Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udvaskning af Plantenæringsstoffer - U-former - Ufrugtbarhed - Ugler - Ukrudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Græsmarkerne, der jo til Stadighed bærer en Vegetation,
vil Udvaskningen af Plantenæringsstoffer sædvanlig
kun naa et ret ringe Omfang. Det største Tab
foregaar i ubevoksede Jorder (Brakmarkerne).
Størrelsen af Udvaskningstabet kan bestemmes
ved Undersøgelser over Drænvandets Mængde og
kemiske Sammensætning. Saadanne Undersøgelser
har været udførte paa flere forskellige Steder, dels
under naturlige Forhold og dels under Forhold, hvor
Jorden har været indesluttet i større eller mindre
Beholdere, og hvor man har været i Stand til
nøjagtig at maale saavel den tilførte som den
bortflydte Vandmængde (saakaldte Lysimeterforsøg).
Udvaskningstabet er særlig stort for Kvælstoffets
Vedkommende, som Følge af at Salpetersyren ikke
absorberes af Jorden. I Jorder i god
Grødningskraft og bevoksede med enaarige Afgrøder vil
Kvælstoftabet kunne variere mellem 5 og 50 kg
pr. Aar og ha (og kan gennemsnitlig anslaas til
20-30 kg), og i Brakjord mellem 50 og 200 kg
pr. Aar og ha. At det er meget store
Kvælstofmængder, der i Aarenes Løb kan gaa tabt ved
Udvaskning i ubevokset Jord, fremgaar f. Eks. af
et paa Rothamsted (i England) udført
Lysimeterforsøg, ved hvilket Jorden havde henligget
ubevokset (og ugødet) i et Tidsrum af 35 Aar, men
udsat for Vejrligets Indflydelse. Drænvandet
opsamledes, og dets Kvælstofindhold bestemtes. Det
fremgaar af denne Undersøgelse, at c. 1/3 af
Jordens oprindelige Kvælstofindhold eller
gennemsnitlig c. 31 kg pr. Aar og ha er gaaet tabt, og, som
Drænvandsundersøgelserne viser, er den allerstørste
Part bortført med Drænvandet i Form af
salpetersure Salte.
Fosforsyren, som absorberes stærkt af saa
godt som alle dyrkede mineralske Jorder, udvaskes
kun i ganske ringe Mængde, og Tabet af dette
Plantenæringsstof vil i Almindelighed ikke
overstige c. 5 kg pr. Aar og ha.
Kali, der ikke, og navnlig da ikke i
Sandjorderne, absorberes saa stærkt som Fosforsyre, er
i noget højere Grad end denne udsat for
Udvaskning. I lermuldede Jorder i almindelig Drift vil
den med Jordvandet bortførte Kalimængde dog
sjældent overstige c. 10 kg pr. Aar og ha. For de
lette Sandjorders Vedkommende kan Tabet blive
4-5 Gange saa stort.
Af Kalk udvaskes der i de fleste Jorder meget
betydelige Mængder, som Følge af at dette Stof for
en stor Del forekommer i Forbindelser, der er
forholdsvis letopløselige i det kulsyreholdige Jordvand.
Kalkudvaskningen tiltager med Kulsyreproduktionen
i Jorden og vil derfor være forholdsvis stor i de
gode, gødningskraftige Jorder, i hvilke
Stofomsætningen foregaar særlig livligt. I kalkrige Jorder
vil den med Drænvandet bortflydte Mængde Kalk
(CaO) i Almindelighed variere mellem c. 300 og
600 kg pr. Aar og ha og kan for jævnt kalkholdige
Jorders Vedkommende anslaas til gennemsnitlig
c. 200 kg.
H. C.
U-former se Frugttræformer.
