Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vanding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskellige Jordarters Evne til at holde paa
Fugtigheden varierer baade paa Friland og ved
Pottekultur meget, hvorfor de ogsaa stiller meget
ulige Krav til V.; sandet Jord kræver saaledes
mere V. end den mere lerede eller muldede Jord.
Foruden selve Kulturjorden spiler ogsaa
Undergrundens Beskaffenhed samt Jordbundens mere
eller mindre gode Dræning en Rolle, thi en sandet,
gruset og stenet Undergrund afleder naturligvis
hurtigere Vandet fra Overgrunden end en leret,
vandholdig Undergrund, hvorfra Overgrunden
endog i tørre Perioder kan opsuge en Del
Fugtighed. Og en udrænet Jord vil, selv om den i det
hele eller paa visse Tider er mindre egnet til
Plantekultur, ikke saa let udtørre i tørre Tider
som den drænede. Med Hensyn til de forskellige
Aarstider, er det paa Friland næsten
udelukkende Sommerhalvaaret, der kræver V. — mere
eller mindre i de forskellige Maaneder. Ved
Dyrkning under Glas vil der derimod stadig, ogsaa i
Vintertiden, være Anledning til a vande, men paa
Grund af den lave Temperatur, det svagere Lys og
de fleste Planters næsten standsede Vækst, er det
hverken nødvendigt eller gavnligt at vande saa
hyppigt som om Sommeren. Jo mere udsat
Planterne er for Solens eller Blæstens Paavirkning,
desto mere vil de fordampe og altsaa komme til
at trænge til mere Vanding end Planter, der staar
i Skygge eller Læ. Dernæst indvirker
Temperaturen og Luftfugtigheden i høj
Grad paa Planternes Vandforbrug idet de med
samme Luftfugtighed fordamper mere i høj end i
lav Varme, og med samme Temp. fordamper de
mere i tør Luft end i fugtig Luft. Da man ved
Kulturer under Glas er Herre over disse Forhold,
kan man her stedse indrette det paa den for
Planterne bedste Maade. Vandingen maa endvidere
rette sig efter de forskellige Plantearters Natur og
de Forhold, hvorunder de vokser i deres
Hjemstavn. Planter med tykke, saftige Blade eller
Stængler, f. Eks. Echeveria, Sedum, Sempervivum
og Kaktus fordamper kun lidt og fordrer saaledes
kun ringe V., medens blød- og tyndbladede
Planter, f. Eks. Bregner, maa holdes jævnt og stadigt
fugtige, og Sumpplanter maa holdes saa fugtige,
at det ved Pottekultur kan være nødvendigt at
give dem Underskaale, der stadig holdes fyldte
med Vand. Ved V. maa man stedse tage Hensyn
til vedkommende Plantes Alder og Udviklingstrin
samt Sundhedstilstand. V. af ganske unge
Frøplanter f. Eks. maa saaledes ske med langt større
Forsigtighed end ved ældre i god Vækst værende
Planter; Planter i Hviletilstand, særlig de
løvfældende, fordrer kun ringe Vanding, og flere,
saasom Løg og Knoldvækster, vandes slet ikke,
medens de samme Planter fordrer rigeligt Vand i
deres Vækstperiode. Syge Planter vandes
sparsomt og med stor Forsigtighed, medens sunde
Planter taaler rigeligt Vand. Ved Pottekultur maa
Pottestørrelsen ogsaa tages med i Betragtning ved
Vandingen, idet de smaa Potter under lige
Forhold tørrer hurtigere ud end de større; dernæst
vil Potter nedgravede i Bark eller Grus holde sig
længere fugtige end Potter staaende paa Hylder,
Stillads eller oven paa Jorden, da Fugtigheden i
saadanne lettere kan fordampe. Hvad selve
Vandet, der benyttes til V., angaar, bør det helst
være »blødt«, altsaa Regnvand, Aavand eller
Søvand, af hvilke det første tilmed indeholder lidt
salpetersur Ammoniak, der er Plantenæring. Det
mere kalkholdige, kolde, »haarde« Vand, som faas
fra Brønde, er derimod ikke saa godt. Er man
imidlertid nødt til at bruge dette, bør det før
Brugen henstaa et Par Dage i aabne Kar for at
udluftes og opvarmes. Det Vand, der benyttes, maa
være rent og friskt og bør af den Grund paa den
anden Side ikke staa for længe i Beholderne, da
det derved kan blive snavset og fuldt af lavere
Organismer. Vand til V. bør ikke være for koldt,
det maa mindst have samme Temperatur som den
Planterne omgivende Luft; særlig ved V. af
tropiske Planter er det vigtigt, at Vandets
Temperatur ikke er for lav. Tidspunktet for V.
er om Sommeren sædvanlig Aftentimerne, naar
Solen ikke længere skinner paa Planterne; om
Vinteren, hvor der kun er Tale om V. under Glas,
vandes derimod helst om Morgenen eller
Formiddagen, saa snart det er tilstrækkeligt lyst.
Hvornaar der bør vandes er et af de vigtigste
Spørgsmaal ved V. Paa Friland afgøres det let, idet
Jordens Fugtighedsgrad der bedre kendes og kan
undersøges, men ved Potteplanter er det
vanskeligere. For med Sikkerhed at bestemme, om en
saadan Plante trænger til Vand, maa man baade
undersøge Jordens Overflade med Fingrene og
banke paa Pottevæggen med en Kno; klinger
Potten, er den tør, men giver den en dump Lyd, er
den vaad. Baade paa Friland og særlig ved
Pottekultur maa man have Opmærksomheden rettet paa
ikke at vente saa længe med Vanding, at Planterne
kommer til at hænge, da de derved vil lide, ja
enkelte Potteplanter er endog saa ømtaallge, at de
dør, hvis Jordklumpen blot een Gang har været
gennemtør. Har en Plante været meget tør, er det
ofte vanskeligt at faa Jorden til igen at optage
Vand, hvorfor det kan være nødvendigt en kort
Tid at nedsænke den i Vand. Naar der vandes,
maa der vandes saa rigeligt, at den alle Rødderne
omgivende Jord er mættet med Vand, ved
Potteplanter vil dette være Tilfældet, naar det
overflødige Vand løber bort gennem Bundhullet. For
hyppig og utilstrækkelig V. er skadelig, idet
Jordfladen dels bliver skorpet og taber sin Porøsitet
derved, og dels Vandet ikke trænger ned til alle
Rødderne. For hyppig og rigelig V. er ogsaa
meget skadelig, thi da Planterne ikke kan
forbruge alt Vandet, vil dette stadig holde Jorden
mættet, hvorved denne afkøles, og Luften
udelukkes, Følgen bliver, at der dannes sure
Forbindelser, som vil bevirke Planternes Hensygnen eller
Død. Af disse Grunde bør man heller ikke,
Sumpplanter undtagne, lade Potteplanter have
Underskaale, og har de det, som i Stue f. Eks., bør
Vandet borthældes efter endt Vanding. Ved V.
paa Friland benytter man sig i mange Tilfælde af
almindelige Vandkander, men naar det er større
Jordstykker, der skal vandes, anvendes
Sprøjteslanger, der enten kan skrues paa transportable
Sprøjter eller paa Trykvandsledninger. I den nyere
Tid anvendes ofte Skinners Vandingsapparat,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
