Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træfrø - Trädgårdsborren (s.) se Oldenborre - Träfjärilar (s.) se Træborere - Træhvepse, vedsteklar (s.) (Siricidæ) - Trækul - Trælus se Bæukebidere - Træmorder se Celastrus scandens - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
maa de nordlige Former altsaa siges at være de
haardføreste; men det maa ikke overses, at de
sydlige Former, som Følge af deres senere
Løvspring ofte viser fuld saa stor Modstandskraft mod
Foraarsnattefrost. Rødgran af nordlandsk
Proveniens (Polargran) begynder Væksten betydeligt
tidligere end Rødgran af fransk Proveniens; man kan
derfor i Planteskolen se disse første staa med de
unge Skud afsvedne af Foraarsfrost, mens de
sidste er gaaet fri derfor, simpelthen fordi deres nye
Vækst endnu ikke var begyndt, da Nattefrosten
indtraf. Om Vinteren kan man til Gengæld se
Polargranerne staa friske og sunde, mens de
franske Graner er stærkt svedne i Naalene af Frosten
som Følge af at de i den korte, nordiske Sommer
ikke er blevne tilstrækkeligt modnede. Naar
Polargranerne er 1 m høje, maaler de franske
Graner 2-3 m eller mere. Ganske analoge Iagttagelser
kan gøres med Rødel, Eg, Skovæbler o. m. fl.
I Praksis vil Planterne af sydlig Proveniens,
med den frodigste Vækst, ofte være at foretrække
for de nordlige Former. Disse sidste bør kun
foretrækkes i de Tilfælde, hvor de sydlige, fordi de
modner deres Skud ufuldkomment i vore korte
Somre, tager Skade af Vinterkulden, eller hvor
de sydlige viser sig mere modtagelige for Sygdom.
Dette sidste kan dog næppe siges at være den
almindelige Regel; maaske snarest tværtimod. I
det hele og store synes det rigtigst at foretrække
Frø af lidt sydligere Proveniens end af nordlig.
En meget bekendt og erfaren Kender af Dyr
gjorde den Erfaring, at det bedre gaar at flytte
Dyr fra et sydligt Hjemland til et nordligt, end
omvendt. Det samme synes ogsaa at gælde for
Planter indenfor visse Grænser. Fra Syd til Nord:
det er ad den Vej, vi har faaet vore Kulturplanter.
Det er ad den Vej, vore indvandrede Træer, bl. a.
Bøgen, er kommen til os. Det er for den Sags
Skyld ogsaa ad den Vej, de store
Kulturbevægelser er naaede frem til vort Folk fra den fjerneste
Oldtid. I de fleste Tilfælde er det sikkert ogsaa
Syd fra, vi skal have det Træfrø, vi er bedst
tjent med at anvende.
R. B.
Trädgårdsborren (s.) se Oldenborre.
Träfjärilar (s.) se Træborere.
Træhvepse, vedsteklar (s.) (Siricidæ) er store,
saak. Plantehvepse, hvis Larver lever i
Naaletræer, som begynder at tørre ud. Gangene er
cylindriske; Larverne hvide med et kort Horn eller
en Brod i Bagenden. De fuldt udviklede er
gulrøde ’eller glinsende sorteblaa.
A. T.
Trækul. Paa Grund af sin Porøsitet er T. i
Stand til at hindre Surhed i Jorden, hvorfor man
studom ved Pottekulturer blander Trækulstykker
indtil en Valnøds Størrelse i Jorden til Planter,
hvis Rødder er særlig ømtaalige for
Humussyrerne. I pulveriseret Tilstand bruges T.
endvidere til at smøre paa de Raadsaar, der ikke
sjældent fremkommer paa Hovedstammen af Meloner
tæt ved Jordoverfladen.
L. H.
Trælus se Bænkebidere.
Træmorder se Celastrus scandens.
