Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Varmeanlæg til Væksthuse - Varmeapparat - Varmebed - Varmeforholdene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rensedøre eller Rør med Sidemuffer til Rensning for
Sod.
Rørriste eller Vandriste er sammensat af
2,5 cm trukne Jærnrør, der ved T-Stykker er
forbundne i Ristform; da Aabningen imellem Rørene
imidlertid bliver for stor, maa der indlægges
almindelige Ristestænger i Mellemrummene.
Undertiden er de tillige forsynede med flere Rør, der
i Slangebugtninger ligger i Siden af og over
Ildstedet. R. indmures i Ovnen og staar ved et
Udgangsrør foroven og et Tilløbsrør forneden i
Forbindelse med en Rørledning af c. 5 cm vide, trukne
Rør, der kan være af 75-100 m Længde efter
Ristens Størrelse. Der opnaas ved Hjælp af R. med
tilhørende Ledning en bedre Fordeling af Varmen i
Huset end ved Røgkanaler alene, eller at
Ledningen kan anvendes til Opvarmning af tilstødende
eller nærliggende Rum, som Bakker o. l. Rørriste
er uøkonomiske i Brugen og ikke holdbare i
Længden, men da de er billlige at indlægge, kan de
anvendes som midlertidig Foranstaltning og under
smaa Forhold.
P. F.
Varmeapparat se Varmeanlæg.
Varmebed eller Drivbænk er et Kulturrum til
unge Planter eller saadanne, der ikke naar nogen
større Højde, og hvor den nødvendige Varme
frembringes af et Underlag af gærende Stoffer
(Jordopvarmning ved Damp, se d. Art. under
»Varmeanlæg«), imedens selve Rummet dannes af Karme,
der omslutter et Jordlag til frit udgaaede eller
udplantede Planter, eller til Nedgravning af mindre
Planter i Potter, og dækkes med Vinduer. V.
anbringes i Reglen i udgravede Gruber, hvis Bredde
dels er afhængig af Vinduernes Længde, dels af,
oin man ønsker, at den V. omgivende Vold,
Omsatsen, skal være varmegivende, eller den, hvilket
er det almindeligste i Handelsgartnerier, kun skal
være til Støtte for Varmebedet og holde paa dettes
Varme, samt tjene til Færdsel imellem de enkelte
V. I sidstnævnte Tilfælde udgraves Gruben kun i
ringe Dybde, og den udgravede Jord lægges op i
Volde af c. 1 m Bredde. Bredden foroven maa være
saa rigelig, at Karmene uden Hindring kan synke
med Gødningen. Skal Omsatsen være varmegivende,
maa Gruiben være bredere og omgivet af et
Kantbræt til Støtte for Omsatsen. Siderne i Gruben maa
være lidt skraa, for at de kan holde sig, og
Bunden maa helst have lidt Fald mod Midten eller til
den sydlige Side, hvor der da anbringes et Dræn
til Optagelse af det overflødige Vand, som ledes
til den ene Ende og derfra til en Sump. Længden
af V. retter sig efter de stedlige Forhold. I
Almindelighed er de enkelte Karme indrettede til 3
Vinduer og hvert V. til 4-6 Karme. Gødninglagets
Tykkelse retter sig efter det Tidspunkt, paa
hvilket V. skal benyttes, 70-80 cm til de tidligste og
senere 50-60 cm. Det vigtigste Materiale til V.
