Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Golfstrømmen.
35
Masser af Jord, Stene o. d., som vare bragte hid af disse, synke
her tilbunds. Captain Scoresby talte engang 500 Isbjerge, der
med denne kolde Strøm førtes ned mod de varmere Vande. Det
hænder ofte, at man seer saadanne, der ere fulde af Jord, ligge
paa Grund paa de store Banker. Paa denne Maade flyttes Stot
til disse ned fra Norden, og dette gaaer stadigt og uafbrudt for
sig; stadigt vedbliver Striden mellem Golfstrømmen og Polarvandene
at bringe til Begravelse paa disse Banker Ligene af de Myriader
Infusionsdyr og „levende Skabninger," som Golfstrømmens varme
Vande føde, og Polaregnenes Kulde dræber. Det er ikke urimeligt
at antage, at paa denne Maade, i Tidens Løb store Banker kunne
blive dannede.
98. De Dyblodninger, der have været foretagne af engelske og
amerikanske Skibe (Pl. XI), bidrage til at bekræfte den anførte
Anskuelse. Intetsteds i hele Atlanterhavet Andes nemlig saa stor
Ujevnhed i Bunden, som netop ved disse Banker. Intetsteds i
det aabne Hav tiltager Dybden saa pludseligt. Kommer man
nordenfra mod Bankerne, skraaner Bunden gradviis opefter, men er
man over disse, styrter den pludseligt ned til en ukjendt Dybde.
Dette tyder hen paa, at Stoffet, hvoraf de store Banker ere dannede,
maa være kommet fra Nord.
99. Saavidt vi kunne forfølge Golfstrømmen fra Beministrædet
til de Britiske Øer (Pl. VI), der ligge omtrent midt i dens Vande,
danner dens Retningslinie temmeligt nær en Deel af en
Storcirkel. En saadan Bane vilde ogsaa en Kanonkugle i det nærmeste
følge, om den kunde slynges fra hiint Sted til disse Øer.
100. Dersom vi fra Bernini kunde see Irland, og dersom vi
havde en Kanon, som kunde række saalangt, vilde vi, hvis Jorden
stod stille, og vi ønskede at træffe et Punkt paa Irland, maatte
sigte lige paa dette, og Kanonkuglens Bane vilde da ligge i en
Storcirkels Plan. Men nu dreier Jorden sig om sin Axe, og da
Bernini ligger Ekvator nærmere end Irland, vilde Kanonen paa
Grund af den daglige Omdreining bevæge sig hurtigere mod Øst
end Maalet vilde gjøre. Sigtede vi derfor lige paa vort Maal,
vilde vi skyde feil, og finde, at Kuglen faldt søndenfor, eller
til-høire af dette. Den Bane, som den i Virkeligheden kom til at
beskrive, vilde være lig Resultanten af Forskjellen i
Omdreinings-hastighed mellem de to Punkter og Kuglens Hastighed. Kuglen
vilde paavirkes paa samme Maade, som Lysstraalen ved
Aberrationen. Det vilde her være det samme Tilfældet, som naar vi fra
3*
Dybt Vand I
Nærheden.
Golfstrømmen
i Storcirkel.
Dens Bane fra
Bernini til
Irland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
