Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Atmosphæren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
, Capitel II.
Kræfter, der bringe Passaterne til at blæse. Disse Kræfter have
udentvivl sit Udspring fra den ulige Fordeling af Hav og Land
samt Regnmængde i de to Halvkugler. Vel er ogsaa Varmen
her den første Aarsag, men det er væsentligst den ved Fortætning
friblevne bundne Varme, som her spiller Hovedrollen. Endog
Dampene selv ere, idet de stige op i Luften, ikke uden Betydning
som Aarsager til Vindene; i Passaterne er deres Virkning
ingenlunde ubetydelig.
208. Vi skulle undersøge denne Indflydelse. En Kubikfod
Vand danner ved Fordampning omtrent 1800 Kubikfod Damp.
Denne Damp er ogsaa lettere end de 1800 Kubikfod Luft, som den
skyder tilside. Forholdet er saaledes, at om den bortskudte Luft
veier 1000 Lod, saa veier Dampen 623. Som en Følge heraf vil
Luft, der bliver ladet.med Dampe, ligesom svulme op foroven, og
Barometertrykket vil aftage i Forhold til den Luftmængde, der
oventil flyder bort som Følge af denne Opsvulmen. Tænke vi os
saaledes, at al Luften over Atlanterhavet var i Hvile, og at der
da fra dens Midte begyndte at opstige Dampe, saa er det
indlysende, at vi fra alle Kanter vilde faae Vinde mod dette centrale
Strøg. Antage vi fremdeles, at Fordampningen herfra vedblev
ustandset, saa vilde ogsaa Vindene vedblive, og vi vilde da have
et System saadanne, der vare ligesaa stadige som Passaterne, men
som alene vare bevirkede ved Vanddampe.
209. Men ikke nok hermed. Vi vide, at Varme bliver bunden,
naar et Legeme overgaaer fra en tættere til en mindre tæt Tilstand,
og at denne Varme igjen bliver fri, naar Fortætuing atter finder
Sted. Ved Overgangen af et vist Maal Vand til Damp bindes
saamegen Varme, som behøves til at ophede 500 ligesaa store Maal 1
og denne Varme vil atter blive fri ved Fortætningen, hvorsomhelst
denne nu maa foregaae. Ved end yderlige Fortætning, som til
Hagl eller Sne, vilde den derved friblevne Hede være saa stor, at
den kunde hæve Temperaturen af endnu 60 Maal Vand 1
210. Af den Varme, der saaledes bindes ved Fordampning, og
føres hid og did af Vindene, udspringer hovedsageligt den Kraft,
der sætter disse i Bevægelse. I visse Maader ere Dampene for
Vindene, hvad Brændet er for Dampmaskinen; de stige op i det
ekvatoriale stille Belte, og rive Luften med sig i Høiden.
Eftersom de stige, udvide de sig; eftersom de udvide sig, afkjøles de,
og endelig fortættes de, eftersom de afkjøles. Deres bundne Varme
bliver fri; den øvre Luft bliver derved opvarmet, udvider sig, for-
Dampenes
Opstigen bevirker
Vind.
Mængde af
fri-bleven Varme.
Varmen som
Aarsag til Vind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