er Hestegødning, stærkt blandet med Halmstrøelse,
hvilket ’giver den stærkeste Varme; hvor Løv eller
Tang er let tilgængeligt, kan det bruges til
Iblanding, hvorved Varmen bliver svagere, men til
Gengæld af længere Varighed, gødningen maa
opsamles i længere Tid, og for at den fra Efteraaret
opsamlede Gødning ikke skal komme for tidlig i
Gæring, maa den ikke lægges i Bunke, men i et
tyndere Lag i Bunden af Gruberne, op ad disses
Sider og paa Voldene, som derved hindres i at
gennemfryse. Den saaledes opsamlede Gødning maa
blandes rigeligt med frisk Gødning, naar den skal
anvendes. Nogle Uger forinden V. skal bruges,
samles Gødningen i Gruben i rigelig Mængde,
saaledes at Gæringen kan indtræde, og naar dette er
Tilfældet, omstikkes og opblandes den fra den
ene Ende af Gruben til den anden, i Reglen et Par
Gange med c. en Uges Mellemrum. Er Gødningen
for tør, maa den under Omstikningen vandes, saa
at den, naar V. skal »sættes«, har en passende
Fugtighed og Varme, samt at Straaet er saa skørt,
at det let falder fra hinanden ved at rystes op.
Sætningen, der ligeledes foregaar fra en af
Enderne, bestaar i, at Massen, foruden at oprystes og
blandes, Mappes godt sammen med Bagsiden af
Greben i den Højde, V. skal have, og med en svag
Hældning mod den sydlige Side. Naar dette
Arbejde er endt, sættes Karmene paa, og kan enten
dækkes foreløbig med Lemme eller straks rettes
af ved Hjælp af Mursten, der lægges under
Hjørnerne, saaledes at den øverste og nederste Kant af
Karmene hver for sig er vandrette. Karmene kan
senere, naar det gøres nødvendigt af Hensyn til
Planterne, hæves ved at lægge endnu en Sten under
Hjørnerne, og Rummet kan yderligere forøges i
Højden ved at sætte en Karm af smallere Bræder
ovenpaa. Der sættes derefter en lille Omsats af
halmet Gødning foroven og forneden af Karmene.
Naar V. derefter igen har taget Varme, og der
efter nogle Dages Forløb viser sig Svampe i
Overfladen, vil der ingen Fare være for, at Varmen skal
blive for stærk, og der kan da, efter at Bedet er
dækket med et tyndt Lag gammel Gødning i hvert
Vindue, paafyldes Jord til Udsaaning, Prikling.
Udplantning eller Nedgravning af de paagældende
Planter. Karmene samles i Reglen af 20-25 cm
brede, ru Bræder, paa hvis Overkant Vinduerne
hviler, og hvor Vinduerne støder sammen,
indlægges en Post til at bære disse. Karmen kan
yderligere afstives ved en bred Liste paa Kant
under Posten. Til tidligst Brug kan Vinduerne
lægges ned i en Fals, der dannes ved at sømme en
Liste indvendig i Karmen, der saa maa være saa
meget videre, undtagen forneden, hvor Vinduerne
altid maa gaa ud over Karmens Kant for at aflede
dels Regnvand, dels de fortættede Vanddampe inde
fra, og for hvert Vindue anbringes her to
Stopklodser. Det almindelige Maal paa Vinduer er c. 1,70 m
i Længden og c. 1,25 m i Bredden med 5 Rækker
Ruder. Til Afstivning af Vinduet og Sprosserne
lægges midtvejs indvendigt en galvaniseret
Jærnstang og til at løfte Vinduerne i en Hank foroven
og forneden paa Vinduets Overkant. Vinduerne maa
være forarbejdet af godt Fyrretræ og holdes
vedlige med Maling. Til Luftgivnimg, der sædvanlig
sker foroven, bruges et Lufttræ og til Dækning
Dækkemaatter og Dækkelemme (se d. A.).
P. F.
Varmeforholdene i Jordbunden udøver en
overordentlig stor Indflydelse paa Plantevæksten, dels
direkte, da Væksthastigheden indenfor visse
Grænser tiltager med Temperaturen, og dels indirekte
ved i saa væsentlig Grad at være bestemmende for
Forløbet af de for Planternes Udvikling nødvendige
mikrobiologiske Stofomsætninger i Jordbunden.
Jordens Forhold overfor Varme er særlig afhængig
af dens Varmefylde og Varmeledningsevne,
endvidere af dens Farve, Hældning o. fl. a. Faktorer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
