- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
460

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træfrø

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

jævnligt denne Evne til Spiring i halvmoden Tilstand.
I Praksis benytter man sig undertiden heraf for at
undgaa at ellers tungt spirende Arter ligger over,
idet man plukker Frøet halvmodent eller let
modent og saar det straks efter Plukningen (f. Eks.
kan dette lade sig gøre med alm. Ask, Avnbøg,
Rosa canina og maaske Naur). Spireevnen er dog
gerne paa et saa tidligt Stadium lav og Frøet er
sart og let udsat for Forraadnelse i Frøbedet, og
til Opbevaring er det absolut ikke egnet. Den
fuldbyrdede Modning giver en højere Spiringsprocent
og mere modstandskraftigt og holdbart Frø. I
Praksis maa der derfor i de fleste Tilfælde
advares mod for tidlig Plukning. Trods den
hurtigere og lettere Spiring, bliver Resultatet af
Udsæden ofte tarvelig. I Artiklen Træplanters
Tiltrækning er anført enkelte Tilfælde, hvor ret
tidlig Plukning formentlig kan være formaalstjenlig
(Seljerøn, Hvidtjørn, forskellige Rosa-Arter).

Foruden haard Modning virker, som nævnt, ogsaa
Tørring af Frøene i Retning af at gøre disse tungt
spirende. Ofte er selv en lettere Tørring Aarsag til
at Frø ligger over. Under »Træplanters Tiltrækning«
er der ogsaa givet Eksempler herpaa (Elm og
Myrobalaner). Særligt oplysende er Tilfældet med Elm:
Naar Frøet falder af Træet ved Modningen, er det
blødt og stærkt vandholdigt. I denne Tilstand kan
det spire i Løbet af 1 à 2 Uger, i hvert Tilfælde
naar Sommeren ikke har været meget tør og varm
under Frømodningen. Men faar Frøet Lov at ligge
under Træerne blot i nogle faa Dage, udsat for
Sol og Vind, gaar det helt eller delvis over i saa
tung Form, at det ligger over. Der haves enkelte,
men sjældne Eksempler paa at ellers let spirende
Naaletræfrø (Abies Nordmanniana, Bjergfyr og
Rødgran) har ligget over. Det har i disse Tilfælde
sikkert drejet sig om særlig haardt modent og
stærkt tørret, maaske ikke helt nyt, Frø.
Fugtigheden var ganske vist i den første Tid efter
Udsæden for ringe til at Spiring kunde finde Sted,
som Følge af manglende Nedbør; men senere hen
paa Sommeren faldt der Regn nok, til at Spiringen
kunde være foregaaet. Aarsagerne til at Frø bliver
tungt spirende ved Tørring og ved stærk Modning,
synes at være af forskellig Art. Grunden er
sikkert ofte den, at Frøskallen bliver for haard eller
udvendigt fortørret, saa den for Spiringen
nødvendige Adgang for Luft og Vand bliver
utilstrækkelig. Man kan da ved Behandling af Frøskallen
undertiden ad kemisk eller mekanisk Vej lette
Spiringen. Saaledes er det blevet anvendt at
behandle Frø af Rosa canina forinden Udsæden med
brændt Kalk og Syre; og ved forskellige eksotiske,
storkornede og tykskallede Frøslags (Araucaria bl.
a.) er der bleven anvendt en Bortfiling af en Del
af Frøskallen (se Art. Spiring). I dansk Praktis
anvendes disse Metoder dog kun rent
undtagelsesvis. En anden Aarsag til den tunge Spiring er, at
Frøet ved haard Modning gaar over i
Hviletilstand. Forinden denne kan ophæves og Spiringen
begynde, maa der i Frøet foregaa kemiske
Omdannelsesprocesser. De herhen hørende Fænomener er
videnskabeligt set overordentlig interessante, men
endnu kun ufuldkomment undersøgt. Der synes
at aabne sig Mulighed for, at Videnskaben, naar
Spørgsmaalene er klarlagte, vil kunne paavise
praktisk anvendelige Metoder til Ophævelse af
Hvilen ad kunstig Vej (se Modning, Hvileperioder).

