Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
, Capitel II.
Cirkel, idet det gaaer nordover paa den vestlige, men sydover paa
den østlige Side af Atlanterhavet, og altid kaster de Gjenstande,
som drive med den, til Høire af sig, godtgjøres ikke alene ved
Sargassosøen og dens Tang, men ogsaa af vore „Flaskepapirer",
de Kjendsgjerninger, som ere fremstillede paa Pl. VI, og ved andre
Oplysninger. Hvis dette er saa, hvad Grund er der da til at
tillægge denne Strøm uden Ende en høiere Vandstand i en Deel af
dens Løb end i en anden?
73. Men vi skulle føre flere Beviser. Netop paa den Tid af
Aaret, da Golfstrømmen fører sin største Vandmasse gjennem
Strædet ved Florida, og iler nordover med sin største Hastighed,
kommer en kold Strøm med ligesaa stor Hurtighed sydover fra
Baf-finsbugten, Labrador og de nordlige Kyster. Hvor er den Passat,
som giver Baffinsbugten en høiere Vandstand, eller som blot
trykker paa og hjælper til at sætte denne Strøm i Bevægelse? — Disse
to Strømme mødes udenfor Newfoundlands store Banker, og her
deler den sidste sig i to. Den ene Green løber under
Golfstrømmen, hvilket kan sees af Isbjergene, der føres frem tvert over dens
Retning. Det er sandsynligt, at denne Arm vedbliver sit Løb
syd-efter, og udtømmer sig i det Caraibiske Hav; thi man har der i
en ringe Dybde fundet Vandets Temperatur at være langt under
Jordskorpens Middelvarme, og ligesaa koldt som i en tilsvarende
Dybde ved Spitsbergens isklædte Kyster. Den anden Green løber
sydefter mellem Golfstrømmen og Amerikas Kyster. De
Oplysninger, vi have om denne, pege hen paa, at ogsaa den løber opad
for at søge det formentlige høiere Niveau i den Mexikanske
Havbugt.
74. Den Kraft, som behøves til at overvinde den Modstand,
som gjøres imod en saadan Vandmasse som Golfstrømmens, der
løber sine næsten tusinde Miil uden fornyet Paavirkning af
Tyngden eller nogen anden kjendt Kraft, maa være ganske
overordentlig. Vi ere istand til med temmelig Nøiagtighed at bestemme den
Modstand, som disse Vande møde i deres Bevægelse mod Øst. Paa
Grund af den daglige Omdreining føres de østefter med en
Hastighed, der er næsten 40 Miil i Timen større, naar de træde ud i
Atlanterhavet, end naar de naae Nyfundlandsbankerne. Denne
uhyre Vandmasse vil derfor, hvis vi antage, at den gaaer fra
Bahama til de store Banker i een Time, have mod sin østgaaende
Bevægelse at overvinde en Modstand, der vilde svare til ®/8 Miil i
Minutet, og som igjen kan sættes lig mange Atmosphærers Tryk.
i
Forgrening.
i
Virkning af
Jordens
Omdreining.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
