Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Havet og Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havet og Atmosphæren.
21
7. De Data, af hvilke Slutningerne om Atmosphærens Høide
og Vandets Dybde ere gjorte, ere til en vis Grad blot
Formodninger; Resultaterne selv maae derfor kun betragtes som blot
til-nærmelsesviis rigtige. De kunne dog antages at komme Sandheden
saa nær, som behøves for dette Værks Hensigt.
8. Chemikere, som have analyseret den atmosphæriske Luft,
sige os, at 100 Dele af den indeholder 99.5 Dele Surstof og
Kvælstof. Disse ere efter Rumfang blandede i Forholdet 21 Surstof til
79 Kvælstof, efter Vægt i Forholdet 23 til 77. Den resterende
halve Del bestaaer af 0.05 Kulsyre og 0.45 Vanddampe.
9. Havets Middeldybde har ved saadanne Slutninger, som
Videnskaben syntes at berettige til, af Astronomere været anslaaet
til fra omtrent 3 til 7 Miil. For noget over ti Aar siden satte
Maury i den amerikanske Marine en Plan igang, efter hvilken dets
Dybde skulde undersøges ved Loddet. Andre Mariner, især den
engelske, have virksomt bistaaet heri. Disse Undersøgelser ere
ikke paa langt nær fuldendte, og dog er der i denne Tid erhvervet
større Kundskab om Havets Bund og dets Dybde end i hele den
Tid, soin er gaaet forud. Man synes derved at være berettiget til
at troe, at det intetsteds er over een Miil dybt.
10. I meget grunde Damme, hvor Vandet kun er faa Tommer
dybt, ville vi have bemærket, at Bølgerne eller Krusningerne paa
Overfladen ere smaae og deres Bevægelse langsom. Men naar
Vandet er dybt, ere Bølgerne større og tillige hurtigere i sin
Fremskriden; der synes at være et vist Forhold mellem deres
Bredde, Høide samt Hastighed, og Vandets Dybde. Vi skulde
altsaa, om vi kjendte Størrelsen og Hastigheden af enkelte Bølger,
deraf kunne beregne Havets Dybde.
11. Den bekjendte Astronom Airy har givet os en Tabel over
den Hurtighed, med hvilken Bølger af givne Bredder ville bevæge
sig i Vand af forskjellige Dybder.
12. Tilfældet har skaffet os Anledning til at give denne "^Tabel
en saa at sige praktisk Anvendelse. Den 23de December 1854’
Kl. 9l 45’ F. M. sporedes de første Stød af et Jordskjælv ombord
paa den russiske Fregat Diana, tilankers ved Simoda, ikke langt
fra Jeddo i Japan. Et Kvarteer efter saae man en stor Bølge rulle
ind i Havnen, og’Vandet begyndte betydeligt at stige paa Stranden.
Fra Skibet saae det da ud, som om Byen begyndte at synke i
Jorden. Denne Bølge fulgtes af en anden, og da disse Kl. 10l/2
rullede tilbage, var et ufuldendt Tempel det eneste Hus, som stod
Data usikre.
Luftens
Bestanddele.
Havets Dybde.
Forhold
mellem Dybde og
Bølger.
Airy’s
Bølgetabel.
Jordskjælvet i
Simoda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
