Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulmus - Ultramarin - Ulvebønne - Ulvsrøn - Underlag - Undergrundsgravning - Urania speciosa - Uringæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skud, hvoraf de svageste fjernes og kun et
kraftigt Skud, saa nær Jorden som muligt, beholdes
og opbindes til Stabben. Stabben fjernes med et
glat Snit i Septbr. En nødvendig Forudsætning
for en saadan Nedskæring er, at Planterne staar i
velgødet Jord, og er dette Tilfældet, og Jorden
dernæst ikke mangler tilstrækkelig Væde, vil det
enkelte bibeholdte Skud ofte i een Sommer opnaa
fornøden Længde til almindelig Stammehøjde for
Allétræer, og ved Opvækst i sluttet Parti
undertiden vokse saa ret og støt, at det ikke behøver
Opbinding til Stok; men undertiden er dette
nødvendigt paa Grund af Tendensen, U. har, til at
give om ikke krumbøjede, saa dog skævtstillede
Skud. (For at give Stammen mere Fasthed, er det
gavnligt den følgende Vinter at skære det
etaarige Skud noget tilbage (c. 1/3) og om
Foraaret opbinde et af de øverste og kraftigste Skud,
der fremkommer, til en lille Stab. Den følgende
Vinter bortskæres de stærke Sideskud med et glat
Snit paa Stammen, hvorimod de svagere beholdes
i c. 1/4 af deres Længde og indstudses til Sporer,
for at bygge den tilstrækkelig tyk og stærk,
hvorefter de i Løbet af et Par Aar ganske fjernes, og
Topskuddet skæres tilbage til den ønskede
Stammehøjde, som helst maa være c. 2,30-2,50 m.
Kronen tildannes senere ved Tilbageskæring af
Skuddene. Midterskuddet maa stadig bibeholdes og
efter Tilbageskæring retledes ved Opbinding, for at
Kronen kan bygge sig smukt. Varieteterne og
de Arter, hvoraf det er vanskeligt at faa Frø,
formeres ved Okulation, Bark- eller Kilepodning paa
U. m., paa hertil om Foraaret i den angivne
Afstand udplantede, kraftige Planter, som derefter
okuleres i Aug. eller podes næste Foraar.
Formering kan dog ogsaa ske ved Aflægning og for
enkelte Varieteter undtagelsesvis ved Stiklinger.
U. trives i saa godt som enhver Jord, naar denne
ikke mangler fornøden Fugtighed, men der er
kendelig Forskel baade paa Vækst, Størrelse og
Løv, eftersom de staar i kraftig, nærende,
tilstrækkelig fugtig Jord eller de staar paa mager, tør
Bund. I første Tilfælde opnaar de deres fulde
imponerende Størrelse og har frodigt Løv, i sidste
derimod bliver de mindre og faar et fortrykt
Udseende, Bladene bliver smaa, matte i Farve og
falder tidligere af. U. er ikke ømtaalig i Kultur,
og heller ikke i andre Henseender, taaler
Nedskæring af Toppen, i yngre Alder ogsaa
Nedhugning til Grunden, og skyder derefter villigt fra
Stubben, campestris skyder endogsaa undertiden
Rodskud. Paa passende Jordbund ytrer dens
Frodighed sig overalt, som Hæk og Lysthus maa den
f. Eks. klippes baade om Vinteren og om
Sommeren, og nødvendigvis afrundet-spidst for oven,
for at hemme dens stærke, opadgaaende Vækst, og
som kunstig tildannet Krontræ maa den, efter
Udplantning paa Veje og andre vindhaarde Steder, i
de første Aar indskæres paa de stærke Grene,
fordi Kronen ellers bliver for stor og faar for
megen Vindfang i Forhold til Stammens
Modstandskraft. Af samme Grund er det gavnligt
at indskære Kronens lange Grene allerede før
Udplantning, og det er nødvendigt, at Træet
igennem flere Aar passes med omhyggelig Opbinding
til stærke og faste Stokke. I en Henseende er U.
dog vanskelig, idet den nemlig efter Optagning og
Indslaaning om Efteraaret meget let faar Skimmel
paa Rødderne, som medfører betydelig Skade paa
disse, og som, naar Træet ligger Vinteren over,
ofte kan gøre det ganske ubrugeligt. Kun ved
at indslaa Træet dybt og fast, med Jorden fint
fordelt imellem Rødderne, saa der ikke findes
aabne Rum imellem dem, kan dette undgaas.
Endvidere er der den Ulempe ved U., at den i
Blæst ikke alene spreder sit lette Frø, netop naar
det er tjenligt til Indsamling, men tillige ofte
generer dermed, idet Frøet i tørt Vejr søger ind af
Vinduer og Døre, og i vaadt Vejr klistrer sig paa
Omgivelserne. Ved Indsamling af Frø er at
iagttage, at Frøet af mange Træer ikke, eller kun i
ubetydeligt Procentantal, indeholder Kærne, og
dette altsaa er uden Spireevne.
J. B.
Ultramarin er et i Naturen forekommende blaat
Farvestof, som er meget sjældent og kostbart,
hvorfor man nu udelukkende benytter kunstigt
U. som Erstatning derfor. Dette anvendes
opslemmet i Vand og tilsat lidt læsket Kalk til
Overskygning om Sommeren af Glasset paa saadanne
Plantedyrkningsrum, hvori der dyrkes Planter,
som taaler en permanent Skygge i Forbindelse
med megen Varme.
G. B.
Ulvebønne se Lupinus.
Ulvsrøn se Viburnum Opulus.
Underlag se Grundstammer.
Undergrundsgravning se Kulegravning.
Urania speciosa se Ravenala
madagascariensis.
Uringæring. I Planteædernes Urin findes
Kvælstoffet væsentligst bundet til Urinstof og
Hippursyre. Indholdet af Urinsyre er
kun forholdsvis ringe. Ved U. overføres
Kvælstoffet i disse Forbindelser i Ammoniak. De
Processer, der er betingende for denne Omdannelse
foregaar, under gunstige Forhold for de
medvirkende Mikrober, særdeles hurtigt, og allerede faa
Timer efter Urinens Udtømmelse kan der i Ko-
og Hestestalde være foregaaet en betydelig
Ammoniakdannelse i Urinen.
Urinkvælstoffets Overførelse i Ammoniak
besørges ganske overvejende af Bakterier.
Maaden, hvorpaa denne Omdannelse forløber, er dog
forskellig for de forskellige Kvælstofforbindelser.
Bedst kendt er Urinstoffets Omsætning, der
foraarsages af de saakaldte Uro-Bakterier, en
Fællesbetegnelse for Bakterier, der indeholder
Enzymet Urase. Dette Enzym, der under
Vandoptagelse omdanner Urinstoffet til kulsur
Ammoniak, er konstateret hos et meget stort Antal
forskellige Bakterier.
Uro-Bakterierne forekommer overalt. I særlig
stor Mængde træffer man dem i Huspattedyrenes
faste Ekskrementer samt i gode Kulturjorder. Af
disse Bakterier er der Grund til at fremhæve
Micrococcus ureæ, der synes at spille en
meget stor Rolle i Naturen. Det er en lille,
kugleformig Bakterie, som forekommer overalt, hvor
Urinen gærer under Luftens Adgang. En anden
meget hyppigt forekommende Uro-Bakterie er Bac.
Pasteurii, en meget stor, stavformet
sporedannende Mikrobe, der udmærker sig ved sin
overordentlig kraftige ammoniakdannende Evne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
