Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Titel og Indhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
C A P I TE L V.
Regn og Floder.
Floder som Regnmaalere § 217. — Varmen hæver Vand til Floderne 218. — Regn i
Mississippidalen 219. — Aarlig Vandmængde 220. — Betragtninger 221. — Hvorfra komme
Mississippiens Vande 222. — Ikke fra Nordatlanterhavet 223. — Mindre Fordampning iland
224. — Regn- og Flodinaalere 225. — Isbjerge formindske Regnmængden paa Atlanterhavets
Kyster 226. — Lavt Dugpunkt 227. — Regn ikke fra Atlanterhavet 228. — Tegn paa
Luftkrydsning 229. — Methoden i physiske Undersøgelser 230. — Beviser for Luftkrydsning 231.—
Flere Floder nordenfor Ekvator 232. — Regn og Varme fra sydlige Halvkugle 233. — Meest
Regn nordenfor Ekvator 234. — Det salteste Vand 235. — Aarsag til mere Regn nordenfor.
236. — Regntiderne 237. — Regnløse Egne 238. — Bjergenes Regnside 239. — Største Nedbør
240. — Mængde af Fordampning 241. — Overeensstemmelse i Naturen 242. — Betragtninger
243..............................Side 84—104.
C A P I T E L VI.
Rød Taage o g Søb riis.
Sø- og Landbriis § 244. — Søbriis i Valparaiso 245. — Modsætning 240. — Land- og
Søbriis i Troperne 247. — Lieutn. Jansen om Sø- og Landbriis 248. — Usundhed paa Afrikas
Vestkyst 249. — Beliggenhed mod herskende Vind 250. — Landvind ved Afrika brændende
251. — Natscener i Landbrisen 252. — Rød Tange 253. — Mærke paa Vindene 2.54. —
Regnstøvet kommer fra Amerika 255. — Humboldts Beskrivelse 256. — Ere Ørknerne
Cirkulations-centre ? 257. — Regnstøvets Farve 258. — Ledetraad til Vindene 259. — Stemmer med
Theorien 260. — Aarsagen til Regnstøvets Fald 261. — Hvoviedes bevirkes Luftkrydsningen? 262.
Side 105—120.
C A P I T E L VII.
Passaternes Østing, Luftens Krydsning vedde stille Belter og
Atmosphærens Magnetisme.
Halleys Theori ikke fuldstændig § 263. — Passaternes iagttagne Retning 264. — Ha
stighed og Østing 265. — Erfaringen stemmer ikke med Theorien 266. — Magnetisme i
Luften 267, — Magnetismens Sæder 268. — Dens Indflydelse paa Luften 269. —
Overeensstemmelse mellem Magnetisme og Luftens Tæthed etc. 270. — Nyere Forskninger 271. — Tør og
fugtig Luft i stille Belter 272. — Inddeling i Vindstrøg 273. — Vindtabel 274. — Regnløse
Egne og stille Belter 275. — Omstændigheder, der tale for Luftkrydsning 276, — Hvorledes
kunne Luftstrømme krydse hinanden 277. — Regnvinde i Mississippidalen 278. —
Regnstøvet 279. — Ukjendt Kraft 280. — Regelmæssig Luftbevægelse paa sydlig Halvkugle 281. —
Polerne for Magnetismen, Vindene og Kulden falde sammen 282. — Barometerhøider 283, —
Eensformig Barometerstand 284. — Beliggenhed af tørre Lande 285, — Udstraaling fra de to
Halvkugler 286. — Beviis for Luftkrydsning 287. — Forbindende Led 288. . Side 121—141.
CAPITEL VIII.
Strømninger i Havet.
• ’f . " ’ ■
Adlyde Love § 289. — Havets Fauna og Flora 290, — Forskjellige paa begge
Halvkugler 191.— Vandet slet Varmeleder 292. — Havstrømme parviis 293. — Havstrømme „op
ad Bakke" 294. — Strøm i det Røde Hav, øvre og nedre Strøm 295. — Middelhavsstrømme
296. — Suez Canalen 297. — Røde Havs Saltmængde 298. — Middelhavsstrømme 299. —
Saltmængde 300. — Hvorledes føres bort 301. — Vertical Strømning 302. — Beviser 303. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
