Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse / 501 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valsk Bønne - Vancouveria - Vand i arkitektoniske Haver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brug først i Juli. Der lægges 4 Rækker paa
1,20 m brede Bede med 30 cm Afstand mellem
Bønnerne i Rækkerne eller i enkelte Rækker med
50 cm Afstand mellem
Rækkerne og 20 cm
mellem Bønnerne. De tidlige
lægges 5 cm dybt, de
sildige noget dybere. Fra Maj
vandes Rillerne i tørt Vejr
før Lægningen. Dybt
behandlet, lerblandet og
velgødet Jord med gammel
Gødning eller nygødet Aaret
forud egner sig bedst og
giver et sikkert og stort
Udbytte. En lille Hypning
er gavnlig. V. B.’s værste
Fjende er den sorte
Bladlus Aphis Fabæ, der i kort
Tid kan ødelægge det mest
lovende Bønnestykke, naar
de uhindret faar Lov at
brede sig; man maa derfor
ikke forsømme, saa snart
de opdages, at anvende de
Midler, der dræber dem.
Tusindben angriber ogsaa
V. B. Frøet holder
Spirekraften i 2 Aar.
N. H.

Valsk Bønne.
Anvendelse:
Bønnekærnerne koges, svitses
sammen med Løg, Æbler,
Kartofler el. Flæsk. Anvendes
til Urtefars.
M. L.

Valsk Bønne.

Vancouveria se Epimedium.

Vand i arkitektoniske Haver. Herunder maa
henregnes Bassiner, Springvand eller Fontæner,
Kaskader (se d. Art.), Fuglebrønde (rettere:
Fuglebade) og til en vis Grad kunstigbyggede Kanaler
og Grøfter. Den første Betingelse for Anvendelse
af Vand i arkitektoniske Haver er, at man er
fuldstændig Herre over Til- og Afløbet. Som
oftest maa Tilløbet foregaa fra kunstigt Trykvand;
naturligt Tilløb er i mange Tilfælde upaalidelige
idet det kan give for lidt Vand om Sommeren og
for meget den øvrige Tid af Aaret; kun hvor det
naturlige Tilløb er nogenlunde ensartet hele Aaret,
f. Eks. fra Kilder og større Søer, kan dette
anvendes. Hvor der fordres større Vandmasser og hvor
Vandet ikke kan tages fra
naturligt Tilløb, maa der anlægges
selvstændigt Pumpeværk, hvorved
tildels det samme Vand kan
benyttes, idet Pumpeværket sættes i
Forbindelse med Udløbsbassinet. Ved
mindre Vandfald o. l., hvor der er
Trykvand, kan Vandtilførslen
forøges ved at indlægge en
»Injector«, denne er et lille Apparat, som ved et Rør
staar i Forbindelse med Udløbet øverst og
Vandsamlingen nederst, ved Trykvandets Udstraaling
opsuges gennem Injectoren en vis Mængde af det
forbrugte Vand, som saa igen løber ud i
Vandløbet. Har man Adgang til Vand med rigeligt
Tilløb, kan man skaffe sig Trykvand uden
nævneværdige Driftsomkostninger ved at benytte en
Stødhævert (Vandvædder), dette er en selvvirkende
Pumpe, som ved Hjælp af Vandfald kan hæve en
Del af Vandet op til en Højde, der ligger betydelig
højere end den, hvorfra Vandet kommer;
Hæverten anbringes mindst 1 m lavere end det Sted,
hvorfra Tilløbet sker og i en Afstand af 5-15 m;
Ydeevnen er størst, naar Stigehøjden er dobbelt
saa stor som Faldhøjden; c. 10 pCt. af
Tilløbsvandet vil i Reglen kunne løftes 7 m for hver m
Faldhøjde. Fig. 1 viser Snit af en saadan
Stødhævert: E Vandtilførsel, A Tilløbsrøx, B Ventil,
som lukker, naar Vandet strømmer til med en
vis Fart, C Ventil, som aabner, naar B lukker.
D Vindkedel, F Stigrør,
hvori Vandet stiger ved
Hjælp af Trykket i
Vindkedlen. Afløbsforholdene maa
ordnes paa betryggende
Maade ved at Vandet ledes
enten til en Kloak eller til
døn lavere liggende Del af
Haven, hvor det kan gaa i
Jorden uden at gøre Skade.
Hvor Ledninger skal
forbindes med offentlig Vandværk
eller Kloak, skal dette
Arbejde udføres af en
autoriseret Fagmand og besigtiges og godkendes af
vedkommende Myndigheder.

Bassiner er vel nok den Form for Vand i
arkitektoniske Haver, der oftest anvendes. Ved
Bygning af Bassin maa — efter at Afgravning er
foretaget — Afløbet først ordnes; Tilløbet
indlægges, efter at Bunden er færdig. Hvor der ikke
fordres noget særlig stort Vandforbrug, kan
Tilløbsledningen lægges af 2-3 cm galvaniserede
Jernrør; Afløbsroret kan gaa over i alm. Drænrør.
Udenfor Bassinet anbringes paa Tilløbsrøret en
Stophane, dækket af en Trækasse, som naar op
til Jordoverfladen, og forsynes med Dæksel.
Afløbsrøret anbringes lige inden for Bassinvæggen
i Bunden af Bassinet; i Mundingen skrues et Rør,
som føres op i den Højde, Vandstanden skal være,
og forsynes her med en Si; i Stedet for Si kan
Røret foroven forsynes med en Bøjning, hvis

Fig. 1. Snit af Stødhævert.

Fig. 2.

Fig. 3. Snit af Bassin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>