Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Villahavens Pasning - Villarsia - Vilmorins Princip - Vin - Vinbär - Vinca - Vinbärsbladlusen - Vinbärsgallkvalstret - Vinbärsmalen - Vindruers Opbevaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hører til vore allersmukkeste og mest straalende
Haveplanter. Planterne passes med Rensning og
hyppig Afpudsning og maa i tørre Perioder vandes
ofte og grundigt. Navnlig er det vigtigt at holde
Planterne godt fugtige umiddelbart efter
Afblomstringen for hurtigst mulig atter at faa dem i
Vækst. Om Vinteren maa Mosebedene have et godt
Jorddække. For adskillige Planters Vedkommende
(som Rhododendron, Azalea, Kalmia m. fl.) maa
ogsaa den overjordiske Del dækkes.
6. Vedligeholdelse af Gange, Veje
og Pladser (se Art. Vej og Sportspladser). Vel
vedligeholdte Havegange er meget behagelige at
færdes paa og bidrager i høj Grad til at give
Haven et tiltalende Præg af Orden og Renlighed,
og naar Veje og Gange er omhyggeligt og solidt
anlagte, og der gives dem den rette Pleje fra
Begyndelsen af, er det et forholdsvis let Arbejde at
holde dem i god Stand. Først og fremmest bør al
Ukrudt fjernes, saa snart det viser sig, thi jo større
det bliver, desto dybere trænger det ned i
Vejmaterialerne og gør Vejen løs. Ukrudtet bør
egentlig aldrig skuffes, men luges bort. I øvrigt findes
der i Handelen adskillige ukrudtdræbende Vædsker,
som er mer eller mindre virksomme, og som
naturligvis maa anvendes med megen Forsigtighed i
Nærheden af Græskanter, Hække eller andre
Planteindfatninger. Veje og Gange, der i Reglen er
anlagt med et svagt hvælvet Profil, slides
efterhaanden flade og hule, saa at Vandet ikke kan løbe
af dem, men bliver staaende og danner Pytter.
Sker det, maa den midterste Del af Gangen
hakkes let op og der maa paaføres noget nyt
Vejmateriale, som tromles fast. Hvert Aar maa der i
Reglen spredes et nyt tyndt Lag Grus hen over
Gangene. Hvor Haven eller en Del af Haven ikke
benyttes om Vinteren, kan det anbefales som god
Økonomi at rive Gruset sammen i Smaabunker paa
Gangene om Efteraaret, for atter at sprede det om
Foraaret ved Havens Istandsættelse. Grusede
Pladser, der benyttes til Sport og forskellige
Friluftsspil, bør holdes i særlig god og fast Form. Saa
snart der fremkommer smaa Ujævnheder, bør de
snarest udbedres med noget stærkt lerholdigt Grus,
der gøres fugtigt og stampes godt fast, hvorefter
der spredes et tyndt Lag fint og skarpt Grus over.
Pladsen tromles hyppigt med en svær Tromle, der
virker bedst, naar Pladsen er fugtig.
V. F. H.
Villarsia (Gentianaceæ), Plante til
Koldhus-Akvariet. V. nymphæoides se
Limnanthemum n. V. ovata Vent., Sydafrika, 30-40 cm
høj, urteagtig Plante med langstilkede, ovale Blade,
den bladløse Blomsterstængel bærer store, gule
Blomster; Juni-Juli. V. parnassiifolia R.
Br., Australien, Bladet ægformet med hjerteformet
Basis og bugtet i Randen; blomstrer i Aug.
Kultur: V. formeres ved Deling eller ved Frøudsæd,
omplantes om Foraaret i en fed, leragtig
Jordblanding; Potten kan enten delvis nedsænkes i
Bassinet eller stilles i en stor Underskaal med
Vand i, men Planten fordrer megen Luft.
Overvintres ved 6-8° C.
F. E.
Vilmorins Princip se Arvelighed.
Vin se Vinstok.
Vinbär (s.) se Ribs.
Vinca (Apocynaceæ). V. rosea L. (Lochnera
rosea Rchb.), tempereret, 20 cm høj Halvbusk fra
Madagaskar, Brasilien og Java, med ægrunde
Blade og røde, hos Formen albiflora hvide,
Blomster, som fremkommer hele Sommeren. V.
er en meget smuk Plante, som i rigtig Kultur
giver en stor Mængde Blomster. Kultur: V.
formeres ved Frøudsæd eller — hvad der bør
foretrækkes — ved Stiklinger i Febr. paa Undervarme,
de smaa Planter pottes og sættes i Varmebed,
senere giver man dem 2-3 Omplantninger og
rigelig Luft, ligesom man ogsaa sørger for, at de ved
jævnlig Knibning holdes buskede. V. fordrer en
Blanding af Lyngjord, Bladjord og Sand. Om
Sommeren sættes de i Koldhuset, medens de om
Vinteren holdes paa 10-12° C.
M. H.
Vinca til Friland (Vintergrøn).
Fleraarige Urter med modsatte Blade. V. herbacea
Waldst. & Kit., Østeuropa, Lilleasien, har lange,
nedliggende Stængler med fjerntsiddende,
lancetformede eller elliptiske Blade; Blomsterne blaa;
Juni. V. major L., Sydeuropa; Stænglerne
nedliggende eller bueformigt bøjede med store, bredt
ægformede Blade; Blomsterne blaa; Juni. Af denne
Art findes flere brogetbladede Varieteter, bl. a.
fol. arg. marginatis. V. minor L.,
Europa, har nedliggende golde og oprette
blomsterbærende Skud; Bladene elliptiske, overvintrende;
Blomsterne blaa; man har Varieteter med hvide,
røde og halvfyldte Blomster, ligesom der ogsaa af
denne Art findes brogetbladede Former. Kultur
og Anvendelse: V. minor er en god
Kantplante og er særdeles anvendelig til at dække
Bunden paa halvskyggede og skyggede Steder; V.
major plantes paa store Stenhøje og er meget
brugelig som Ampelplante i Koldhus. V. formeres ved
Deling og stiller ingen særlige Fordringer til
Jordbunden.
A. L.
 |
| Vinca rosea. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
