Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Økonomisk Havebrug i Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landets klimatisk mest gunstige Dele, særlig i
Götalands Kystegne samt paa de kalkrige Jorder
i Skaane og Östergötland. Af de forskellige
Frugtslags dyrkes Æblet uden Sammenligning mest;
denne Frugt opnaar i Almindelighed en meget god
Udvikling, Frugterne udmærker sig i
Sammenligning med de importeredie Varer ved en høj Aroma,
hvilket for øvrigt synes at være mest fremtrædende
paa de højere Breddegrader. Dyrkningen af det
mere fordringsfulde Pæretræ, som i mindre Skala
forekommer endnu saa langt nordpaa som i de
sydlige Dele af Gästrikland, Dalarne og Värmland,
har kun økonomisk Betydning i de sydligste Dele
af Landet. Dyrkningen af Blommer og
Sødkirsebær er ganske vist udbredt i samme Grad som
Pæredyrkningen (Surkirsebærrene gaar endnu
længere nordpaa), men i nøgen større Udstrækning
og med rent økonomisk Gevinst kan man næppe
sige at Dyrkningen nogetsteds forekommer,
muligvis kun paa den kalkrige Skaanejord.
Betræffende de Sorter, som dyrkes, kan henvises til
Afd. om Planteskoler.
Endnu til 1880-Tallet dyrkedes og plantedes saa
godt som udelukkende Frugttræer forædlede paa
Vildstamme; senere synes Dværgformen at være
kommet til at indtage en mere dominerende
Stilling, hvilket fremskyndes derved, at man i de
stadig rigeligere opstaaende Smaahaver foretrak
denne sidste Form. For Tiden synes Forholdet
mellem Stamme- og Dværgtræsplantningen at
forholde sig omtrent som 2 til 1. Nogen samlet
Talangivelse over Antallet af Frugttræer i Landet
findes ikke. Vilde man vove sig til en
Sandsynlighedsberegning i saa Henseende, saa kunde man
maaske anslaa Tallet af Æbletræer til omkring 3
Millioner, medens Pæretræernes Antal turde standse
ved c. 1 Million. Hvis Forholdet mellem voksende
Træer med Fordring paa Sandsynlighed kan
beregnes efter Planteskolernes Formeringstal for de
forskellige Frugtsorter, vilde man for Kirsebær faa
et Tal af c. 500,000 Stkr. og for Blommer c,
600,000 Stkr.
Som Følge af Savn af alt statistisk Materiale
lader der sig ikke anstille en nogenlunde
tilforladelig Beregning over Frugthøstens Størrelse.
Saadanne Beregninger vilde dog sikkert vise en
meget stor Ujævnhed i de forskellige Aars
Høstresultat. Til dette Forhold bidrager væsentligt dels
Klimaets store Upaalidelighed (Nattefrost sent paa
Foraaret, Efteraarsstorme o. desl.), dels periodisk
og uberegneligt forekommende Svampe- og
Insekthærgninger. Trods en temmelig godt indarbejdet
Kundskab om moderne Sprøjtningsteknik paadrages
Frugtdyrkerne ofte betydelige Skader af
Skurvsvamp (Fusicladium) og Frugtskimmel (Monilia)
samt blandt Insekter først og fremmest af
Frostsommerfuglen (Cheimatobia brumata),
Æblevikleren (Carpocapsa pomonella), Rønnebærmøllet
(Argyresthia conjugella) samt diverse Bladlus (Aphis
o. l.) og Bladlopper (Psylla).
Som forud nævnt ligger de økonomisk vigtigste
Frugtdyrkninger i de sydlige Dele af Landet.
Omkring Søerne i det nordøstlige Skaane er flere
betydelige Frugtkulturer beliggende, bl. a.
Helmershus og Tomarp ved Ekestad, hvoraf
den første omfatter c. 6000 Træer, den sidste
omkring 4000. Denne Egn er for øvrigt en speciel
Frugtavleregn, hvor hver Jordejer i nogen Grad
driver Frugtavl for Salg. Et lignende
Frugtdistrikt findes ogsaa i Egnen ved Båstad paa
Grænsen mod Halland. De betydeligste Haver er
der Småryds Gaard med c. 5000 velplejede
Frugttræer og Norrvikens trädgårdar
med omtrent lige saa mange. I den sidstnævnte
Have dyrkes ogsaa omkring 5300 ædle
Hasselbuske. Blandt større Frugtdyrkninger i Skaane
mærkes for øvrigt: Sofieberg ved Helsingborg
med c. 6000 Træer, Karakås ved Kivik med
over 4000 Træer, Alnarps trädgårdar,
Åkarp og Vrams Gunnarstorps
trädgård, Gunnarstorp. Ved alle større Herregaarde,
større Gaarde, Præsteboliger m. fl. dyrkes ogsaa i
Almindelighed Frugt i større eller mindre
Udstrækning. De skaanske Frugtdyrkere er siden
1919 sammensluttede i Skånes
Fruktodlareförbund.
Blandt andre svenske Frugthaver mærkes
dernæst i Östergötland: Adelsnäs
trädgårdar ved Åtvidaberg; Frugtåkra ved Vreda
Kloster og Norrviken ved Åby; i
Mälardalen ligger bl. a. Grönsöö trädgård,
Enköping, og Österås paa Ekerö. I Egnen ved
Göteborg finder man Yngeredsfors trädgård
ved Mölndal og Pomona i Lerum. Paa Øerne
Öland og Gottland forefindes ogsaa en ret udbredt
Frugtdyrkning. Urshults socken i
Kronobergs Len, Smaaland, udgør en karakteristisk
Frugtdyrkningsbygd, hvor Masser af Frugt
produceres, mest af mindre Dyrkere, hvis Træbestand
for en stor Del bestaar af Vildæbler, forædlede ved
Podning. Ogsaa Egnen ved Gränna i Smaaland er
specielt kendt for Frugtavl.
Den svenske Frugtdyrkning kan saaledes anses
for at være kommet til at indtage et ganske højt
Standpunkt og er bleven en landøkonomisk Faktor
at regne med. Desværre har den dog at kæmpe
mod en haard Konkurrence med Udlandet, og der
importeres aarligt, navnlig i daarlige Frugtaar,
Masser af Frugt, særlig fra Amerika, Tyrol og Italien.
Værdien af Importoverskudet af Æbler og Pærer
angives for 1914 til ikke mindre end c. 1 1/2
Million Kr., hvortil kommer en betydelig Import af
allehaande Sydfrugter.
Spørgsmaalet om Afsætningsforholdenes Ordning
for den indenlandske Frugt har endnu ikke faaet
en tilfredsstillende Løsning; Landets store
Udstrækning i Nord-Syd, de forskellige Landsdeles
særskilte Dyrkningsbetingelser samt deraf følgende
forskellige Interesser af disse Forholds Regulering
har lagt og lægger endnu store Hindringer i Vejen
derfor.
VI. Planteskoledrift. Meget længe var
Svenskerne, med Hensyn til deres Behov af
Træplanter o. s. v., saa godt som udelukkende henviste
til Indførsel fra Udlandet. Under den
Blomstringstid, den private Havedyrkning opviste under f.
Eks. den sidste Halvdel af 1600- til Begyndelsen
af 1700-Tallet, indrettedes ganske vist ved de
mere betydelige Haver smaa Planteskoler, hvis
Produkter vel dog nærmest var bestemte til eget
Brug; og de ved de større Byer bosatte Gartnere
forsøgte sig nok ogsaa i Opdræt af Træer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