Selv hos Træfrø, der egentlig ikke kan kaldes
tungt spirende, er det vistnok almindeligt, at Frøet
kræver en vis Hvile, forinden det kan spire. Dette
tør maaske antages f. Eks. at være Tilfældet med
Bøg og Hyld, der selv ved tidlig Efteraarssaaning
ikke viser Tilbøjelighed til at spire før Vinteren
er forbi, uagtet de ved Saaning om Foraaret
ingenlunde hører til de langsomtspirende Arter. Hos
andre er det klart, at en Hvile ikke er fornøden;
thi falder Frøet ved Modningen om Efteraaret f.
Eks. mellem fugtigt Løv, vil det straks begynde
at udvikle Spirer: bl. a. Hestekastanje, Eg,
Valnød, Ahorn m. fl. (Det er maaske ikke tilfældigt,
at hos adskillige af disse udvikles Rodspiren
paafaldende tidligere end Topspiren; thi ved dennes
meget senere Fremkomst hindres det, at den
bortsvides af Frosten. Ved andre som Ahorn er dette
dog ikke Tilfældet, og for at hindre at disse svides
af Frosten i det tidligste Foraar, bruger man
derfor ogsaa i Reglen i Praksis først at saa Frøet om
Foraaret). Meget ejendommelig er den paafaldende
store Forkærlighed til at spire om Foraaret, man
kan iagttage hos de Frøsorter, der ligger over.
Saar man f. Eks. en eller anden Sort, der ligger
1 til 2 Aar over, da vil man ofte 2 Foraar i Træk
faa en kraftig Spiring, medens der i den
mellemliggende Sommer og Efteraar næppe vil spire et
eneste Frø, selv om Spiringsforholdene i og for sig
er nok saa gunstige. Det anførte Eksempel er
typisk for de fleste Slags Træfrø, der ligger over.
Kun ganske enkelte har Tilbøjelighed for
Efteraarsspiring (Viburnum Opulus og flere andre Viburnum
samt Sciadupitys verticillata). Disse
Ejendommeligheder har vel deres Aarsag i Hvilefænomener
og staar formentlig i Forbindelse med Tilpasning
til klimatiske Forhold. Der skal dog ikke her gøres
Forsøg paa at klarlægge dem. En Tilpasning til
Klimaet tør man sikkert se i den Tilbøjelighed for
meget tidlig Foraarsspiring, der kan iagttages
hos alpine Arter (Ribes alpinum, Rosa alpina)
og hos højnordiske, klimatiske Varieteter.

En Mængde Træplanter har som bekendt
Frugtkød af fast eller af mere eller mindre blød og
saftrig Konsistens om Frøene. Frugtkødet har paa
flere Maader Betydning for Frøenes
Spiringsforhold. Dets Betydning som Frøspredningsmiddel i
Naturen ses der her bort fra. Saa længe Kødet er
nogenlunde friskt og fugtigt holder det Frøene
friske, og det hjælper ofte til at holde dem i
letspirende Form. Fjerner man Kødet og lader Frøene
tørre, mister de derimod meget ofte hurtigt
Spireevnen helt eller delvis, ligesom Spiringsenergien
svækkes; det er meget almindeligt at de da
gaar over i tungt spirende Form. Kødet har
imidlertid ogsaa den Egenskab, at det hindrer
Frøenes Spiring, dels ved at det udelukker Luftens
Ilt fra at paavirke Frøenes Kim, dels maaske ogsaa
ved at det indeholder Stoffer, der direkte virker
hindrende paa Spiringen. Saar man forsøgsvis hele
Frugter, forsigtigt knuste Frugter og friske, rene
udvaskede Kærner af Skovæbler, almindelig Røn
og Seljerøn, saa vil de hele Frugter første Foraar
give et tyndt besat Frøbed; de knuste et noget
bedre, men af de rene Frø tør man paaregne et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0470.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free