- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
137

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Passaternes Østing, Luftfens Krydsning o. s. v.

*137

Vei for dette „Passat-Staub" afmærket, idet PP betegner det
Strøg, hvor det optages i Sydamerika, og «SS den Egn, hvor det
er blevet fundet. De stiplede Linier angive, hvor det antages at
have fulgt den øvre Strømning, og de hele Linier, hvor det følger
Vinden paa Overfladen. Ogsaa er paa Pl. VII angivet den Deel
af det Stille Hav, hvor Dampkilderne for Mississippien antages at
være. Den svage Skygning antyder den øvre Strømning, den
stærkere den nedre; Hænderne pege i Luftstrømmens Retning.

280. Vi have anført den Kjæde af Omstændigheder, der gjøre
det i høieste Grad sandsynligt , at en saadan Luftkrydsning og et
saadant Cirkulationssystem, som vor Theori opstiller, virkelig finder
Sted. Men vi synes dog endnu at mangle en Kraft, der er
virksom i de stille Belter og andre Steder. Hvorledes denne Kraft
er, og hvilke der ere dens Hverv i det store Cirkulationssystem,
er endnu ubekjendt for os. Maaskee ligger den i Electriciteten,
maaskee i Magnetismen eller hos begge i Forening. Jo mere vi
granske vor Klodes atmosphæriske Maskineri, jo mere komme vi til
Erkjendelsen af, at vi endnu vide meget lidet om dens hemmelige
Fjedre og hine smaae „Regulatorer", som hist og her ere anbragte
for at styre dens Gang. Electriciteten synes at spille en vigtig
Rolle i Atmosphæren. Quetelet i Brüssel har ved sine
omhyggelige Iagttagelser godtgjort, at der i Luftens høiere Strøg er en
Mængde positiv Electricitet*), og at denne tiltager, eftersom
Temperaturen aftager. Paa lignende Maade forholder Surstoffets
Magnetisme sig i de høiere Luftlag.

281. Paa Grund af dens store Udstrækning af Havflade kunne
vi antage, at den sydlige Halvkugle vil vise en tydeligere Udvikling
af den almindelige Lov for Atmosphærens Bevægelse, end den
nordlige. Det fremgaaer ogsaa af Tabellen § 275, at
Luftbevægelsen mod Nord og Syd mellem 45° og 50° ganske stemmer
med den mod Syd og Nord imellem 25° og 30°. Ligesaa viser
det sig, at eftersom man fra det sidste Strøg nærmer sig til
Ekvator, tiltage de Vinde, der have Syding, medens derimod de

*) Gnider man en Glasstang med Silke eller en Harpix- eller Lakstang med
Uldtøi, saa udvikles paa Glasset eller Lakket Electricitet, der vil springe
over i en liden Gnist, om Fingeren eller anden ledende Gjenstand nærmes.
Den Electricitet, der udvikles paa Glasset, kaldes positiv eller
Glaselec-tricitet, og er uensartet med den anden, der kaldes negativ eller
Harpix-electricitet. Ensartede Electriciteter frastøde hinanden, uensartede
tiltrække hinanden.

Ukjendt Kraft.

Regelmæssig
Ijuftbevægelse
paa sydlig
Halvkugle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free