- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / II. Bind. K--Ø samt Litteraturfortegnelse /
540

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vinstok - Vinstok som Prydplante - Vinstokskimmel - Vinterasters - Vinterblomme - Vintergrøn - Vintergæk - Vinterhave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oversvømmet af Druer til saa lave Priser, at Avlen her
i Landet i Handelsøjemed nu næsten er opgivet.

Druer kan forsendes langt uden at lide Skade,
naar Emballagen ikke mishandles under
Transporten; Klaserne kan lægges i Kurve eller Kasser paa
et’ Underlag af Træuld eller Vat og fastgøres ved
Stilkene i Kanten med et Baand, saa at de ikke
kan glide ned imellem hinanden, paa denne Maade
kommer baade engelske og belgiske Druer hertil
i særdeles fin Tilstand, men det smukkeste ved de
mørkeblaa Druer — den dejlige Dug — lider dog
selvfølgelig Skade ved Indpakningen. De
hollandske Druer bliver ofte forsendte i flade Kasser, hvor
Klaserne ligger Side om Side med kun et Laag
over Kassen, de kan paa denne Maade ikke sendes
som Stykgods, men afgaar som hele Vognladninger
i lukkede Jærnbanevogne.

Sygdomsangreb. Rødt Spind angriber
ofte Vinens Blade, særlig Sorter som Gros Colmar,
Madresfield court og Cannon Hall muscat, i varmt
og tørt Vejr bliver Angrebet værst, stærk
Sprøjtning med rent Vand op under Bladene, ofte
gentagen svag Svovlfordampning eller Sprøjtning
med en svag Blanding af Plantevask hemmer
Angrebet, som for øvrigt oftest begynder, hvor
Bladene ligger for tæt ved de ophedede Varmerør,
hvad der derfor bør undgaas. Skjoldlus og Uldlus
kan være meget besværlige, men kan fjernes ved
Rensning om Vinteren og Overstrygning af
Stokkene med Svovlkalk i Vand 1 : 10 eller ved
Sprøjtning med Plantevask eller X. L. all om
Sommerøl, naar de unge Insekter endnu vandre.
Kælderæsler (Bænkebidere) kryber op i Klaserne,
tilsmudser Bærrene og æder Stilkene over, de kan
opsamles ved Kartoffelskiver, som daglig efterses
og tømmes. Mus gnaver om Vinteren Barken af
Stokkene og Grenene og om Efteraaret løber de
op i Rankerne og æder af Druerne, ligesaa Rotter,
man bør derfor udsætte Fælder saa snart man
opdager Angrebet. Hvepse kan ogsaa gøre Skade,
hvor de optræder i Mængde, ved at udsuge de
modne Bær, de kan fanges i Flasker, som
ophænges i Espalieret i Nærheden af de angrebne Klaser,
halvt fulde af surt Øl. Tilsidst skal nævnes den
ikke mindst vigtige, Meldugsvampen, der i mørke
og fugtige Somre samt i Huse, der ligger paa
delvist skyggede Steder, kan ødelægge Kulturen ved
baade at overtrække Blade, Skud og Klaser med
sit hvide Mycelium; mod dette Angreb er
Svovlblomme som Overpudringsmiddel eller bedre endnu
i fordampet Form, det eneste Middel.
Svovlfordampnings-Lamperne maa dog anvendes med stor
Forsigtighed, man kan ikke bruge for meget ad
Gangen og maa flytte lidt rundt med Lamperne
under Fordampningen — gaar der Ild i
Svovlblommen, maa man straks fjerne lampen fra Huset.
Den før omtalte Vinterbehandling af Stokkene er
ogsaa meget virksom mod Meldug.

Dyrkning af Vin i Potter foretages
oftest for at fremskaffe en smuk Borddekoration, og
det er kun sjældent man træffer denne
Dyrkningsform nu til Dags. Kulturen tager to Aar,
idet man af unge Planter plantede i 40-50 cm
store Potter i Løbet af det første Leveaar søger
at fremelske saa stærke og kraftige Planter som
muligt ved rigelige Tilførsler af Gødning og ved
i det hele taget at fremskaffe de bedst mulige
Vækstbetingelser. Topskuddet lader man løbe op
til en Længde af et Par m og alle Sideskud
knibes over et Blad; ud paa Efteraaret maa man
lade Planterne afslutte deres Vækst saa tidligt som
muligt. Inden Drivningen det paafølgende Aar
begynder, vikler man Ranken rundt om 3-4 Stokke
nedstukne langs Pottens Rand, det øverste Jordlag
fjernes og erstattes med en kraftig gødningsrig
Jordblanding, de frembrydende Skud opbindes og
fordeles jævnt om Stokkene, og man beholder kun
faa Klaser, der tillige udtyndes særlig stærkt. Der
maa tilføres megen flydende Gødning i Løbet af
Vækstperioden, for at opnaa et smukt Resultat.
S. B.

illustration placeholder
Vin i Potte.


Vinstok som Prydplante se Vitis.

Vinstokskimmel (Plasmopara viticola) angriber
Blade, unge Skud og halvmodne Bær af
Vinstokken; de angrebne Dele bliver rødbrune, senere
mørkebrune, skrumper ind og dør. V. er
indvandret til Europa fra Nordamerika og bemærkedes
først i 1878 i Sydfrankrig; den har særlig i
fugtige Somre anrettet uhyre Ødelæggelser for
Vinavlen; Forsøgene over Bekæmpelsen af V. førte til
den første Anvendelse af Bordeauxvædsken (s. d.).
I Danmark er V. kun bemærket et Par Steder..
F. K. R.

Vinterasters se Chrysanthemum.

Vinterblomme se Eranthis.

Vintergrøn se Vinca.

Vintergæk se Galanthus.

Vinterhave bygges almindeligst som et stort,
højt og rummeligt Væksthus, som Tilbygning til
Boligen og med direkte Adgang fra denne saavel
som udefra. Ydermurene gøres helst lave, c. 60-70
cm og paa disse hviler lodrette Glasvægge, mindst
2 m høje, der atter bærer Glastaget, der kan være
i Sadeltagsform eller med skraa Flader fra alle
Sider. Angaaende Konstruktion se Væksthus.
Varmeledningerne (se Varmeanlæg) kan lægges langs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 1 22:00:53 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/2/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free