Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Træplanters Tiltrækning i Planteskoler - II. Naaletræer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vistnok altid staa sig ved at anvende etaarigt Træ,
medens ældre Træ i ugunstige Somre er bedre.
Stiklingerne bindes i Bundter og sættes om Foraaret i
Rækker, efter at have staaet indslaaet paa et køligt
Sted. Kun Graapoppelen gror ikke villigt paa denne
Maade; ja det vil endog sjældent lykkes at faa en
af Hundrede Stiklinger til at slaa Rod. Man maa
da ty til Formering ved Rodskud eller ved
Rodstiklinger. Disse skæres om Vinteren af Rodstykker
paa c. 3-6 cm Tykkelse og gøres 10-12 cm lange.
Naar de stikkes i fugtig, porøs Jord af sandet
Beskaffenhed, kan man ofte opnaa et godt Resultat.
Vanskeligheden ved denne Formeringsmaade ligger
egentlig mest i at skaffe det fornødne Materiale.
Pil gror bedst ved Stiklinger, naar disse først
skæres om Foraaret, lige før de skal sættes. Om
Løvspringet saa smaat er begyndt, skader ikke. Den
statelige, højtvoksende Hvidpil (Salix alba) og dens
smukke Varieteter har især Betydning som et godt
og varigt højtvoksende Lætræ. Den tærer ikke nær
saa stærkt paa Jorden som de stærktvoksende
Lætræer, der i Almindelighed anvendes. Den smukke
og haardføre Salix Caprea, der især i
Blomstringstiden er et nydeligt Træ, gror kun trægt ved
Stiklinger, men formeres let ved Aflægning.
Frøformering af Pil og Poppel anvendes ikke her i
Landet. Frøet taber meget hurtigt Spireevnen og maa
saas friskt plukket i Jord, der under Spiringen
holdes stærkt vandmættet og uden Jorddække.
Salix Caprea formeres let saaledes. Det ligger nær at
forsøge Frøformering anvendt ved den meget
værdifulde Graapoppel; men det synes vanskeligt at
skaffe Frø af den.
II. De Naaletræer, der her til Lands har
Betydning som Skovtræer, volder gennemgaaende
færre Skuffelser og Uheld end Løvtræerne, naar
Kulturerne gennemføres ordentligt. Frøets
Spireevne er nemlig i Reglen god og holder sig for
Hovedsorternes Vedkommende som Regel godt ved
nogle Aars tør Lagring. Spiringen er ogsaa under
nogenlunde gunstige Forhold hurtig og sikker.
Ulemperne ved et daarligt Frøaar er derfor
mindre; men herfra undtages dog Abiesarternes Frø,
der ofte har slet Spireevne, som ret hurtigt gaar
tabt, ligesom Frøet spirer langsomt.
Tilbøjeligheden til at ligge over er ikke almindelig hos
Naaletræfrø. Den træffes dog hos flere Pinus-Arter
med stort, haardtskallet Frø og hos de som
Skovplanter ubetydelige Slægter, Juniperus, Taxus m. fl.
De 1-aarige Frøplanter er gennemgaaende smaa og
med svage Rødder; de svides let bort i en tør, varm
Sommer, naar der ikke ydes dem Beskyttelse ved
Vanding og Skygning. De kræver ren Jord, maa
holdes meget rent, men lider ved Bortlugning af
stort Ukrudt, især Rodukrudt. Flere Smaafugle er
gridske efter Naaletræfrø og de spæde spirende
Planter, men ogsaa her danner især Abiesarterne
en Undtagelse, fordi Fuglene har Afsmag for det
terpentinholdige Frø. Let Jord er bedst skikket for
de fleste Naaletræer; men den maa være i
ordentlig Gødningskraft. Direkte Gødskning med frisk
Gødning er ikke heldig lige før Saaningen.
