Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
, Capitel II.
op; dette Skraaplan har en Stigning fra Bernini mod Hatteras af
ikke mindre end 10 Tommer paa Kvartmilen.
68. Niagara er „en uhyre Flod, der løber ned i en lavere
liggende Slette." Men istedetfor i Ontario-Søen at bevare sin
Cha-racteer af en særskilt og tydeligt begrændset Flod gjennem
mangfoldige Mile, brede dens Vande sig ud, og tabe sig strax i
Indsøens. Hvorfor gjør ikke Golfstrømmen det samme? Vel er det
saa, at den efterhaanden bliver bredere, men istedetfor at blande
sig med Oceanet ligesom hine „uhyre Floder", der løbe ud i de
nordlige Indsøer, bevare dens Vande som en Strøm af Olie i
Havet sin bestemte afprægede Characteer over en Strækning af 800
Miil eller mere.
69. Desuden kommer der, medens Golfstrømmen lyber
nordefter fra sit antagne høiere sydlige Udspring, i modsat Retning
en kold Strøm fra Norden; denne møder Golfstrømmens varme
Vande midt i Havet, deler sig derpaa, og løber ved Siden af dem
lige tilbage til hine sydlige Kilder, som Theorien har givet en
Høide, der skulde være tilstrækkelig til tvertover hele
Atlanterhavet at sende en Vandmasse, der er mere end tretusinde Gange
større end den, som udtømmes af den mægtige Mississippi. Denne
Strøm fra Baffinsbugten har .ikke alene ingen Passat, som kan
samle Vand til den, men den løber endog imod de herskende
Vinde og for en stor Deel under Overfladen, hvor den ikke kan
paavirkes af nogen Vind. Der er al Grund til at troe, at denne
og andre Polarstrømme fører en lige aa stor Vandmasse som
Golfstrømmen. Ere de ikke Virkninger af samme Aarsager? Og
isaafald, hvad have da Passaterne at gjøre mere med den ene
end med den anden?
70. Sømændene udkaste ofte paa sine Reiser Flasker, der
indeholde et Papir, paa hvilket Sted og Tid er angivet. I
Mangel af anden Underretning om Strømmene, ere de Oplysninger,
som disse smaae stumme Navigatører afgive, af ikke ringe Værd.
Vel efterlade de sig intet Spor, og vel kan man ikke bestemme,
hvilken Vei de have taget, men man veed, hvor de ere udkastede,
og kjender deres Findested, og man kan deraf gjøre sig et
nogenlunde Begreb om deres Reise. Man kan idetmindste trække rette
Linier, der vise den korteste Vei, de kunne have taget, og man
kan tillige angive, hvorlænge de have været underveis. Paa denne
Maade har Admiral Beechey forfærdiget et Kart for over hundrede
Flasker. Det fremgaaer af dette, at Vandene fra enhver Deel af
Niagara.
En stor
Modstrøm.
Flaskekart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