Træplanters Tiltrækning i Planteskoler. I denne
Artikel er behandlet de almindelige Skovtræers,
Lætræers og Hækplanters Kultur i Planteskolen.
De øvrige Træplanter er behandlede i særskilte
Artikler. Se: Allétræer, Grundstammer, Roser,
Skovtræers og Lætræers Pakning, Tiltrækning af
Frugttræer etc., samt en Række specielle Artikler om
enkelte Planteslægter og Arter.
Til Planteskole for Skov- og Lætræer bør
foretrækkes en dyb, god, sandmuldet Jord, der er
let at bearbejde og som hurtigt bliver bekvem
efter Tøbrud og stærk Nedbør. Kun under
saadanne Forhold er det muligt at faa det meget
store Foraarsarbejde fra Haanden i rette Tid og
paa forsvarlig Maade. Træplanter bør ikke
tiltrækkes med mere Læ, end det af Hensyn til
Planternes Art er nødvendigt. For stærkt Læ er
ikke heldigt for disse Kulturer; men for lidt er
værre. Det er en Misforstaaelse at tro, at en ung
Plante hærdes ved at slides og piskes af Vinden.
Resultatet bliver, at dens Løv og Skudspidser
ødelægges mere eller mindre, hvilket gaar ud over
Plantens Vækst og Veddets og Knoppernes
Modning. Naar en saadan Plante afgives fra
Planteskolen og henplantes paa sit fremtidige Voksested,
er den ikke et hærdet, robust Individ; den er
snarere at betragte som en Svækling, foruden at
den fremtræder i mindre god Form som
Handelsvare betragtet. Rigelig Vokseplads, fuld Adgang
for Sollyset og passende Ernæringsforhold giver i
langt højere Grad Betingelser for en sund, robust
og modstandskraftig Konstitution, end et meget
vindudsat Voksested. Er Voksestedet for
indelukket, er Planten dog mere udsat for Angreb af
visse Svampe og Insekter, end hvor Vinden har
nogen Adgang. I mange Egne kan Læ ofte helt
undværes for de fleste Arters Vedkommende. I
Jyllands barskeste Egne er det nødvendigt at have
baade Læbælte og Læhække inde i Planteskolen.
Foraarsnattefrost kan være en slem Gæst i
Skovtræplanteskoler, især i det tidlige Foraar; derfor
bør man til disse undgaa lavtliggende Lokaliteter,
som er særligt udsatte for Nattefrost. Formering
af Skov- og Lætræer foregaar i langt de fleste
Tilfælde ved Frøudsæd. Frøformeringen har kostet
mange Begyndere i Faget drøje Lærepenge, fordi
der ofte er begyndt uden tilstrækkeligt Kendskab
til Frøets Spiringsforhold og de spæde Planters
Krav. Det er derfor nødvendigt at have
Kendskab til disse (se Træfrø).
Frø, der med lige saa godt Resultat kan saas
straks efter Høsten, bør man ikke gemme til
Foraaret, det spirer bedst og sikrest ved tidlig
Saaning, og det er rart at have Arbejdet gjort, før
den travle Foraarstid kommer. Mange Arters Frø
er imidlertid saa efterstræbt af Mus, at det af
Hensyn hertil kan være sikrest at opbevare det til
Foraarssaaning. Dernæst er der nogle Arter, hvis
Frøplanter er saa udsatte for Ødelæggelse ved
Nattefrost, at Udsæd om Foraaret maa foretrækkes,
da man derved bevirker sildigere Spiring og
derfor mindre Fare for Nattefrost. Endelig er der
mange Arter, hvis Frø »ligger over«; disse bør
som Regel først saas efter 1, undertiden 2 Aars
Nedkuling (Stratificering) (se d. A.). Har man
meget Frø og mange Arter, som skal nedkules,
gør man rettest i at anlægge en særlig
Nedkulingsbænk (Stratificeringsbænk). Denne kan
opmures i Cement af kantstillede, haardtbrændte
Mursten, støbes i Cement eller sammentømres af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