Derimod kan gammel, udbrændt Staldgødning være
anvendelig. Vil man anvende frisk Gødning,
spredes og nedpløjes den om Efteraaret. Superfosfat
som Tilsætning til Naturgødning synes at være
gavnlig. Trænger Jorden til Tilskud af Kvælstof,
kan dette gives i Form af svovlsur Ammoniak, der
udstrøs og nedharves før Saaningen (c. 200 kg pr.
ha), men det maa anvendes med Forsigtighed.
Jorden til Frøbedene kræver en omhyggelig
Behandling, mens den er helt bekvem. Naar Jorden er i
Stand, afsættes Bedene med c. 1,33 m Bredde,
Længden er en Smagssag. Nogle foretrækker, efter
holstensk Mønster, kun at gøre dem c. 12 m,
andre foretrækker at have dem 30 m lange eller
derover. Med Hensyn til Saaningen foretrækker
enkelte Rillesaaning, men Fordelen er mindre end
ved Løvtræer, og Bredsaaning, der er mest
anvendt, synes at være fordelagtigst, hvor der
kræves Vanding, Skygning eller Beskyttelse imod
Fugle. Bedene til Bredsaaning rives med Omhu,
saa Frøet faar et godt Frøleje i findelt Jord. Det
er heldigst at udbløde Frøet, for derved at
forberede Spiringen allerede før Saaningen. Frøet
blandes da med lidt Vand, dog kun saa meget, at alle
Frøene netop er fugtige, og det udbredes paa et
Gulv nogle Dage i ikke for tykke Lag. Det maa
hver Dag tilses, da der let kan ske Skade paa det
fugtige Frø. Man dækker, om det skønnes
fornødent, Frøet med fugtigt Sækkelærred. Jævnligt
er det dog nødvendigt at fugte det lidt mere. Det
bedste Tidspunkt for Saaningen er, naar de hvide
Rodspirer netop er i Færd med at sprænge
Frøskallen. Udblødt Frø maa aldrig ved Saaningen
være saa fugtigt, at det klæber sammen.
Naaletræer taaler forholdsvis tæt Saaning, en for tynd
Plantebestand lider ofte mere af Tørke og Solbrand
end en tæt. Handelsfrø af Frøsorter med Vinge
sælges i afvinget Tilstand, hvilket altid er det bedste.
Hjemmeavlet Frø kan til Nød saas med Vingerne
paa. Man blander da det fugtige Frø med lidt Jord
før Saaningen og saar i stille Vejr, da det ellers
let blæser bort. For de let spirende Arter er det
lettere at give bestemte Regler for heldigste
Saatæthed end for Løvtræerne. Ved Løvtræsaaning har
bestemte Regler oftest mindre Værd; det gælder
der mere om med et erfarent Øje at kunne
bedømme Frøets Beskaffenhed og variere Saaningens
Tæthed derefter. Efter at Naaletræfrøet er saaet og
dækket med Jord, er det heldigt at udstrø et
meget tyndt Lag hvidt Sand over Bedet, især ved
smaafrøede og sarte Arter; derved forebygges, at
Jorden revner og skorper ved Udtørring, og
Sandet hindrer Jorden fra at blive for hed under Tørke.
Et Sanddække er selvfølgelig ikke lige nødvendigt
paa alle Jorder. Det er især af Betydning, hvor
Bedene ikke beskyttes ved Beskygning. Frøbedene
beskyttes sikrest ved Hjælp af de saakaldte
Frøbedsrammer, der dog især har Betydning til
Beskyttelse imod Fugle. De er kostbare at anskaffe
og er derfor nu mindre anvendt end tidligere;
i Planteskoler i Skove, hvor Fugleplagen er stor,
kan de dog vanskeligt undværes. Der anvendes
flere Former; mest praktisk laves de af
Staaltraadsvæv af Bedets Bredde, med Masker, der ikke er
over 2 1/2 cm i Tværmaal og som sømmes paa
kantstillede c. 20 cm brede uhøvlede Bræder, der
holdes i Stilling ved Hjælp af Tværstykker af
Lægter, fastsømmede foroven og om nødvendigt paa
Midten, afstivet med en Lægte paa langs midt
imellem. Ved Enderne lukkes der for Bedet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
