Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atmosphæren.
67
den med alle de andre blive hvirvlet omkring Polen i uafbrudt
Kredsløb. Naar den endelig har naaet Centrum af det stille Strøg,
bliver den ført opad i de høiere Regioner, hvorfra den begynder
at strømme nordefter, indtil den naaer Stenbukkens stille Belte.
Her møder den (§ 173) en anden fra Nord (§ 167); de standse
begge, stige ned, og strømme videre som Vinde paa Overfladen
(§ 170), idet den ene, som vi i Indbildningen følge, naaer
Ekva-torialstillen som Sydostpassat; her stiger den (§ 172) atter op,
og gaaer som en øvre Strøm i modsat Retning af
Nordostpassaten, indtil den kommer til Krebsens stille Belte. Her (§ 170 og
169) ophører den at være en øvre Strøm, stiger atter ned (§ 170)
og fortsætter med de sydvestlige Vinde sin Vei til Nordpolen.
175. Den Vei, vi have tænkt os, at et Luftatom
tilbagelægger, er fremstillet paa „Vindridset" (Pl. I). Opstigningen skeer da
i det stille Strøg VP ved Nordpolen; herfra Udstrømning som
øvre Strøm ABC, indtil den møder R S over Krebsens stille
Belte. Her antages en Neddaling at foregaae, saaledes som er
viist ved Pilene CD, ST. Denne Polarstrøm A BCD bliver nu
en nedre Strøm, Nordostpassaten DE, indtil den i
Ekvatorialstil-len møder Sydostpassaten ØQ; her stiger den opad som EF, og
vandrer som F G med den øvre Strøm til Stenbukkens stille Belte,
derfra som HJK med de herskende Nordvestvinde som en nedre
Strøm til Sydpolen, stiger der op med Pilen L\ gaaer rundt med
Viserne paa et Uhr, og endelig derfra tilbage, saaledes som
angivet ved Pilene LMNO QRST UF.
176. Bibelen gjør hyppigt Hentydninger til Naturlovene, deres
Virksomhed og Indflydelse. Men disse Hentydninger ere saa ofte
indhyllede i Folderne af det eiendommelige og skjønne Draperi,
af hvilket dens Sprog som oftest er omgivet, at Meningen, skjønt
altid skinnende frem gjennem sin tynde Bedækning, dog i en vis
Forstand ligger skjult, indtil de videnskabelige Opdagelser sprede
sit Lys over den. Da straaler den os pludseligt imøde, og slaaer
os ved sin mægtige Styrke og Skjønhed. Eftersom vor Kundskab
om Naturen og dens Love har tiltaget, saa have vi ogsaa lært
bedre at forstaae mange Steder i Bibelen. Psalmisten kalder
Jorden „den runde Verden", og dog var det gjennem Tidsaldere det
meest forstokkede çjætteri for Christne at sige, at Jorden var
rund; tilsidst omseilede Sømændene Kloden, beviste, at Bibelen
havde Ret, og reddede christne Videnskabsmænd fra Baalet. Og
hvad vi her have været saa længe om at beskrive, nemlig det
5*
Vindrids.
Kundskab [-overeensstem-mende medJBi-belen.-]
{+overeensstem-
mende medJBi-
belen.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