Ufrugtbarhed hos Frugttræer kan søges i
forskellige Omstændigheder. De vigtigste er: For kraftig
Vækst, fremkaldt ved Tilførsel af for rigelig
kvælstofholdig Gødning og ved en for de paagældende
Træer uheldig Jordbehandling. Hos gamle Træer
kan Aarsagen være Mangel paa Næring, Midlet
her er altsaa at komme Træerne til Hjælp med
Gødning, event. samtidig at foretage Foryngelse af
Rod og Top. Andre Forhold, overfor hvilke man
endnu staar ret uvidende, kan ogsaa være
Grunden til Ufrugtbarhed. Se Frugthavens Beplantning
og Pasning, Frugttræernes Befrugtning under
Artiklen Befrugtning og for kunstige Formers Vedk.
Beskæring, Alm. Principper V.
J. J.
Ugler, nattflyn (s.) (Noctuidæ) er kluntet
byggede, middelstore Sommerfugle, som hovedsagelig
er i Bevægelse ved Nattetid eller i Skumringen.
Deres Faar er er i Reglen dunkle; Forvingerne er
ofte graa eller brune med mørkere eller lysere
uregelmæssige Tegninger; ofte findes indenfor
Yderkanten en tværgaaende kruset Linie og indenfor
denne nogle karakteristisk formede Tegninger: en
nyrelignende, en rund eller ringformig og en
tapagtig Plet. Bagvingerne er næsten altid ensfarvede
hvide-brungraa. Larverne er 16fodede, saa godt
som altid nøgne, ofte graa eller jordfarvede, brune
eller grønne. Jfr. Jordugle.
A. T.
Ukrudt (ogsaa skrevet Ukrud). Som U. betegnes
i Almindelighed de paa dyrket Jord forekommende,
vildtvoksende Planter, der ved deres Tilstedeværelse
nedsætter Værdien af Jordens Afgrøder; i videste
Forstand er alle mellem dyrkede Planter voksende
fremmede Vækster at betragte som U., hvoraf
følger, at adskillige som Regel ikke-vildtvoksende
Planter kan optræde som U., f. Eks. i Haver:
Graapoppel (Populus canescens) med sine hyppigt
talrige og generende Rodskud. Oxalis oornuculata,
Helianthus i Staudebede, Corydalis lutea paa Stenhøje,
Hundegræs (Dactylis) og Fløjlsgræs paa
Græsplæner; i Køkkenhaven: Peberrod og Jordskok og i
Frøafgrøder: Planter fremspiret efter spildt Frø af
en tidligere Afgrøde, f. Eks. gule Gulerødder paa
en Mark med røde G. til Frø, ja, de i Haver saa
almindeligt forekommende Grønkaal kan ogsaa
henregnes til U., endda et meget farligt, saasnart der
er Tale om at dyrke Frø af Kaal i deres Nærhed.
Mange Planter forvildede efter tidligere Tids
Dyrkning, optræder nu som U. i Haver, det er saaledes
Tilfældet med Vaarsalat (Valerianella olitoria) og
adskillige Lægeplanter.
Ukrudtets Skadelighed er mangesidig: det
tager samme Næring af Jorden som
Kulturplanterne, optager Pladsen for disse, berøver dem ofte
Lys og tillige Vand, flere Ukrudtsplanter hjemsøges
af samme Svampe og Skadedyr som de dyrkede
Planter og bliver derved en Smittekilde for disse;
det gælder saaledes Agerkaal, Hyrdetaske med flere
Korsblomstrede, paa hvilke den farlige
Kaalbroksvamp lever og formerer sig, Følfod huser en
Rustsvamp, der ogsaa angriber Rapgræs; Aadselbiller,
Bedefluen, Chrysanthemumfluen og Skjoldbiller m.
fl. Skadedyr lever delvis paa Ukrudtsplanter. Flere
Arter af U. er giftige, saaledes Hundepersille
(Æthusa) og Skarntyde (Conium) — se Art.
Giftplanter. U.s Tilstedeværelse betyder en besværligere
Pasning og Indhøstning af Afgrøderne. Slyngende
U. som Snerle, Snerle-Pileurt m. fl. sammenfiltrer
og nedtynger Kulturplanterne. Endelig mispryder
U. i høj Grad og ikke mindst i Haver, hvor det
mellem Blomster og paa intensiv dyrket Jord straks
falder i Øjnene som grimt og overflødigt. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
