- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
109

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Rød Taage og Søbriis.

109

gjæves strækker han sit Solseil for at bedække sig mod den
brændende Sol. Dens Hede er trykkende; Hvilen forfrisker ikke,
og Bevægelse er besværlig. Dybets Beboere ere vakte ved Dagens
Lys, og berede sig til Arbeide. Korallerne og Tusinder af
Cru-staceer vente, maaskee med Utaalmodighed, paa Søbrisen, der skal
sætte Fordampningen i raskere Gang, og derved skaffe dem en
rigeligere Forsyning af Bygningsmaterial for deres skjønne og
kunstigt opførte Boliger; de forstaae der langt nede i Dybet at
farve disse og polere dem langt smukkere, end nogen menneskelig
Kunst er istand til. Saavel disse levende Væsener som Planterne
i Havet ere afhængige af Vindene, Skyerne og Solens Skin; thi
disse bringe tilveie de Dampe og den Regn, der føder Floderne,
som føre deres Næring til dem fra Landet. Naar Solen har naaet
Zenith, og dens brændende Blik er mere og mere rettet mod Java
Søen, synes Luften at synke hen i en magnetisk Søvn. Ligesom
den, der magnetiseres, efterhaanden ved sagte og uvisse Bevægelser
viser, at han kommer under Magnetiseurens Herredømme, og maa
adlyde hans Villie, saaledes begynder nu ogsaa Søbrisen sine
første svage Bestræbelser for at overvinde Luftens opstigende
Bevægelse, og adlyde den Kraft, som kalder den mod Landet. Det
synes ikke at være let at seire i denne Strid; thi vi see, at den
mørke Stribe, som viser sig langt ude paa Havet, atter forsvinder
fra den stille Flade; den viser sig paanyt, og døer atter hen, men
endelig bliver den bredere og mørkere; det er den længselsfuldt
ventede Søbriis. Og dog kan det endnu vare een, ja to Timer,
førend den har strakt sig over hele Havfladen, og kan siges at
være ordentligt begyndt. Men nu see vi smaae hvide Skyer at
hæve sig over Horizonten; de ere for den erfarne Sømand
Forløberne for en frisk Søbriis. Vi hilse med Glæde det første
Vindpust fra Havet; men det er kort, og ophører snart; dog varer det
ikke længe, før vi føie andre, der ere varigere, og snart have vi
Søbrisen stadig med sin forfriskende og afkjølende Luft, Solen
begynder at dale, og Vinden fra det store Hav, den Passat eller
Monson, som blæser der, drages ind imod Landet. Nu er Brisen
frisk, og den blæser med Heftighed, som vilde den udføre sin
daglige Forretning rigtigt med Kraft. Luften kommer ladet med
Fugtighed fra Havet, lægger sig som en graa Kappe om enkelte
Pynter og Landtunger, og danner mørke Skyer over Bjergenes
Toppe. Landet tabes næsten af Sigte; det skimtes kun som mørke
Gjenstande med uvisse Omrids gjennem den disige Luft, og Sø-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free