sidste oftest
kun treleddede Følehorn. Fluerne skelnes desuden
i Almindelighed let fra Myggene ved deres
kraftigere byggede, robuste Kropsform. Larvernes
Udseende er meget vekslende; hos de egentlige Fluer
er de fodløse, hvide (stundom gule) og har
Forenden tilspidset samt Bagenden mere eller mindre
afstumpet og forsynet med lave, mere eller mindre
tydelige vorteagtige Udvækster. Den fuldvoksne
Larve forvandler sig til Puppe i det gamle,
udvidede og hærdede Larveskind, hvilket sluttelig
antager en gul eller rødbrun Farve. — Blandt
Myggene er egentlig kun Galmyg og
Stankelben af økonomisk Betydning ved at de
angriber dyrkede Planter. Blandt Fluerne findes
foruden en stor Mængde betydningsfulde Planteædere
ogsaa nyttige Arter, dels saadanne som lever af
Rov, griber og udsuger Sommerfuglelarver eller
Bladlus, dels Arter, som snylter paa andre
Insekter.
A. T.

Traadspændere se Espalier.

Trachelium (Campanulaceæ), Koldhusplante. T.
coeruleum
L., Middelhavslandene. 30-50 cm
høj Plante med ægformede, takkede Blade; den
stærkt grenede Stængel bærer i Spidsen talrige
Blomsterkvaster, der hver bestaar af mange, smaa,
blaa Blomster; Juli-Septbr. Kulturen er
toaarig; hvert Aar tiltrækkes ny Planter ved Frø
paa Varmebed, kan ogsaa formeres ved Stiklinger
af unge Skud i April; fordrer en stærkt sandet
Varmebedsjord og Bladjord og godt Dræn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free