- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
41

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Golfstrømmen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Golfstrømmen.

41

Side af Atlanterhavet, og som flyder nordefter udenfor
Golfstrømmen. Den bevæger sig saa langsomt, at man ikke kan kalde den
en Strøm; det er nærmere, hvad Sømændene kalde en
Strømsætning. Naar dette Vand naaer op paa en Brede af 35 til 40 har
det mistet en stor Deel af sin tropiske Varme; som Følge af denne
Forandring i Temperatur, vil det ogsaa have forandret sin
speei-fike Vægt, og det vil af denne Grund, ligesom fordi det kun
vanskeligt kan overskjære Golfstrømmen, standses i sin Fremskriden
mod Nord. Det bøier derfor østover med Golfstrømmen, giver
efter for disse Breders herskende vestlige Vinde, og driver
langsomt med disse (§ 88). Paa Veien bliver det mere og mere
af-kjølet, og har derfor, naar det naaer den sydgaaende Strømning
paa den østlige Side, saaledes forandret sin specifike Vægt, at
det, uden at ændse Vindenes svage Indflydelse, kun adlyder
Havets Kræfter, og sætter sydefter med det øvrige koldere Vand.

119. Temperaturkarterne for Nordatlanterhavet ville,
sammenholdte med saadanne for det nordlige Stille Hav, paa en slaaende
Maade vise Ligheden mellem Grundtrækkene af disse Haves
Cir-jkulation. De have en høi Grad af Lighed med hinanden, og kun
de store Aabninger mellem Atlanterhavet og Ishavet bevirke, at
Strømningerne her ere saa meget heftigere og stærkt udprægede.

120. I Regelen befinder Golfstrømmens varmeste Vand sig
paa Overfladen eller nær ved samme. Eftersom
Dybdethermome-tret sænkes, viser det, at Vandet, skjønt endnu varmere end paa
begge Sider i tilsvarende Dybde, efterhaanden bliver mindre og
mindre varmt, indtil Strømmens Bund er naaet. Der er Grund
til at antage, at Golfstrømmens varme Vande intetsteds berører
Havets Bund. Overalt er der et Lag af koldt Vand mellem dem
og Jordens faste Dele. Denne Anordning er mærkelig og slaaende
skjøn. Et af de velgjørende Hverv, som er tildeelt Golfstrømmen,
er at føre Heden bort fra den Mexikanske Havbugt, hvor den
ellers vilde blive-for stor, og atter uddele den paa den anden
Side af Atlanterhavet, til Forbedring af Norges, de Britiske Øers
og det hele vestlige Europas Climater. Nu er koldt Vand en af
de sletteste Varmeledere, og dersom Golfstrømmens varme Vande
bleve sendte over Atlanterhavet i Berørelse med Jordens Overflade,
der er en forholdsviis god Varmeleder, vilde de allerede paa den
første Deel af sin Reise tabe saameget af sin Varme, at baade
Englands samt Frankrigs milde Climater vilde være som
Labradors, isbundne og bitterlig kolde. Nu derimod ligger et Lag af

Lighed mellem
Atlantisk og
Stille Hav.

Et Lag af koldt
Vand under
Golfstrømmen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free