Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rød Taage og Søbriis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rød Taage og Søbriis.
119
Krebsens stille Belte som dets Grændser foranderlige; det flytter
sig efter Aarstiden mellem 17° og 38° Nord Brede.
260. Ifølge den Hypothese, vi have opstillet (§ 170), er det i
dette Strøg, at den Luft skulde synke ned, som stiger op i det
ekvatoriale stille Belte, og derpaa i den øvre Strømning flyder
mod Nordost. Det er denne Luft, som skulde føre Regnstøvet
med sig, og altsaa i dette Strøg, at vi hyppigst skulde see det
falde ned. Dette er netop det Strøg, hvori de Capoverdiske Øer
ligge, og de ere netop i den Retning, som vor Theori giver
Luftstrømningerne fra Amazonflodens og Orinocoens Bækkener. I det
hyppige Fald af Regnstøvet netop her, see vi en saa mærkelig
Overeensstemmelse med vor Theori, at dens Rigtighed bliver end
mere sandsynlig, om vi end ei deraf ville ansee den fuldstændigt beviist.
261. Yel er det saa, at vi paa vort nærværende
Kundskabs-trin ikke kunne sige, hvad Aarsagen er til, at dette „Regnstøv"
ikke efterhaanden paa dets Vandring nordover i den øvre
J^uft-strømning derfra falder ned i Nordostpassaten nedenfor; men vi
kunne heller ikke sige, hvorfor de Dampe, som den samme
Strømning fører med sig, ikke falde ned som Regn underveis.
Ligesaalidt kunne vi sige, hvorfor et Tordenveir, en Storm eller lignende
Naturbegivenhed finder Sted imorgen og ikke idag. Alt, hvad vi
vide derom er, at der idag ikke ere tilstede i Luften de Betingelser,
som ere fornødne for den nævnte Naturbegivenheds Udvikling.
Uagtet vi derfor ikke kunne sige, hvorfor Regnstøvet ikke stedse
falder ned paa samme Sted, kunne vi dog gjerne antage, at det
ikke altid er Atmosphæren; thi de Storme, som tage det op, finde
ikke altid Sted. Ligeledes kunne vi antage, at det ligesaalidt som
Vanddampene under de samme Parallelcirkler altid møder de
samme electriske og andre Betingelser, der tvinge det til at synke
ned, og at det saaledes vil falde snart paa et Sted, og snart paa
et andet. Men at det altid falder i samme atmosphæriske Aare
eller samme Retning af Luftstrømmen, det vise alle de Iagttagelser,
vi have. Dømme vi af Regnstøvets Fald, saa maae vi slutte, at de
øvre Luftstrømninger maae være mærkelige i Henseende til deres
Retning og saa at sige ogsaa i Skarphed af Begrændsning. Det
er rimeligviis saa, at visse electriske Forholde ere nødvendige for
at hidføre et Fald af Regnstøv ligesom for at tilveiebringe et
Tordenveir; ligeledes synes det, som om vi fra de Tidsrum, der
forløbe mellem Jevndøgnstidernes Forstyrrelser i Atmosphæren og
Støvfaldet, maae kunne slutte os til Gjennemsnitshastigheden af
Steininer med
Theorien.
Aarsagen til
Regnstjøvets
Fald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
